STIFTET 1967 IT-FÆLLESSKAB FAGFORENING FOR ALLE I IT GRATIS FOR STUDERENDE HJÆLP TIL KONTRAKTER NETVÆRK FOR IT PROFESSIONELLE DIN STEMME I IT BRANCHEN HJÆLP NÅR DU HAR BRUG FOR DET MEDLEMSFORDELE DER BETALER SIG

14.08.2026

Råd til nye studerende: Get your hands dirty

Uddannelse og kompetencer

Oliver Holm, PROSA-medlem, der læser kandidaten i Software Engineering på SDU giver her tre vigtige råd til de nye studerende:

Er du lige startet på en IT-uddannelse?

Så venter der formentlig både masser af ny teori, nye teknologier og måske også et par øjeblikke, hvor du tænker: Hvordan skal jeg nogensinde lære alt det her?

Heldigvis behøver du ikke have styr på det hele fra dag ét.

Vi har spurgt Oliver Holm, der læser kandidaten i Software Engineering på SDU, hvilke råd han ville give videre til dig, der netop har taget hul på en IT-uddannelse.

Her er hans tre bedste råd:

1. Get your hands dirty:

Der er kun én måde at lære det på, og det er ved at arbejde med det i praksis. Med teori kommer man kun 10–20 procent af vejen. Resten lærer man ved selv at prøve sig frem, lave fejl og få erfaring.

2. Chatbots er ikke magi:

En chatbot er i bund og grund en gættemaskine, som rammer rigtigt rigtig mange gange – men ikke hver gang. Derfor er det stadig vigtigt, at du kan dit fag, så du kan vurdere, hvornår det, du får serveret, er rigtigt eller forkert.

3. Et studiejob er slet ikke så dumt:

Hvis valget står mellem at bruge fire timer på at læse op eller fire timer på et studierelevant job, kan studiejobbet nogle gange være langt mere givende. Det er en god måde at få praktisk erfaring på – og så hjælper det selvfølgelig også på økonomien. Det kan dog være svært at lande det første relevante studiejob i de første år af uddannelsen, så fortvivl ikke, hvis det ikke lykkes med det samme.