Internet, It-tendenser, Software

Turbo-browser: Firefox Quantum

Mozilla-teamet bag Firefox-browseren med det redesignede logo vurderer, at Firefox Quantum er dobbelt så hurtig som forgængeren.

Hurtigere og med en lang række forbedringer. Mozillas Firefox-browser i version 57 med navnet Quantum rummer en regulær overhaling af en lang række features. Gamle add-ons er smidt ud, og brugerfladen har fået et nyt udseende. I godt et år har Mozillas udviklerteam arbejdet på de meget synlige forbedringer.

Browseren loader nu websider dobbelt så hurtigt som tidligere versioner, blandt andet på grund af en ny engine, som understøtter en multiprocessor-arkitektur. Firefox’ nye udseende er døbt Photon, og her har Mozilla-teamet lagt vægt på, at interaktionen med browseren skal foregå med vægt på hurtighed. Nye ikoner, nyt logo og et ombearbejdet farvetema skal understøtte dette. Indtrykket her er et design, der er inspireret af Googles Chrome-browser. Understøttelsen af add-ons rummer nu kun dem, der baserer sig på Webextension-API’er, her er allerede mere end 6.000 add-ons porterede.

En af de vigtigste årsager til de markante hastighedsforbedringer, når browseren loader moderne websites, kan henføres til den intelligente opbygning af Firefox’ multiprocessor-arkitektur med kodenavnet Electrolysis (e10S),  som spalter Firefox-browseren op i flere processer. Det projekt startede tilbage i 2011 i bestræbelserne på at tilbyde et alternativ til Flash.

Den sidste komponent, som skal optimere hastigheden, er dog endnu ikke på plads. Web-rendering i form af integration med GPU-backend'en, Quantum Render, vil kunne benytte GPU-ressourcer på samme måde som game-engines til spil til at optimere hastigheden. Mozilla-teamet vil lancere denne komponent i 2018. Firefox 57 kan downloades til flere platforme her: http://archive.mozilla.org/pub/firefox/releases/57.0/.

 

 

botMessage_toctoc_comments_9210