Datateknologi skal ændre folks adfærd

Stormen Knud ramte Danmark i september 2018 og forårsagede store ødelæggelser. På stranden i Blokhus blev badehusene kastet rundt som legoklodser. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix

I et nyt, stort forskningsprojekt undersøger Steffen Dalsgaard fra IT-Universitetet, hvordan mennesker bringes til at mindske klimabelastningen ved at handle på andre måder i hverdagen. Måske kan datateknologi give det afgørende skub.

Klimaforandringerne kræver, at vi alle gør en indsats, og teknologien kan være med til at skubbe os i den rigtige retning. Men selv om der allerede findes mobilapps, grupper på sociale medier, YouTube-videoer og hjemmesider på nettet, der forsøger at påvirke vores vaner i en mere klimavenlig retning, så er det kun få af dem, der lykkes med det.

Det er baggrunden for, at Steffen Dalsgaard, der er lektor på IT-Universitetet i København, har kastet sig ud i et forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan datateknologi skal være indrettet for at kommunikere tydeligt og troværdigt om klimabelastning i forbindelse med vores mange beslutninger i hverdagen. Og nok så vigtigt vil han gerne nå frem til at give et bud på specifikke teknologiske løsninger, som er i stand til at motivere til en mere klimavenlig adfærd.

– Den helt store udfordring med datateknologien er at sikre, at folk bliver ved med at bruge den ud over nyhedens interesse i stedet for at falde tilbage i gamle vaner. Det viser hidtidige erfaringer, siger Steffen Dalsgaard, der er antropolog af uddannelse.

Opgaven består i at kortlægge, hvad den ønskede forandring skal bestå i, og hvordan teknologien kan medvirke til at opnå forandringen og således lave om på hverdagens rutiner, bekvemmeligheder og andre barrierer.

– Vi bliver motiveret af noget forskelligt som mennesker. Nogle foretrækker at foretage bevidste valg, mens andre helst vil gøre det rigtige uden at skulle forholde sig til det, tilføjer han om forskningsprojektet, der er støttet med 5,8 millioner kroner af Det Frie Forskningsråd.

Netop klimaændringer er et vanskeligt samfundsområde at fremkalde forandringer på, konstaterer Steffen Dalsgaard. Dels er der den løbende debat om, hvor meget af ansvaret for en reduktion af klimabelastningen, der ligger hos politikere og virksomheder, og hvor meget vi som enkeltpersoner skal bidrage med gennem vores livsstil.

Dels illustrerer de nuværende grønne, datateknologiske løsninger til enkeltpersoner, at det kniber med præcisionen i beregningerne – og med proportioner i budskaber. Det hæmmer anvendeligheden.

– Det ville kræve meget detaljerede beregninger for eksempel at fastslå klimaaftrykket fra et stykke oksekød fra Danmark sammenlignet med et stykke oksekød fra Argentina. Desuden mangler proportionerne – oksekødets belastning i forhold til svinekød eller vegetarmad, siger Steffen Dalsgaard.

Han bemærker, at der på samme måde kommer meget forskellige svar fra digitale beregnere om klimabelastningen ved flytransport.

Det faktiske klimaaftryk

Der findes ifølge Steffen Dalsgaard tre niveauer, hvorpå vi som samfund forholder os til klimaændringerne. Foruden det individuelle niveau – hvad vi hver især udretter – er der businessniveauet og det politiske niveau. Businessniveauet omfatter blandt andet de tal om klima, der optræder i forsyningskæderne. Det politiske niveau handler om FN-klimaaftalen fra Paris i 2015 og de løbende internationale forhandlinger.

“Den helt store udfordring med datateknologien er at sikre, at folk bliver ved med at bruge den ud over nyhedens interesse", siger Steffen Dalsgaard. Foto: ITU

Også her er der mange komplicerede beregninger, der involverer datateknologi, og som måske ikke er retvisende i alle tilfælde, påpeger han.

Antropologisk feltarbejde

Konkret gennemfører Steffen Dalsgaard sin forskning ved at gå tæt på et antal menneskelige fællesskaber i Nordeuropa, der befinder sig i brydninger: De har et ønske om at tilgodese klimaet, og spørgsmålet er, hvordan de forsøger at omsætte intentionen til handling, og hvad datateknologi eventuelt kan udrette i den forbindelse. Fremgangsmåden er antropologisk feltarbejde, primært observationer og interview.

Blandt de mulige fællesskaber er et lokalsamfund, der skifter fra at understøtte olieboring til havmølleparker (tænk på Esbjerg), finansfolk, der handler med CO2-beviser, forskere, der selv forsker i klimaet, og et kristent fællesskab, der arbejder for at gøre kirken grønnere.

I det kristne fællesskab består brydningerne ifølge Steffen Dalsgaard blandt andet i, hvorvidt Jorden er til fri afbenyttelse, eller Jorden skal beskyttes, fordi den kun er til låns. Undersøgelsen af et kirkefællesskab kan også blotlægge, om det er tro eller teknologi, der får kirkens medlemmer til at gøre det rigtige i forhold til klimaet.

Steffen Dalsgaard er meget optaget af den kulturelle forandring, som synes at være sat i gang af de seneste klimameldinger og ekstreme vejrfænomener – heriblandt den varme, tørre sommer i 2018.

– Jeg er meget interesseret i at dokumentere, hvordan vi omorganiserer os som samfund, hvordan skiftet sker gennem menneskers liv, og hvordan teknologier kan tilpasses vores nye kulturelle virkelighed, siger han.

I bedste fald kan han ved afslutningen af det fireårige projekt også komme med bud på datateknologiske løsninger, der beviseligt medvirker til at stimulere klimavenlig handling.

Fem teknologier med klimadata

Steffen Dalsgaard har udpeget fem datateknologier, som er interessante med henblik på at forstå CO2-udledningen og påvirke klimaadfærden.

 

SVALNA:

En svensk hjemmeside og app-baseret platform, der forbinder til brugerens bank- eller kreditkortoplysninger for at få et overblik over personens samlede forbrugsmønster.

www.svalna.se

OROECO:

En farverig og omfattende amerikansk platform (hjemmeside og app) med blogindlæg, links til analyser og andet, der hjælper til at få overblik over private CO2-udslip.

www.oroeco.com

ELECTRICITY MAP

En international hjemmeside, hvor man kan få et overblik i real time over emission af CO2 og andre klimagasser ved produktion af el rundt om i verden.

www.electricitymap.org

KLIMATSMARTSEMESTER

En svensk online-beregner, hvor man kan planlægge sin ferierejse i forhold til CO2-udslip fra diverse transportmidler og overnatningsmuligheder.

www.klimatsmartsemester.se

CARBON FOOTPRINT

En international online-beregner af klimaaftryk, der kan give et generelt indtryk af individuel klimabelastning ud fra land og en række kategorier.

www.carbonfootprint.com  

På grund af GDPR udfordringer er kommentarmodulet midlertidigt deaktiveret.