Digital forvaltning, Åbne Data

De offentlige data skal sættes fri

Illustration: Lars Refn

Offentlige myndigheder ligger inde med store mængder data, som kan komme virksomheder til gavn og skabe nye muligheder. Nu sætter Partnerskabet for Åbne Offentlige Data alle sejl til for at slippe data fri. De it-professionelle i PROSA er en af de vigtigste målgrupper.

De offentlige myndigheder kan blive endnu bedre til at se værdien af de data, de indsamler, så de i højere grad kan indgå som digitale byggesten i nye produkter og løsninger.

Det fastslår Christoffer Kjældgaard Giwercman, der er chef for dataservice og offentlige data hos Erhvervsstyrelsen, som sammen med Open Data DK, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner udgør Partnerskabet for Åbne Offentlige Data. Sammen har de nu indledt en charmeoffensiv, der skal få flere myndigheder til at opdage potentialet i deres data og udnytte dem kommercielt i samarbejde med private virksomheder.

"Åbne data er og bliver et fokusområde for danske offentlige myndigheder, og det er afgørende, at kommunerne deltager aktivt i arbejdet med åbne data", lyder det i en opfordring fra partnerskabet til landets 98 kommuner.

For at sætte skub i udviklingen har partnerskabet netop offentliggjort tre guides, der viser, hvordan myndighederne griber opgaven an, så data om alt fra trafik og energiforbrug til miljø og sundhed kan skabe værdi for virksomhederne.

“Vi kan se, at når de offentlige data bliver sat fri, så stiger brugen af de data voldsomt”
Christoffer Kjældgaard Giwercman, Erhvervsstyrelsen

Håbet er, at de offentlige data for alvor bliver sat fri i de kommende år, og at endnu flere private virksomheder bruger dem som råstof i udviklingen af applikationer, tjenester og services, forklarer Christoffer Kjældgaard Giwercman:

– Potentialet er enormt, og jo flere offentlige myndigheder, der går med i projektet, jo større bliver værdien af de åbne data. Den største udfordring lige nu er at opnå en forståelse for, hvilke data der er interessante for virksomhederne, så de kan udvikle nye forretningsmodeller.

Vis os succeshistorierne

Det nye initiativ skal bidrage til at nedbryde nogle af de barrierer, der hidtil har stået i vejen for brugen af åbne offentlige data i forretningsøjemed.

I en undersøgelse fra 2018, hvor 225 virksomheder blev spurgt om deres behov og ønsker til offentlige data, svarer en stor del, at de ikke finder åbne data relevante for at skabe værdi i deres virksomhed, og at det kan være svært at gennemskue, hvad der faktisk er muligt.

Og den udfordring skal overvindes, hvis de private virksomheder skal trækkes til truget, forklarer Lasse Steenbock Vestergaard, der er teamleder og open data ekspert ved Alexandra Instituttet, som rådgiver offentlige og private virksomheder i digitalisering. Men han ser klare tegn på, at myndighederne er vågnet op til den digitale tidsalder i takt med, at emnet er rykket op på den politiske dagsorden.

– Idéen om at dele åbne data er for alvor ved at blive masseret ind i organisationen hos de offentlige myndigheder. Det er de nye guides også udtryk for, og de er endnu et puf i den rigtige retning. Det handler meget om at ændre kulturen internt og især hos de databaseansvarlige, men jeg vil vove at påstå, at det nu er så forankret mange steder, at vi vil se væsentlige resultater meget snart, siger han.

Når han kigger rundt i landskabet, ser han talrige eksempler på kommuner, der har taget de åbne data til sig og deler viden og datasæt på kryds og tværs – blandt andet på open source-platforme som OS2 og OS2iot. 

– Den højkvalitetsdeling af viden i form af data har betydet, at de offentlige myndigheder pludselig selv kan se værdien i de åbne data. Det har tidligere været en væsentlig showstopper. Men når du som kommune oplever, at du ikke behøver at opfinde den dybe tallerken hver gang, men kan bruge andres erfaringer, så ser du værdien af data. Og så bliver det naturligt at tænke det ind i dagligdagen, siger Lasse Steenbock Vestergaard.

En lasso med data

Også i Erhvervsstyrelsen har man oplevet massiv efterspørgsel på data fra virksomhedsregistret (CVR), siden man i 2013 besluttede at gøre den frit tilgængelig for alle. I dag er der dagligt flere millioner opslag i CVR, og adskillige virksomheder anvender data derfra til at skabe nye forretninger.

Det gælder blandt andet Lasso X, der ved hjælp af data fra CVR, Tinglysningsretten og Ejerregisteret overvåger ændringer i virksomheders oplysninger og sammensætning. Det bruger Lasso X til at holde sine kunder opdateret om kundeoplysninger, stamdata og nøgletal direkte i deres CRM-systemer.

– Vi kan se, at når de offentlige data bliver sat fri, så stiger brugen af de data voldsomt. På den måde kan de offentlige data for eksempel i høj grad være en forudsætning for at skabe nye, grønne og smarte løsninger, siger Christoffer Kjældgaard Giwercman.

Han peger særligt på trafik, mobilitet og trængsel som områder, hvor der kan skabes nye løsninger ved hjælp af offentlige data. Det handler om såkaldt mobilitet som en service, så data om tog, biler, busser og antal passagerer på forskellige tidspunkter af døgnet kan udnyttes til at planlægge, hvor og hvornår der eksempelvis skal være taxaer, bycykler eller samkørsel til rådighed.

– Data kan være med til at afhjælpe trængsel på vejene og planlægge den offentlige transport mere optimalt. I teorien kan det også spille ind i klimaproblematikken, hvis færre biler holder i tomgang, siger Christoffer Kjældgaard Giwercman.

Han henviser til erfaringerne fra Transport for London, der har lagt alle storbyens trafikdata ud til fri afbenyttelse, og i dag abonnerer flere end 17.000 it-udviklere på de åbne data gennem en API (Application Programming Interface). Den leverer det digitale brændstof til 600 rejseapps, der anvendes af 42 procent af indbyggerne i London. Økonomisk set har de åbne data resulteret i indtægter og besparelser på op til 1,1 milliarder kroner om året i London.

– Så der er ret klare indikationer på, at der er store samfundsmæssige værdier ved at få de offentlige data ud, siger han.

På med databeskyttelsesbrillerne

Men for at løfte opgaven med at udstille flere offentlige datasæt er det helt afgørende at få flere af de it-professionelle i tale, mener Christoffer Kjældgaard Giwercman. Det er dem, der sidder på databaserne og derfor er i stand til at svare på, hvilke data den offentlige myndighed ligger inde med, og hvordan de kan bringes i spil.

– I første omgang har de en vigtig rolle med at få struktureret og præsenteret data på en måde, så alle os andre, der ikke har de it-kundskaber, kan forstå det, og så forretningsanalytikere kan se værdien i det og konkretisere det i nogle produkter. Det handler om at oversætte data til forretning – om det så er i form af bedre borgerservice eller i en virksomhed, siger han.

Set med databeskyttelsesbriller har Erhvervsstyrelsen lagt sig i selen for at sikre, at der ikke ubevidst optræder personhenførbare oplysninger i de åbne data. For selv om partnerskabet som udgangspunkt ønsker at udstille så mange data som muligt, så går myndighederne ikke ind i projektet med hovedet under armen, understreger han.

– Det kan jo godt være, at jeg sidder med et datasæt, som isoleret set ikke er personhenførbart. Men teknologien er så fremskreden, at hvis jeg kombinerer fem eller ti datasæt, så kan jeg komme meget tæt på det enkelte individ. Og det skal man tage højde for, når man lægger data ud, siger Christoffer Kjældgaard Giwercman, der tror, at Danmarks førerposition på dataetik og digitalisering kan give en umiddelbar fordel:

– Vi plejer at bryste os af, at Danmark er et af de mest digitaliserede lande, og at vi har nogle af de mest veluddannede medarbejdere. På den baggrund kan man godt argumentere for, at vi har en konkurrencefordel, når det gælder om at udnytte de åbne data til at skabe nye forretningsmuligheder.

Guide til myndigheder

Partnerskabet for Åbne Data har netop udgivet tre guides, der skal hjælpe offentlige myndigheder ud over rampen: En parathedsguide, en værdiguide og en juridisk guide. Du skal blandt andet forholde dig til disse spørgsmål:

Har I som organisation erfaring med, at jeres data bruges af andre?

Har I et klart defineret formål med udstilling af disse data?

Har I erfaring med at trække rå data ud af et fagsystem og tilpasse datasættets form og struktur til at kunne bruges i en anden sammenhæng?

Er der taget stilling til, om oplysninger i datasættet er personhenførbare eller af andre årsager ikke må publiceres?

Hvor stor er datamængden, der dagligt forventes hentet af potentielle brugere?

Øges datasættets størrelse over tid?

Hvilken platform/infrastruktur ønskes data udstillet på?

Hvem skal drifte og vedligeholde distributionsplatformen?

Hvilken slutbrugersupport vil I tilbyde?

Læs mere på data.virk.dk/aabne-data

Sådan udstiller du data

Nogle formater gør det lettere at genbruge data end andre.

Web services med standardiserede XML-formater kan meget let tilgås af maskiner og integreres i andre tjenester, men brugerne af data kan have særlige ønsker til den måde, data udstilles på.

CSV

Et meget nyttigt format, da det er kompakt og dermed velegnet til at overføre store sæt af data med samme struktur. Dog er formatet så spartansk, at data ofte er ubrugelige uden dokumentation. Det kan være nærmest umuligt at gætte, hvilken betydning de forskellige kolonner har.

Regneark

Mange myndigheder har oplysninger liggende i regneark. Disse data kan ofte anvendes umiddelbart med de rette beskrivelser af, hvad de forskellige kolonner betyder. Dog kan der være makroer og formler, som kan være besværlige at have med at gøre.

XML

Et meget udbredt format til udveksling af data, fordi det giver gode muligheder for at bevare strukturen i data. Den måde, filerne opbygges på, lader udviklerne skrive dele af dokumentationen ind sammen med data, uden at det forstyrrer læsningen af dem.

Database

Giver mulighed for at tilgå data dynamisk. Det har den fordel, at man kan give brugerne mulighed for selv at sammensætte netop det udtræk, de er interesserede i. Der er dog sikkerhedsmæssige forhold ved at tillade eksterne databaseudtræk.

API

For data, som ændres ofte, og hvor hvert enkelt udtræk er begrænset i størrelse, er det meget relevant at udstille data via web services. Nogle af de mest brugte er SOAP og REST.

Kilde: Partnerskab for Åbne Data

botMessage_toctoc_comments_9210