Nyt fra sekretariaterne

PROSA har fået ny hjemmeside

8 år er ikke meget for et menneske, men en 8-årig hjemmeside må vel nærmest betragtes som en olding.

Derfor er vi glade for at kunne præsentere en ny og frisk hjemmeside på prosa.dk.

Meget er lavet om, og meget er væk. Vi har taget medlemmernes tilbagemeldinger om en stor og uoverskuelig hjemmeside til os, og hundredvis af tekster er derfor enten skrevet sammen med andre eller helt fjernet.

Det betyder også, at navigationen på den nye side er lavet grundlæggende om. Nogle informationer er nok blevet sværere at finde i menuerne. Andre vil stå tydeligere frem. Vi har heldigvis fået en stærk søgemaskine, der kan hjælpe, hvis du går i stå i navigationen.

Vi er selvfølgelig langt fra færdige. Vi arbejder blandt andet videre med funktionalitet, og forhåbentligt vil du kontakte os, hvis du har idéer til at gøre hjemmesiden endnu bedre. Så opdager du rettelser eller har du ros eller ris til den nye side, så skriv det i kommentarfeltet herunder. Vi sætter pris på alle tilbagemeldinger.

Med venlig hilsen
PROSAs webarbejdsgruppe.