It og samfund

Hvem bestemmer over internettet?

Skal information på internettet være fri, eller tilhører den nogen? Bør en fagforening blande sig i politiske sager? Det var nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret på et debatmøde i december efter PROSAs kontroversielle spejling af WikiLeaks.

Det var svært at finde frem til de kritiske røster over for WikiLeaks, da PROSA i december holdt debatmøde om WikiLeaks og det frie internet.

Mødet blev arrangeret, efter at PROSAs ungdomsudvalg U35 i starten af december skabte stor debat på prosa.dk, fordi udvalget valgte at oprette et mirror af det kontroversielle whistleblower-site WikiLeaks. Over 150 begejstrede og beherskede debatindlæg blev postet på hjemmesiden, og nogle af de kritiske medlemmer truede med at melde sig ud.

Kritikerne mødte dog ikke op til mødet, hvor også den annoncerede kritiske oplægsholder havde lagt sig med influenza.

Medlem af U35 Christian Panton, der til daglig læser e-science på Københavns Universitet og er en af dem, der står bag spejlingen af WikiLeaks, fortalte om sin personlige motivation for spejlingen, som kommer af en tro på, at internettet bør være helt frit for alle og uden pres som det, der i december blev udøvet mod WikiLeaks af en række store amerikanske firmaer som Amazon, Paypal, Visa og Mastercard.

– For mig er det lidt en personlig ting. Som en del af internetgenerationen er jeg vokset op med internettet, og det har betydet alt for, hvad jeg laver. I takt med at internettet er vokset, er informationsmængden og informationsfriheden også, sagde Christian Panton.

Han husker tilbage på sin første gang på nettet som 13-årig via Opasia, en lukket verden, som kun gav adgang til en del af nettet.

– Vi er kommet meget langt siden dengang. Nu er det frit for alle at deltage, og man vælger selv sin udbyder. Problemet opstår, når der er nogen, der vil begrænse det på et højere plan, for eksempel et statsplan, sagde han med slet skjult henvisning til USA's fordømmelse af WikiLeaks.

– En regulering af internettet vil have direkte konsekvenser for vores medlemmer, som bruger det som arbejdsværktøj.

Ulovligt eller ej?

Der var få kritiske spørgsmål blandt de 30 fremmødte, som mest gik på, om WikiLeaks har gjort noget ulovligt eller moralsk forkert, specielt i forhold til offentliggørelsen af de fortrolige diplomatiske dokumenter, der blandt andet blev karakteriseret som 'sladderhistorier'.

– Nogen har snakket om, at WikiLeaks har hacket informationerne, men ham, som har lækket dem, står til at få sin straf, sagde Christian Panton.

– Men det er stadig hælervarer. Informationen er stadig opnået ulovligt, indvendte Thomas Kølle, der er hovedkasserer i PROSA.

Der var dog generelt enighed om, at ingen endnu er blevet dømt i sagen, og det dermed endnu ikke er bevist, at WikiLeaks gør noget ulovligt. Højst noget umoralsk, som flere indvendte.

– Hvis nogen havde stjålet noget copyrightet materiale eller dine e-mails, skulle vi så også bringe dem? spurgte Thomas Kølle.

– Hvis man ønsker at holde noget hemmeligt, har man selv ansvaret for at gøre det. Den her sag handler om, at folk ikke forstår, hvordan internettet faktisk fungerer, sagde et medlem af It-politisk Forening.

Diskussionen gik også på, om politiske emner overhovedet er noget, en fagforening bør beskæftige sig med.

– Nok er vi partipolitisk neutrale, men vi har da bestemt mange meninger om, hvad der foregår i samfundet. Og det bør vi også have, sagde Niels Frølich, medlem af PROSA/ØST.

Jesper Gødvad, medlem af PROSA/VEST, indvendte, at det er fedt at sætte nogle dagsordensemner, som medlemmerne synes er relevante – men grænsen går, når de melder sig ud.

Trods den store diskussionslyst på prosa.dk er det ikke noget, man har kunnet se på antallet af hverken ud- eller indmeldelser, der har været på det normale niveau i perioden, påpegede Mikkel Nonboe, forbundssekretær.

Formand for PROSA Niels Bertelsen afrundede diskussionen på diplomatisk vis:

– Vi har altid syntes, at det at bruge it-teknologien i samfundet ikke skulle være med til at lukke samfundet. Samtidig kæmper vi selvfølgelig også for privatlivets fred, og det er en balance. Vi skal blive ved med at presse på, så længe medlemmerne er enige.