Hardware

Regnecentralen - en dansk it-pioner

I 37 år var Danmarks første it-virksomhed, Regnecentralen, en afgørende faktor i udviklingen af dansk hardware, software og etableringen af dansk forskning og uddannelse i datalogi. Hvis den alsidige pionervirksomhed ikke var bukket under i 1992, ville den være fyldt 50 år den 12. oktober.

For et halvt århundrede siden var Danmark en uomgængelig faktor i udviklingen af computerindustri, operativsystemer, programmeringssprog, uddannelse og forskning i computere. Den væsentlige drivkraft i det danske edb-eventyr var Regnecentralen, der blev stiftet som et institut under Akademiet for Tekniske Videnskaber den 12. oktober 1955 - for 50 år siden.
Fra fødslen var Regnecentralen et forskningscenter, men i løbet af de kommende årtier eksploderede udviklingen af elektroniske regnemaskiner.

Datamaskinen skiftede fra at være et forskningsobjekt og en maskine, til løsning af komplicerede beregninger for videnskab og militært brug, til at blive et administrativt værktøj for erhvervsliv og offentlig administration.

De danske it-pionerer
Regnecentralen følger med udviklingen og vokser med eksplosionsagtig hast. Den udvikler og producerer computere og er en aktiv og central medspiller i den internationale udvikling af operativsystemer, programmeringssprog og i etableringen af dansk knowhow og uddannelse indenfor datalogi. Op gennem 50'erne, 60'erne og et stykke ind i 70'erne er Regnecentralen i Danmark nærmest synonym med den helt nye disciplin, branche og magtfaktor i samfundet: edb - eller informationsteknologi (it), som det hedder i dag.

Frem til 1963, hvor Christian Rovsing A/S etableredes, er Regnecentralen den eneste danske producent af hardware-computere og udstyr til computere. Peter Naur (se PROSAbladet maj 2005) og Compilergruppen med Jørn Jensen (se PROSAbladet nov 2002) spiller en afgørende rolle i udviklingen af de første Algol-oversættere, og i arbejdet med at udvikle internationale højniveausprog. Det er også medarbejdere fra Regnecentralen, der står bag de første lærebøger i programmering og datamatik, ligesom virksomheden i rigt mål leverer undervisere til Danmarks Tekniske Højskole, Århus Universitet, og også Københavns Universitet, da Datalogisk Institut bliver formelt oprettet i 1970.

De gyldne år - pionertiden
Regnecentralen har haft en broget historie og er blevet rekonstrueret flere gange. Man kan inddele udviklingen i fire faser.

1. Forberedelsen 1947-1955 - hvor Akademiet for Tekniske Videnskaber un-dersøger muligheden for at bygge en dansk datamaskine.

2. Begyndelsen 1955-1964 - hvor den første datamaskine, DASK, bygges delvis efter svensk forbillede, ligesom den første dansk-konstruerede computer, GIER, produceredes.

3. De gyldne år 1964-72 - efter etableringen af et privat aktieselskab vokser Regnecentralen voldsomt og etablerer sig i Aalborg, Århus og Odense foruden København samt i en række lande i Norden og resten af Europa. Virksomheden udvikler og sælger hardware, software, edb-ydelser og grundlægger datalogiske kurser. Alligevel går virksomheden ned i 1972.

4. Afvikling og salg 1972-1992 - den mangeårige leder, Niels Ivar Bech,
bliver fyret og mange af de oprindelige medarbejdere vælger også at forlade virksomheden, efter Regnecentralen er rekonstrueret i 1972. Allerede i 1979 må virksomheden igen rekonstrueres og bliver derefter solgt flere gange for til sidst at blive en del af britiske ICL. Regnecentralen hører op med at eksistere i 1992.

Det er historikeren, cand. mag Per V. Klüver fra Århus Universitet, der har forsket i Regnecentralens historie og inddelt udviklingen i de fire faser.

Han peger også på, at det særlige ved den danske Regnecentral er, at den i modsætning til de fleste andre udenlandske offentlige edb-institutter, overlevede og endda spillede en central rolle i udviklingen af de tidlige computere og den spirende computerindustri.

En visionær mand og hans drøm
En stor del af æren tilhører Regnecentralens visionære leder Niels Ivar Bech. Som en af de eneste på den tid spåede han en fremtid, hvor computere ville spille en central rolle i menneskets tilværelse. Ikke bare som talknusere eller værktøjer til administration og forretning - men som dagligt arbejdsredskab, underholdningsapparat og kommunikationsværktøj.

Allerede i 1962 skrev han i Gutenberghus Årsskrift, at "elektroner overtager sliddet" om de mange arbejdsopgaver, som computere kan overtage. Og i et fantasifuldt foredrag fra 1969 forudså han, at computere vil finde vej, styre bilerne, købe ind, levere målrettet information og un-derholdning til hele familien. På den tid var det mere kuriøst end troværdigt, men under hele sit virke formåede han at holde de store visioner levende og dagligdags for de mange medarbejdere på Regnecentralen.
Ene mand blev han nærmest synonym med Regnecentralens storhed og fald. Det er betegnende, at en af de få bøger, der er udkommet om den periode i dansk historie, er en samling af artikler, der handler om personen: Niels Ivar Bech - en epoke i edb-udviklingen i Danmark. Samtidig var Niels Ivar Bech en formidabel leder, der formåede at få det bedste frem i folk. Det bedste eksempel er måske, at Niels Ivar Bech er leder i Regnecentralens gyldne år fra 1957 til 1971.

Institut for matematikmaskiner
Som beregner hos KTAS, hvor han arbejdede med hulkort, var Niels Ivar Bech en af dem, der blev sendt til Stockholm for at lære at programmere den svenske computer, BESK, Binær Elektronisk Sekvens Kalkulator. Tilbage i Danmark overbeviste han regnemaskineudvalget under Akademiet for Tekniske Videnskaber, professor Richard Petersen om, at sådan en måtte Danmark også have.

Derfor stiftede Akademiet den 12. oktober 1955 Regnecentralen med undertitlen: Dansk institut for matematikmaskiner. Regnecentralen var frem til 1964 et institut under Akademiet for Tekniske Videnskaber, og det skabte undervejs en del problemer. I begyndelsen var det naturligt nok, fordi datamaskiner som Danmarks første, DASK, der blev færdig i 1958, primært var udset og konstrueret til at løse matematiske opgaver - altså som et værktøj til at løse tekniske opgaver inden for industri, forskning og videnskab. DASK var bygget for 900.000 kroner fra Marshallhjælpen under forudsætning af, at Regnecentralen skulle drive den som et offentligt tilgængeligt serviceorgan. Maskinen var stort set bygget i hånden fra A til Z - for eksempel var hukommelsen syet af kobbertråd og ferritringe (se Tage Vejlø, PROSAbladet Juni 2004).

DASK går til valg
Computerne var endnu ikke i brug i stor skala til administrative opgaver, hvor IBMs hulkortmaskiner stadig var stort set enerådende. DASK fik dog megen opmærksomhed i offentligheden og blandt politikerne, da maskinen blev taget i brug til at udregne prognoser og mandatfordeling til folketingsvalget i 1960. Det var DR-TV, der havde spurgt Regnecentralen, om de kunne løse opgaven i en direkte udsendelse fra Radiohuset.

Regnecentralens medarbejdere havde i månedsvis lagt andre opgaver til side for at udvikle programmer til valget, som DASK løste - selvom de sidste kodefejl blev rettet direkte i maskinen, fordi der ikke var tid til at lave nye kodestrimler.

Men teletype-forbindelsen mellem DASK i Valby og Radiohuset fungerede ikke som planlagt, så i stedet kørte taxaer i pendulfart med resultaterne på papirlapper, der i øvrigt blev hejst op i en kurv til fjerde sal i Radiohuset for at spare tid. Resultaterne skulle derefter manuelt tegnes op på skilte, som blev vist frem i studiet - og på tv-skærmene i folks stuer.

Anden generation til Geodætisk Institut
Allerede da DASK stod færdig var den forældet, fordi den var bygget på radiorør. De første transistorbaserede computere var allerede bygget, og sådan en ville Regnecentralen også bygge. Det var Geodætisk Institut, der bestilte den første andengenerationscomputer fra Regnecentralen, så den kom til at hedde GIER, Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine. Kort efter stod kemivirksomheden Haldor Topsøe klar med en bestilling på endnu en GIER-maskine, der skulle bruges til processtyring på Topsøes fabrik og kemiske beregninger for kunderne.

I mellemtiden var Niels Ivar Bech travlt optaget af ideen om at få opstillet en GIER på Århus Universitet og på Danmarks Tekniske Højskole, der var ved at flytte til Lundtofte. Tanken var at tilbyde læreanstalterne ret til at råde over maskinerne nogle timer om dagen og til gengæld kunne Regnecentralen høste erfaringer og ny viden i samarbejde med universiteterne. Københavns Universitet bestilte selv en GIER-maskine, så vejen for en dansk computerproduktion var nærmest banet. Men sådan kom det ikke til at gå.

Regnecentralen i klemme i Datacentralen
I mellemtiden havde regeringen nemlig i 1959 etableret Datacentralen, der skulle stå for statens og kommunernes edb-opgaver - i særdeleshed når Danmark fik en ny lov om kildeskat på plads. Datacentralen havde et tæt samarbejde med IBM og satsede på IBM-udstyr. For at sikre at Datacentralen fik udnyttet det dyre udstyr optimalt, blev der indsat en passus i loven, der forpligtede alle offentlige institutioner til at spørge Datacentralen, før der blev foretaget investeringer i dataudstyr. Reglen var primært rettet mod kommunerne, men ramte Regnecentralen som et kølleslag.

Datacentralen sagde nemlig nej til GIER-byttehandlen med universiteterne, ligesom de i øvrigt tidligere - forgæves - havde prøvet at forhindre Geodætisk Institut i at bestille den første GIER. Der var datakraft nok i Danmark. Der var ingen grund til, at universiteterne havde deres eget edb-anlæg. Opgaverne kunne nemt løses på Datacentralens IBM-udstyr. Man frygtede, at det økonomiske grundlag for Datacentralen ville forsvinde.

Kommercialisering - den store chance
Resultatet var et alvorligt tilbageslag for Regnecentralen og Niels Ivar Bech, der måtte opgive tanken om at Regnecentralen blev forsknings- og udviklingscenter for datamaskiner. I stedet måtte man satse på kommerciel udvikling og drift af computere. I praksis blev Regnecentralen splittet op i en kommerciel del og en forskningsdel, men uden offentlig støtte blev det hurtigt klart, at der var brug for kapital. I 1964 blev Regnecentralen - Dansk Institut for Matematikmaskiner omdannet til Regnecentralen A/S.
Historikeren Per Klüver fra Århus Universitet vurderer, at det var Regnecentralens store chance. I andre lande lukkede de første offentlige edb-institutioner efter kort tid. For Regnecentralen blev uafhængigheden indledningen til de gyldne år, hvor aktiviteterne eksploderede både i omfang og bredde.

Selv som kommerciel virksomhed fort-satte Niels Ivar Bech med at satse på uddannelse og forskning. Det er Regnecentralens fortjeneste, at Danmark fik de første fem datalogiprofessorer - og mange andre kompetente undervisere - og en lang række lærebøger i det nye fag datalogi. Internationalt høstede Danmark og Regnecentralens Peter Naur stor anerkendelse for Algol-60 rapporten, der blev en model for al beskrivelse af programmeringssprog, ligesom GIERs Algol-oversætter var smartere og mere pålidelig end sine samtidige. Regnecentralen stod også i 1968/69 bag en populærvidenskabelig skoleradio og skoletv-serie om datalogi.

Front-edge teknologi
Regnecentralen udviklede og producerede blandt andet RC 2000 hulstrimmellæseren, der var imponerende med en læsehastighed på 2000 tegn i sekundet, ligesom teknologien bag RC 4000 software monitoren blev model for en operativsystem-kerne til multiprogrammering.

Regnecentralen var på mange områder banebrydende, for eksempel er nye ord som datalogi, datamatik, datamat og programmel skabt på Regnecentralen. GIER-maskinen blev produceret i 60 håndlavede eksemplarer, hvoraf en del blev solgt til universiteter bag jerntæppet (se Charles Simonyi, PROSAbladet december 2003). Regnecentralen var bredt anerkendt i universitetsmiljøet i både øst og vest.

Samtidig etablerede Regnecentralen i løbet af få år en vidtforgrenet edb-serviceforretning med afdelinger over hele landet og i udlandet, en decideret seriel computerfabrikation i Præstø og et omfattende salgsapparat. Undervejs forsøgte man at fokusere på datamaskiner til proceskontrol for at undgå at konkurrere på det stærkt konkurrenceprægede marked for administrativ edb, men det lykkedes aldrig for Regnecentralen at ramme sin egen niche. I stedet blev der konkurreret på mange fronter.

I lang tid havde Regnecentralen også svært ved at ryste arven som offentlig institution, af sig og computerne blev solgt for billigt, fordi salgsværdien blev beregnet efter materialeindkøb og produktionsomkostninger - ikke efter funktionsværdi. Maskinerne var uhyre driftssikre og kørte år efter år, hvor de mange steder skabte en værditilvækst, der ikke var set tidligere, fordi manuelle beregninger stort set blev afskaffet.

RC på vej til Asien ad bagvejen
Eftertiden har i bagklogskabens ulidelige klare lys vurderet, at det gik galt, fordi Regnecentralen spredte sine aktiviteter for meget, og omkostningerne til udvikling af hardware, software og undervisning aldrig blev opvejet af salget af computere. Selv om 10.000 solgte Partner-mikrodatamater var et solidt salg, og Piccolinen nogle år senere også solgte godt, så var det ikke nok til at klare sig i den stadig stærkere konkurrence. Op gennem 70'erne måtte virksomheden reorganiseres et par gange, og den karismatiske Niels Ivar Bech blev fyret i 1971 efter en tids sygdom. Han overvandt aldrig sorgen og raseriet over at miste sit livsværk og døde i 1975.

Selv om 80'erne bød på nogle af de største tekniske og kommercielle succeser med mikrodatamaterne Piccolo, Piccoline og Partner, kunne Regnecentralen blandt andet ikke klare sig overfor den begyndende pc-industri, hvor produktionen af computerkomponenter begyndte at flytte til Asien.

Eftertiden har mange forklaringer på forliset af det danske edb-slagskib: For mange proprietære systemer i stedet for åbne platforme, for mange satsninger på for mange området med for lidt volumen i hvert af dem, beslutningstagerne var mere teknikere end salgs- og markedsfolk, intern konkurrence i virksomheden og med den nye ejer ICL, for lille et hjemmemarked og for stort fokus på danske behov frem for internationale krav. Listen er lang og alligevel ikke, og forklaringerne er mange.

Det er paradoksalt, at Regnecentralen, der nu var kommet til at hedde RC International, høstede en af sine største kommercielle sejre med salget af den nyeste model i serien af store datamater, RC 9000, til Taiwan. En ordre på 52 millioner kroner. Det var i 1990, to år før Regnecentralen helt ophørte med at eksistere som selvstændigt selskab. Resterne blev en del af britiske ICL, nu Fujitsu.

Dansk Datahistorisk Forening

Fejring af 50-året for Regnecentralens oprettelse.

Regnecentralen blev oprettet d. 12. oktober 1955 som et ATV-institut med det formål at bygge og drive DASK.

Vi fejrer derfor 50-året for oprettelsen med afholdelse af et eftermiddags/aftenarrangement onsdag d. 12/10 2005.

Arrangementet er gratis og kun for medlemmer.

(Hvis du endnu ikke er medlem kan det nås endnu, - indmelding senest 19.sept.)

Reserver allerede nu plads i din kalender hvis du ønsker at deltage. Der åbnes for tilmelding så snart vi har programmet klar. Vi ved ikke om der bliver adgangsbegrænsning, da lokalet endnu ikke kendes.

For at markere dagen arbejder vi desuden på et festskrift med bidrag fra både RC-veteraner og andre. Festskriftet udgives privat og kan ikke købes, men udleveres gratis til medlemmer.

Medlemmerne vil høre nærmere fra os snarest muligt.

Med venlig hilsen
Dansk Datahistorisk Forening


PS: Hvis du mangler at indbetale kontingent for 2005, kan du endnu nå at sende os beløbet på 200,- kr til kreditornummer: 83491175. Husk at anføre din e-mail adresse.