PROSA UNG: Tag til Bornhack

Forbundssekretær Amanda Christiansen: ”Tag afsted på BornHack 2023 – du får en masse fede oplevelser.”

PROSA UNG har netop deltaget i 2022 BornHack. Her lavede PROSA UNG en village med fællestelt, hvor PROSA-medlemmer kunne hygge med andre medlemmer, spise mad, spille spil og beerpong. Forbundssekretær Amanda Christiansen siger om dette års BornHack:

”Bornhack er virkelig et sted, hvor der er plads til alle. Størrelsesmæssigt er campen helt perfekt, fordi den ikke er kæmpestor, og derfor er det er nemt at møde nye mennesker. Der er virkelig god stemning, og alle er søde og åbne.”

BornHack er en årlig begivenhed, som foregår over syv dage. Den er inspireret andre camps i Danmark og Europa, så som tyske CC, og udover kvalitetstalks med internationale talere og muligheden for at organisere egne lejre, så er det sociale i centrum.

”BornHack giver mulighed for mange forskellige aktiviteter, både fagligt og socialt. Du kan tænde et bål, tage et vildmarksbad, hygge dig med musik og brætspil eller tage deltage i faglige talks, oplæg og konkurrencer. Så hvis man har overvejet at tage afsted, kan jeg kun anbefale det - du får sikkert nogle nye venner og en hel masse fede oplevelser.”

Følg BornHack her: https://bornhack.dk/