It-tendenser, Systemudvikling og systemer

GOTO17 - højdepunkter

Emma Arfelt, udvikler hos Trifork: Hvordan underviser man teenagere – og alle os andre, der heller ikke læser Terms & Conditions, før vi downloader endnu en gratis app – i privatlivsbeskyttelse?

 

Hvordan underviser man teenagere – og alle os andre, der heller ikke læser Terms & Conditions, før vi downloader endnu en gratis app – i privatlivsbeskyttelse? Emma Arfelt, udvikler hos Trifork, gør rent faktisk et ihærdigt forsøg på det under følgende overskrifter:

”Hvis du ikke betaler for et produkt, er det formentlig, fordi du selv er produktet”, ”Hvis Terms & Conditions er for lange at læse, så skal du læse dem”, ”Tro aldrig på, hvad fremmede mennesker fortæller dig på internettet”, og sidst, men ikke mindst, ”Brug beskyttelse”!

Store fordele ved cloud native-arkitektur

Adrian Cockroft er efterhånden GOTO-veteran og altid god for en solid gennemgang af fordelene ved cloud native-løsninger i forhold til mere traditionelle datacenterløsninger. Hans fortid hos Netflix og hans nutid som VP Cloud Architecture Strategy hos AWS (Amazon Web Services) kvalificerer ham i den grad til at formidle de grundlæggende principper i cloud native-løsninger, også når de skal skalere op i XL-størrelse.

”Pay for what you used last month, not what you guess you will need next year”, ”self-service on-demand, no delays”, ”API-driven, automated” og ”instant globally distributed deployments and data by default” var blot nogle af de fordele, som cloud native-arkitektur giver ifølge Cockroft.

ikkerhedsprincipper to-go

Eoin Woods, der er CTO hos Endava, samlede fuldt hus til sit oplæg om 10 nøgleprincipper for sikkerhed. De fremmødte fik en praktisk orienteret gennemgang af principper som ”adskil ansvarsområder”, ”implementer simplest mulige løsning” og ”opfind ikke din egen sikkerheds-løsning” ud fra en skabelon, der hed ”Hvorfor?”, ”Beskrivelse af selve princippet”, ”Tradeoff” og ”Eksempel”. Nyttigt og lige til at tage med hjem til et oplæg på din egen arbejdsplads.

 

Privacy-råd til teenagere og alle andre

IMG_2737

Read the paper

Gennem de sidste tre år har Adrian Colyer, Venture Partner hos Accel, hver dag læst en videnskabelig artikel inden for det datalogiske område og leveret et sammendrag på sin blog ”The Morning Paper”. I sin keynote gennemgik han en lang række konkrete eksempler på, at der faktisk er masser af stof i de videnskabelige artikler, der kan omsættes til praktiske løsninger. I flere af tilfældene kunne gode pointer fra den akademiske verden føres direkte ned på bundlinjen i form af gevinster i millionstørrelsen. Så gå ikke glip af morgenavisen, som du finder på blog.acolyer.org.

IMG_2629

Udviklere er forældre

Jessica Kerr er udvikler hos Atomist og en energisk keynote speaker med imponerende præsentationsteknik, hvor slides bliver til undervejs i appen Paper 53. Blandt hendes pointer om udviklerens arbejde var: ”We are movers, not builders” – oftest bygger man videre på andres kode, hvilket er meget sværere end at starte fra scratch, og hvor tit får man lige mulighed for det? Udvikling er som ”parenting” – barnet skal bringes sikkert gennem livets mange faser til en voksentilværelse som nyttig software. ”Maintenance” er det forkerte ord – som udvikler gør man ikke bare det samme hver gang, man bygger noget nyt ovenpå. Og spørgsmålet om, hvilket programmeringssprog er det bedste, blev også lige afgjort: ”The best programming language is the one you know best.”

IMG_2724

Udlevering af hotdogs var et populært indslag i udstillerområdet.

IMG_2636

Networking er en vigtig del af en GOTO-konference.

botMessage_toctoc_comments_9210