Så meget stiger dine it-kolleger i løn

PROSAs årlige lønstatistik ligger klar og viser, at lønefterslæbet på det private arbejdsmarked fra 2023 er indhentet. Undersøgelsen, som er baseret på besvarelser fra 2.706 medlemmer indsamlet i første kvartal 2024, viser en 3,7 pct. lønstigning til it-folk generelt.

PROSAs lønstatistik kan ses her - find dig selv og dine kollegaer. Næstformand Curt Kjærsgaard Raavig siger: 

Inflation er gift for både løn og lønstigning, og derfor er jeg glad for at kunne konstatere, at efterslæbet fra 2023 er indhentet. Arbejdsmarkedet tørster efter it-folk, og størrelsen på lønposen er chefens kontante svar på fastholdelse og rekruttering.

Som PROSA-medlemmer har du mulighed for at bruge PROSAs lønberegner på Mit PROSA. Log ind og se om din løn flugter med den øvrige branche, dine kompetencer og jobindhold.

PROSA næstformand henviser til, at forbrugerpriserne siden sidste år kun steget med 1,2 pct. Efterslæbet, der var i forbindelse med lønudviklingen i 2023, hvor der var en reallønstilbagegang, på grund af den meget høje inflation, er dermed indhentet. Faktisk stiger lønnen for nogle 5,5 procent, hvis anciennitetsstigninger også medregnes.

”Virksomheder kan stå i en situation, hvor ordrebogen er ledig, men der må takkes nej til opgaver, som kræver specialiserede it-kompetencer. Jeg vurderer, at lønstigninger på 5,5 procent til it-folk med anciennitet er et mærkbart resultat af, at nok er it-arbejdsmarkedet ved at stabilisere sig, men efterspørgsel på specialiserede it-kompetencer er kommet for at blive, og det kan mærkes på lønnen” siger næstformand Curt Kjærsgaard Raavig

> Gode råd til lønforhandling

> Få individuel rådgivning forud for lønforhandling

Cookie-samtykke