Hver 4. it-ansatte er på jobløn

Hver fjerde it-ansatte er på jobløn

Antallet af it-professionelle, som siger ja til kontrakter uden kompensation for overarbejde er steget markant. Det bekymrer PROSAs næstformand, Curt Kjærsgaard Raavig. Han kalder det en kedelig tendens i et interview med IT Watch.

En ny undersøgelse fra PROSA viser, at 26,4 pct. af medlemmerne er på jobløn og derfor ikke har ret til bl.a. kompensation for overarbejde.

Til onlinemediet IT Watch advarer næstformand Curt Kjærsgaard Raavig derfor om, at:

Virksomhederne vil lige have det ekstra ud af medarbejderen, uden at det koster noget ekstra.

Du ved ikke, hvad der venter dig
Næstformanden forklarer, at siden 2001 er antallet af it-professionelle på jobløn steget fra 10 procent til i dag at være på 26,4 procent. Altså mere end en fordobling.

”Jobløn er som at skrive under i blinde – du kan jo ikke vide, hvad der venter dig”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.  og forklarer, at de it-professionelle oftest først kender omfanget af arbejdsopgaverne, efter kontrakten er underskrevet. Derfor kan de ikke sige nej til ekstra opgaver eller overarbejde, som ofte er tilfældet i et dynamisk felt som it-branchen.

Dybe panderynker
Begrebet jobløn dækker over en kontraktansættelse, hvor du ikke har en højeste arbejdstid og dermed ikke har ret til at afspadsere eller få udbetalt overarbejde.

Curt Kjærsgaard har tidligere på måneden i forbindelse med offentliggørelsen af PROSAs undersøge udtalt, at:

”Jeg synes, det er bekymrende, at over en fjerdedel af de it-professionelle – på trods af et brandvarmt arbejdsmarked – bliver ansat på vilkår, hvor din chef med fuld ret kan bede om, at du arbejder derudad uden nogen form for kompensation, og mine panderynker bliver ekstra dybe, når tallene tydeligt fortæller, at antallet af it-medarbejdere på disse vilkår stiger støt år for år," siger Curt Kjærsgaard Raavig. 
Læs artikel om undersøgelsen

Få rådgivning og tjek om din løn flugter med resten af branchen:
Husk at du altid kan rådgive dig med vores eksperter, hvis du oplever stresssymptomer eller har spørgsmål til dit arbejdsliv (link artikel)
Tjek vores lønstatisk og evt. lønberegner (kun for medlemmer).