Sygemelding og sygdom

Bliver du syg, skal du straks give din arbejdsgiver besked. Som udgangspunkt betyder "straks", at du sygemelder dig ved arbejdstids begyndelse på den første hverdag, hvor du er syg.

Når du har meldt dig syg, er du som udgangspunkt ikke forpligtet til løbende at give besked om, at du fortsat er syg. Du behøver derfor normalt ikke at kontakte din arbejdsgiver hver dag. Ved længere sygdomsforløb kan det dog være hensigtsmæssigt at orientere din arbejdsgiver, eksempelvis efter en weekend, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt du er blevet rask.

Har din arbejdsgiver bedt om en lægeerklæring, og er du fortsat syg, når erklæringen udløber, anbefaler PROSA, at du kontakter din arbejdsgiver og oplyser, at du fortsat er sygemeldt. Retsstillingen på dette område er ikke entydig, og du er altid velkommen til at kontakte PROSA for rådgivning om din konkrete situation.

Følg arbejdspladsens retningslinjer

Mange arbejdspladser har egne procedurer for sygemelding. De fremgår typisk af din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog.

Det er vigtigt, at du følger de retningslinjer, som gælder på din arbejdsplads.

Løn under sygdom

Er du funktionær, har du som udgangspunkt ret til fuld løn under sygdom.

Fuld løn er den løn, du normalt modtager. Det betyder, at faste løntillæg, som du sædvanligvis får udbetalt, også skal udbetales under sygdom.

Forventer du at være sygemeldt i mere end otte uger fra første sygedag, har du mulighed for at bede din arbejdsgiver om at udarbejde en fastholdelsesplan. Formålet med planen er at beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdet på en måde, der tager hensyn til din situation.

Du kan anmode om en fastholdelsesplan på ethvert tidspunkt i sygdomsforløbet. Planen udarbejdes i samarbejde mellem dig og din arbejdsgiver, så I sammen kan drøfte mulighederne for en tilbagevenden til arbejdet.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at udarbejde en fastholdelsesplan og derfor kan afslå din anmodning. Får du afslag, anbefaler PROSA, at du kontakter os, så vi kan rådgive dig om dine muligheder og det videre forløb.

En fastholdelsesplan udarbejdes alene af dig og din arbejdsgiver. Din læge deltager ikke i processen. Hvis der er behov for en lægefaglig vurdering af dine muligheder for at vende tilbage til arbejdet, sker det gennem en mulighedserklæring, som er beskrevet nedenfor.

Er du sygemeldt, har din arbejdsgiver ret til at kræve en mulighedserklæring. Formålet med erklæringen er at afklare, hvilke arbejdsopgaver du kan varetage, og hvilke hensyn der eventuelt skal tages, så du helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdet.

Din arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring på ethvert tidspunkt under sygdomsforløbet, uanset om du fortsat er sygemeldt, eller sygdomsperioden er afsluttet.

Samtalen med arbejdsgiveren

Mulighedserklæringen består af to dele. Den første del udfyldes af dig og din arbejdsgiver i fællesskab på baggrund af en personlig samtale, som arbejdsgiveren indkalder til med et rimeligt varsel.

Du har pligt til at deltage i samtalen og medvirke til at udfylde erklæringen. Hvis din sygdom gør det umuligt at møde op fysisk, kan samtalen i stedet gennemføres telefonisk.

Samtalen skal have fokus på dine muligheder for at udføre dit arbejde, helt eller delvist, på trods af sygdommen. Det kan eksempelvis være ved midlertidigt ændrede arbejdsopgaver, nedsat arbejdstid eller andre relevante tilpasninger.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de almindelige regler om væsentlige ændringer af dit arbejde fortsat gælder. Du er derfor ikke forpligtet til at acceptere ændringer, der indebærer helt andre arbejdsopgaver end dem, du normalt er ansat til at udføre.

Lægens rolle

Den anden del af mulighedserklæringen udfyldes af din læge. Lægen tager udgangspunkt i den første del af erklæringen og en samtale med dig.

Lægen vurderer, om de aftalte arbejdsforhold er forsvarlige i forhold til dit helbred, og om der er behov for yderligere tilpasninger. Lægen vurderer også, hvor længe eventuelle skånehensyn bør gælde, eller om der fortsat er behov for helt eller delvist sygefravær.

Når erklæringen er udfyldt, skal du aflevere den til din arbejdsgiver inden for den frist, arbejdsgiveren har fastsat. Fristen skal være rimelig.

Det er arbejdsgiveren, der betaler udgiften til mulighedserklæringen.

Din arbejdsgiver kan også vælge at bede om en friattest som dokumentation for dit sygefravær. En friattest er en lægeerklæring, der bekræfter, at dit fravær skyldes sygdom, og at du derfor har en lovlig grund til at være fraværende fra arbejdet.

En friattest indeholder ikke en beskrivelse af din diagnose eller sygdommens karakter. Den dokumenterer alene, at du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Attesten udstedes af din læge, og det er arbejdsgiveren, der skal betale udgiften til erklæringen.

Hvis du er sygemeldt, har din arbejdsgiver pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale. Samtalen skal afholdes senest fire uger efter din første sygedag.

Du har pligt til at deltage i samtalen, medmindre din sygdom gør det umuligt at møde personligt. I så fald bør samtalen gennemføres telefonisk, hvis det er muligt.

Du har ret til at tage en bisidder med til samtalen. Det kan eksempelvis være en tillidsrepræsentant, en arbejdsmiljørepræsentant eller en kollega. Ønsker du en rådgiver fra PROSA med som bisidder, er du altid velkommen til at kontakte os.

Formålet med samtalen

Sygefraværssamtalen skal styrke dialogen mellem dig og din arbejdsgiver og handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet.

I kan blandt andet drøfte:

• en gradvis tilbagevenden til arbejdet

• midlertidigt ændrede arbejdsopgaver

• særlige skånehensyn

• mulighed for hjemmearbejde eller andre praktiske løsninger.

Samtalen skal have fokus på dine muligheder for at vende tilbage til arbejdet – ikke på din diagnose eller de konkrete helbredsoplysninger bag sygdommen.

Din arbejdsgiver må ikke spørge om diagnosen

Din arbejdsgiver må ikke spørge ind til, hvad du fejler, eller hvad din læge konkret har fortalt om din sygdom. Det vil være i strid med reglerne om helbredsoplysninger.

Hvis din arbejdsgiver alligevel stiller spørgsmål om din diagnose eller andre helbredsoplysninger, har du ikke pligt til at besvare dem.

Forventer du at være sygemeldt i mere end tre måneder, eller har du allerede været syg i en længere periode, kan det være en god idé at kontakte dit pensionsselskab. Har du en pensionsordning gennem din arbejdsgiver, kan den indeholde en forsikring ved tab af erhvervsevne (TAE), som kan give dig økonomisk støtte under længerevarende sygdom.

De fleste TAE-forsikringer træder i kraft efter omkring tre måneders sygdom. Når forsikringen dækker, kan arbejdsgiveren i nogle tilfælde modtage en refusion ud over sygedagpengene. Det kan gøre det lettere for arbejdsgiveren at afvente, at din situation bliver afklaret, før der træffes beslutninger om dit ansættelsesforhold.

Mange pensionsselskaber tilbyder også rådgivning og støtteforløb, der kan hjælpe dig med afklaring, behandling eller en gradvis tilbagevenden til arbejdet. Det kan derfor være en fordel at undersøge, hvilke muligheder din pensionsordning giver adgang til.

Har du en pensionsordning, kan den også omfatte en forsikring ved kritisk sygdom.

Hvis du får stillet en diagnose, der er omfattet af forsikringen, kan du have ret til en skattefri engangsudbetaling. Dækningen varierer fra pensionsordning til pensionsordning, så du bør kontakte dit pensionsselskab for at få oplyst, hvilke sygdomme der er dækket, og hvordan du søger om udbetalingen.

Ved længerevarende sygdom skal kommunen følge op på dit sygeforløb. Du kan derfor forvente at blive indkaldt til en opfølgningssamtale, hvor kommunen blandt andet vurderer dit videre sygdomsforløb og dine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

PROSA anbefaler, at du tager en bisidder med til mødet. Hvis du ønsker det, kan en rådgiver fra PROSA deltage og hjælpe dig med at forberede mødet eller være med under samtalen.

PROSA kan desuden rådgive dig om reglerne for rehabilitering, fleksjob og førtidspension. Gennem vores samarbejde med FH's socialrådgivning kan medlemmer få hjælp og vejledning i komplekse sociale og beskæftigelsesretlige sager.

Sygdom beskytter dig ikke mod en opsigelse. Din arbejdsgiver kan derfor godt opsige dig, mens du er sygemeldt eller efter, at du er vendt tilbage til arbejdet. En opsigelse skal dog altid være sagligt begrundet.

Bliver du opsagt på grund af sygdom, anbefaler PROSA, at du kontakter os hurtigst muligt. Vi kan vurdere, om opsigelsen er sket i overensstemmelse med reglerne, og rådgive dig om dine muligheder.

Overvejer du selv at sige din stilling op på grund af sygdom, anbefaler vi, at du kontakter PROSA, inden du træffer en beslutning. En opsigelse kan have betydning for dine rettigheder, og det er derfor vigtigt at få rådgivning, før du handler.

Din ansættelseskontrakt kan indeholde en bestemmelse om den såkaldte 120-dagesregel. Reglen giver under særlige betingelser arbejdsgiveren mulighed for at opsige dig med én måneds varsel, hvis du har været syg i 120 kalenderdage inden for en periode på 12 sammenhængende måneder.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om kalenderdage. Weekender, helligdage og andre fridage tæller derfor med i opgørelsen af de 120 sygedage.

For at arbejdsgiveren kan anvende 120-dagesreglen, skal opsigelsen ske i umiddelbar tilknytning til, at de 120 sygedage er nået. Formålet er, at du ikke skal være i tvivl om, hvorvidt arbejdsgiveren ønsker at gøre brug af bestemmelsen.

Der gælder en række særlige krav til både opgørelsen af sygedagene og tidspunktet for opsigelsen. Hvis du bliver opsagt med henvisning til 120-dagesreglen, anbefaler PROSA derfor, at du kontakter os, så vi kan vurdere, om betingelserne for at anvende reglen er opfyldt.

Hvis du bliver syg, inden din ferie starter, er du ikke forpligtet til at påbegynde ferien.

Du har ret til at udskyde ferien og holde den på et senere tidspunkt som erstatningsferie. Det er dog en betingelse, at du sygemelder dig efter de regler, der gælder på din arbejdsplads.

Når du er raskmeldt, kan du aftale med din arbejdsgiver, hvornår den udsatte ferie skal holdes.

Bliver du syg, efter ferien er begyndt, kan du have ret til erstatningsferie efter 5 sygedage.

For at bevare retten til erstatningsferie skal du:

• sygemelde dig til din arbejdsgiver hurtigst muligt, og

• kunne dokumentere sygdommen med en lægeerklæring fra første sygedag

• selv betale udgiften til lægeerklæringen

De 5 første sygedage under din ferie bliver betragtet som en karensperiode.

Bliver du syg under ferie i udlandet, gælder de samme regler. Du skal derfor sørge for at få den nødvendige lægelige dokumentation på opholdsstedet.

Bliver du rask, inden den planlagte ferie er slut, skal du informere din arbejdsgiver om, at du er raskmeldt.

Herefter kan du vælge at fortsætte den resterende del af ferien eller vende tilbage til arbejdet, hvis det aftales med din arbejdsgiver.

Er du i tvivl om dine rettigheder i forbindelse med sygdom og ferie, anbefaler PROSA, at du kontakter os. Reglerne kan være komplicerede, og det kan have betydning for din ret til erstatningsferie, hvordan og hvornår sygdommen er dokumenteret.

Der findes ingen generel lov, som giver ret til fri med løn, når dit barn bliver sygt.

Om du har ret til fri, afhænger derfor af din overenskomst, din ansættelseskontrakt eller de personalepolitikker, der gælder på din arbejdsplads. Mange medarbejdere har ret til fri med løn på barnets første sygedag, men det er ikke en rettighed, der gælder for alle.

Har du ikke en aftale om fri ved barns sygdom, har du som udgangspunkt ikke ret til betalt fri. I nogle tilfælde kan du dog aftale med din arbejdsgiver at arbejde hjemmefra, afspadsere eller holde ferie, hvis situationen gør det nødvendigt.

Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder for dig, anbefaler PROSA, at du gennemgår din ansættelseskontrakt eller kontakter os for rådgivning.

I særlige situationer kan du have ret til orlov for at passe en alvorligt syg eller døende nærtstående.

Der gælder forskellige regler afhængigt af, om der er tale om et barn, en ægtefælle eller en anden nærtstående. I nogle tilfælde kan du have ret til sygedagpenge eller anden økonomisk kompensation, mens du varetager pasningen.

Reglerne på området er komplekse og afhænger af den konkrete situation. Derfor anbefaler PROSA, at du kontakter os, hvis du har behov for at passe en alvorligt syg pårørende. Vi kan hjælpe dig med at afklare dine rettigheder og vejlede om de muligheder, der gælder i netop din situation.