Overvågning i samfundet

Alexa var måske vidne til mord

32-årige Sylvia Galva Crespo blev i juli slået ihjel i sin lejlighed i Miami. Hun var blevet stukket i brystet med et spyd efter et skænderi med sin mand, der er sigtet for mordet. Han nægter sig dog skyldig, og politiet vil derfor gerne finde ud af, hvad der præcis skete.

I huset befandt sig også en Amazon Echo-højtaler, der anvender den digitale assistent Alexa. Det er en stemmestyret højtaler, og håbet er, at den måske har aktiveret sig selv under skænderiet og dermed optaget den fatale begivenhed. Det lokale politi har ifølge avisen The Sun Sentinel derfor modtaget en række lydfiler hentet fra højtaleren, som de er ved at analysere.

Lykkes det at finde frem til drabsmanden via Alexa, er det ifølge dr.dk ikke første gang, at et smart devise har opklaret et mord. Tidligere i år lykkedes det politiet i San Jose i Californien at finde frem til en gerningsmand ved at kigge på data fra offerets fitbit. Data fra det smarte ur viste nemlig, at kvindens puls steg voldsomt for derefter helt at gå i stå i præcis samme tidsrum, som hendes stedfar var på besøg. Koblet med videoovervågning, der viste, at hans bil holdt foran huset på netop det tidspunkt, var det nok til at dømme ham, skriver dr.dk.

sny