Arbejdsmiljø, Psykisk arbejdsmiljø

Brugerpanelet: "Stress føles, som om man er ved at dø"

Stort set alle de it-professionelle, der har deltaget i brugerpanelet denne gang, har haft stress tæt inde på livet. Halvdelen i sådan en grad, at de har været sygemeldt.

Som om kroppen var ved at give op.

Sådan beskriver en af deltagerne i brugerpanelet sin personlige oplevelse med stress.
”Stress er som at være på vagt, nervøs og deprimeret i højere og højere grad. Det er svært at foretage sig noget, at tænke klart, at huske ting og tænke på andet end det, der forårsager stress. Fysisk føles det, som om man er ved at dø. Hjertet banker hurtigt, selv når man sover, og brystet føles sammenpresset. Som om kroppen er ved at give op”, lyder hele den voldsomme beskrivelse.

Stress skal ikke forstås som dét at have travlt i en kortere afgrænset periode. Stress defineres ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø som en belastningstilstand, der opstår, når krav til dig overstiger de muligheder, du har eller oplever at have for at opfylde dem.
”At have stress betyder, at man ikke slår til. At man har nedsat arbejdsevne i forbindelse med uoverskueligt mange opgaver eller uoverskueligt store opgaver. At man har nedsat evne til at prioritere opgaverne. Hvis man oplever en forventning fra en chef eller kollegaer om at præstere mere, end man er i stand til, kan selve kravet nedsætte præstationsevnen”, beskriver en paneldeltager sin oplevelse med stress.

Hold øje med hinanden

Spørger man til konkrete situationer, der medførte stress, giver it-folkene svar som: ”Jeg havde et projekt med for lidt tid og for meget ansvar over alt for lang tid” og ”Jeg følte, at jeg blev pisket rundt til flere kunder, end der var tid til, hvis hver kunde skulle have en tilfredsstillende service.”

Andre svarer i mere generelle vendinger: ”Der har været gange, hvor mængden af ikke klart nok definerede opgaver, der skulle have været lavet i går, har været for stor”, ”For mange hårde deadlines for mange gange i streg”, og ”For lidt sammenhæng mellem indflydelse og opgaver. For lidt forudsigelighed i dagligdagen”.

Svarene stemmer godt overens med det, som PROSA oplever, er stressende for it-folk.
– I reglen er det for mange opgaver til for lidt tid, siger Allan Pleman, der er arbejdsmiljøkonsulent i PROSA. Han peger på, at det er helt afgørende, at travle perioder afløses af mindre travle, hvis man vil forebygge stress.

– Man kan aftale i sit team, at man holder øje med hinanden. En god måde er at fortælle sine kollegaer, hvilke tegn der typisk tyder på, at man er stresset, og så aftale, at de siger det til en, hvis de kan se, at det er ved at gå galt, siger Allan Pleman.

Der er ikke nogen tvivl om, at prioritering af opgaverne er væsentligt – særligt i de perioder, hvor man ikke kan nå det hele, understreger arbejdsmiljøkonsulenten.
– Det er langt fra altid, at lederne er villig til at prioritere, og i grelle tilfælde prøver de helt at undgå prioriteringer. I så fald er man nødt til selv at prioritere, men send en mail til din leder med dine prioriteringer, så er det jo op til lederen at lave prioriteringen om, hvis den er forkert, siger han.

Nærmest tabu

Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø herunder stress, og ud af de 36 it-folk, der har deltaget i brugerpanelet denne gang, har 14 været sygemeldt med stress.
”Jeg faldt om på arbejdet,” forklarer én, om hvordan han endte hos lægen, mens en anden fortæller: ”Jeg rystede over hele kroppen, kunne ikke sove og brød spontant ud i gråd.” En tredje var egentligt til lægen i anden anledning: ”Lægen sagde: Du er sygemeldt i 14 dage. Jeg sagde: Jamen, det har jeg ikke tid til, for jeg er midt i at teste. Det viste sig at være godt set af lægen”. 

De fleste, der har været sygemeldt, er enten ikke vendt tilbage til arbejdspladsen eller har forladt den kort efter, de kom tilbage. Enten fordi de havde fundet et andet job, eller fordi de blev fyret. En af dem, der kom tilbage til samme arbejdsplads, bemærker: ”Det var mærkeligt at vende tilbage. Kun få spurgte ind til stressen og behandlingen. Det var nærmest tabu”.

Tag det alvorligt

Mange it-professionelle har været vidne til kollegaer, der gik ned med stress.
”Jeg har oplevet det mange gange. Én gik grædende hjem. Andre er flippet ud og måtte eskorteres ud af sikkerhedsvagter. Andre igen har været langtidssyge i halve og hele år”, oplyser én, mens en anden har oplevet, at "en kollega blev hospitalsindlagt efter fysisk kollaps. Chefen fratog ham senere opgaver, hvilket reelt ikke hjalp. Snarere tværtimod". En tredje skriver blot: ”Det var meget ubehageligt – min kollega gik helt i sort”.

Så der er bestemt grund til at tage eventuelle stress-symptomer alvorligt.
– Se på, hvilke tegn på stress, du udviser. Hvis du herefter tænker, at det er stress, du har, skal du overveje, hvad der stresser dig, og hvad du kan gøre for at undgå det, siger Allan Pleman.  

Gode råd fra brugerpanelet:

  • Brug din chef til at prioritere. Det er det, han er ansat til.Gør det klart, at ikke alt kan have samme prioritet, og skal der laves om i prioriteten, er det chefens opgave.
  • Forstå, hvad stress er, og hvordan man undgår at sætte urealistiske mål for sig selv, herunder ikke at påtage sig alle chefens mål for en selv.
  • Hejs flaget, hvis man kan mærke, at det er vej. Håb på, at man har en ledelse, der er åben for problemet og er med på at hjælpe med at håndtere det.
  • Hav god teamspirit. Vi har et godt kammeratskab i vores afdeling, hvor vi blandt andet bruger humor til at afstresse os selv og hinanden. Typisk gør det ikke, at arbejdet forsvinder, med det gør det nemmere at håndtere den mængde arbejde, man kan nå.
  • Gør din arbejdsgiver opmærksom på, hvis det er umuligt at nå dine arbejdsopgaver.
  • Lad være med at tage dit arbejde så alvorligt. Lyt til dig selv og vurdér, om du virkelig skal det her. Prioritér din familie, hvis du har en. Få en hobby, der ikke har direkte relation til jobbet. Gør noget andet, end du plejer. 
  • Lyt til din krop, sæt grænser, og husk arbejde er ikke alt. Lad være med at ofre dig selv for arbejdspladsen. De ofrer ikke alt for dig og vender dig ryggen, når du ikke længere kan bruges.
  • Reagér på faresignaler tidligt og afhjælp dem. Hav en god partner, der kan råbe vagt i gevær, når man ikke selv kan se det.
  • Sig fra, sig nej. Hvis du eksempelvis har ti sager, og en chef eller en kollega kommer med en til, så bed vedkommende om at tage en af de ti, du sidder med.
  • Vær opmærksom på dine kollegaer, og de skal være det samme. På den måde kan man ”på gulvet” muligvis hjælpe hinanden, inden stressen rammer.

Prosabladet vil gerne vide, hvad du som PROSA-­medlem mener om udviklingen i it-branchen. Derfor har vi oprettet et læser­panel, som vi jævnligt kontakter med aktuelle spørgsmål. De anonyme svar bruges til en artikel i bladet. Så tilmeld dig på brugerpanel@prosa.dk og få dine meninger hørt!

botMessage_toctoc_comments_9210