Dansk it-politik, Overvågning i samfundet

Magt korrumperer

Ole Stig Andersen er tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste og har været meget kritisk over for terrorlovgivningen i medierne.

Hvorfor er du kritisk over for overvågning?
– Fordi det på sigt vil føre til et samfund, jeg vil være utryg ved at leve i. Tanken om et effektivt overvågningssamfund er en vederstyggelighed. Der er en interessant passus i ”1984”-romanen, hvor  den person, der forestår de ubehagelige afhøringer, siger: ”Vi er ligeglade med, hvad du tilstår. Vi vil ændre dig så fundamentalt, at du slet ikke længere kan tænke, som du gør nu”. Jeg er imod en udvikling, der går i den retning.

Hvis du havde været politiker, havde du så stemt imod terrorlovene?
– Hvad jeg selv havde stemt, er umuligt at sige. Efter disse monstrøse terrorangreb var politikerne nødt til at følge folkestemningen. I den situation, hvor vi alle sammen var forfærdede, kan man ikke bebrejde dem. Min bekymring vedrører spørgsmålet, om kontrollen med politi og efterretningstjenester er effektiv nok. Efter min mening er dette ikke så sikkert, og man inddrager slet ikke Forsvarets Efterretningstjeneste i debatten, selvom denne myndighed har en enorm computerkapacitet og dermed mulighed for elektronisk overvågning af trafikken over den danske landegrænse. Heldigvis skal vurderingen af terrorlovgivningen tages op i Folketinget til næste år.

Men hvorfor kan man ikke stole på, at kontrollen er god nok?
– Politiet vil gerne opklare forbrydelser og gøre arbejdet bedst muligt, så derfor vil det selvfølgelig gerne maksimalt udnytte de muligheder, lovgiver tilbyder, for at udføre arbejdet. Normalt er der domstolskontrol, men denne behøver ikke at være tilstrækkelig effektiv. Specielt er der et kontrolproblem i det tilfælde, hvor politiet, fordi en sag haster, har lov til at foretage en aflytning eller en ransagning uden først at få en retskendelse. Det skal man have efterfølgende i disse tilfælde, men jeg tror, at det er meget sjældent, at domstolene nægter dette.

Hvad skal man så gøre for at forhindre terrorisme?
– Jeg kritiserer ikke selve lovgivningen. De bliver jo nødt til at følge de kriminelle via mobiltelefoner og den slags. Men vi kunne godt efter min mening sikre en bedre beskyttelse af privatlivets fred på grundlovsniveau. Ingen har lyst til at beskytte terrorister, og en effektiv målrettet efterforskning kan jeg fuldt ud tiltræde, men jeg advarer imod, at man lægger et overvågningsnet ud over hele samfundet. Nogen siger, at det ikke kan skade, hvis man har rent mel i posen – men det er en dødsensfarlig betragtning. Hvorfor kan man ikke gå målrettet efter terroristerne i stedet for at overvåge alle?

Er det ikke nemt nok at kritisere, når man ikke selv skal træffe beslutningerne?
– Jo, men der er brug for kritiske røster. Magt korrumperer. Jeg valgte selv at gå af som chef for PET, fordi jeg ikke ville bruge mit liv på at være en del af det system.

Er retssikkerhed vigtigere end menneskeliv?
– Vi levede jo ikke i en retssikkerhedsmæssig stenalder før terrorpakkerne. Jeg er blevet spurgt, om jeg ville acceptere risikoen for et terrorangreb på Nørreport i myldretiden. Men det hele drejer sig måske alene om at ændre risikoen fra 0,02 promille til 0,04 promille. Og hvis du vil være 100 procent sikker, er det ikke et samfund, jeg vil leve i. Så er vi havnet i overvågningssamfundet. 

 

Debat om overvågning
Ole Stig Andersen og Magnus Heunicke var til et debatmøde om overvågning arrangeret af PROSAs ungdomsudvalg i april. Prosabladet er gået de to debattører på klingen for at få uddybet argumenterne for og imod terrorlovgivningen.