Chris Nørregaard- It- og Digitaliseringschef i Kolding Kommune
Hvorfor er det interessant at kigge på it-branchen, når vi snakker om klima og CO2-udledninger? Det, der måske gør sig særligt gældende for it-branchen, er den udvikling, som vi har oplevet de sidste 10-15 år. Udstyr, der var nyt i går, har svært ved at følge med i morgen. Det gør, at vi har skabt en usund kultur hvor vi ofte ukritisk og med stort fokus på vores egen bundlinje skrotter udstyr, som ellers kunne have fundet vej til andre forbrugere som ikke helt har det samme behov.
Hvis vi for alvor skal skabe en grønnere It-branche, kræver det, at vi alle gør en indsats. Fra virksomheden, der udvinder råmaterialer, til producenten af mikrochips, til den, der samler og pakker det hele, til mellemhandleren, som distribuerer det, og endeligt til slutbrugeren, som er villig til at betale for at tingene genanvendes. Der er derfor behov for, at vi ser tingene mere cirkulært og ikke bare lineært. Men der er mange andre ting, som vi også kunne tage fat på. Eksempelvis vores behov for at skabe og gemme data. Bare for mit eget vedkommende så ligger der mange tusinde mails, som jeg ikke har slettet. Noget har jeg brug for, men langt de fleste ligger bare og fylder. Det, vi glemmer, er, at hvis vi bare ukritisk gemmer mere og mere data, så kræver det større og større datacentre, som kan holde liv i selvsamme data. Det koster energi, vand og mere og mere avanceret udstyr.
Hvis man skal sætte det på spidsen, kan vi bruge det efterhånden lidt slidte citat fra Henry Ford. ”Hvis jeg havde spurgt mine kunder, hvad de ville have, havde de sagt en hurtigere hest”. Så skal vi i virkeligheden stille os selv det spørgsmål, om vi virkelig har brug for alt det data, og om løsningen bare er kraftigere og kraftigere udstyr?
Er der nogle områder af it-branchen, du har særligt kig på?
It-branchen har i mange år været kendetegnet ved bedst, billigst og mest mulig stordriftsfordele. Men det er styret af økonomiske incitamenter, og det ”grønne” har fyldt meget lidt. Du kender det sikkert fra dig selv, når du har købt et nyt fjernsyn eller en opvaskemaskine. Udover emballagen, som udgør en betydelig andel, ligger der som regel også kabler og stik beregnet til hele verden. Hvorfor? Fordi det alt andet lige er billigere for producenten at pakke det hele på én gang i stedet for at målrette det til bestemte markeder. Men er vi her som forbrugere villige til at købe en computer, som ikke har lagt i egen emballage, men som har været pakket med 50 andre, og vil vi give 50 kroner mere for at slippe for alt det ekstra, som ryger direkte i skraldespanden? Svaret ligger nok et sted midt i mellem, og uanset om det er en kommune eller en privat forbruger er der behov for at ændre de nuværende mønstre.
Udover selve it-udstyret så skal vi også være bedre til at stille krav til de løsninger, vi køber. Når vi går i udbud med nye systemer, skal vi udover funktionalitet, brugervenlighed og pris også tænke bæredygtighed ind i selve designet. Et lidt banalt eksempel er, hvis vi ser et it-system som en bil. Bilen er i udgangspunktet skabt til at bringe én fra A til B. Men herefter er der meget som kan påvirke, hvor langt den kører på literen - hvor tung er højre-foden, hvor hurtigt skal vi frem, hvor behageligt skal vi sidde, skal vi kunne høre radio, er der behov for en aircondition, vil vi hellere køre på el, skal den kunne køre selv osv. Det samme gør sig i virkeligheden gældende, når man designer it-systemer, og med de rigtige spørgsmål kan vi nedsætte, hvor meget kraft udstyret skal have, som i sidste ende positivt kan forlænge levetiden og give et bedre CO2 aftryk.
Hvilken rolle mener du, at PROSA – og andre fagforeninger – bør påtage sig i klimakampen?
PROSA kan være med til at synliggøre, at det grundlæggende kræver kulturændringer mange steder - fra udstyret bliver produceret, til det er udtjent og kan indgå i kæden på ny. En grøn omstilling kommer ikke af sig selv og kræver både politisk vilje i de tilfælde, hvor indkøbene bliver dyrere. Eksempelvis fordi vi stiller krav til leverandørerne om, at metallerne i produktionen skal udvindes med mindst muligt aftryk på naturen, eller at vi ikke altid skal købe stort ind, fordi udstyret risikerer at blive overhalet af udviklingen. I fælleskab kan vi også sætte større fokus på kompetencer – eks. med kurser, fyraftensmøder og fælles temadage. Kompetenceudvikling af de it-ansvarlige kan være afgørende for, at der kommer mere fokus på bæredygtigt indkøb, at man selv kan fejlsøge på udstyret, i stedet for der altid bliver købt nyt, og i hele taget at der sker en kulturændring og et opgør mod den nuværende udvikling, hvor vi bare efterspørger hurtigere heste.
Vi kan som enkeltperson eller kommune ikke gøre det hele selv, og derfor kræver det også stærke fællesskaber. Eksempelvis ved at gå sammen i klynger, hvor én stemme bliver til mange. I Danmark bliver vi bedre og bedre til at have fokus på mere bæredygtigt indkøb, men vi kan blive meget bedre.
Har du selv gjort noget for at nedsætte dit eget CO2-aftryk?
I Kolding Kommune har vores politikere besluttet en ambitiøs bæredygtighedsstrategi. Særligt den del af strategien, der taler om cirkulær økonomi, arbejder vi med bliver en naturlig del af vores hverdag. Cirkulær økonomi tager udgangspunkt i en helhedsbetragtning og baserer sig på et cirkulært flow af ressourcer, hvor samme materiale bruges igen og igen. Det betyder blandt andet, at vi er gået fra at grovsortere emballage, fordi det var nemt og nogle gange billigere, til nu, hvor alt bliver sorteret. Det kræver, at vi som ledere er kulturgartnere og er tydelige på, at det tager tid, men at tiden er givet godt ud, og vi er en del af et større billede. Vi har også stort fokus på, at vores udstyr løbende bliver skiftet ud. Gammelt it-udstyr kræver mere vedligeholdelse, mere transport og mere energi. Men bare fordi vi ikke længere kan bruge det, betyder det ikke, at andre ikke kan. Derfor har vi en aftale med en lokal socioøkonomisk virksomhed, som køber vores gamle udstyr, renser det og sælger det videre. Overskuddet bruges til at gøre gavn for unge og voksne med autisme. På den måde tjener vi både på vores gamle udstyr, udstyret får nyt liv, levetiden forlænges, og unge mennesker, som har svært ved at komme på arbejdsmarkedet, bliver hjulpet videre.
Hvis du er nysgerrig på Kolding Kommunes bæredygtighedsstrategi findes den her: https://www.kolding.dk/media/fpabkg4c/baeredygtighedsstrategi_2020_2023.pdf