Det er en god forretning at arbejde mindre

30-timers arbejdsuge

Rådgiver og forfatter Pernille Garde Abildgaard mener, at det er en doven analyse, når danske politikere beder os om at arbejde mere, skriver DR. PROSA bakker forfatteren op, og har siden 2022 kæmpet for en 30-timers arbejdsuge.

På mandag udkommer Pernille Garde Abildgaard med bogen ”Sådan får vi en 4-dages arbejdsuge”. Bogen bliver ifølge DR ledsaget af bredside til danske politikere, som mener, at danskernes arbejdsmoral skal pudses af. Det gælder blandt Kaare Dybvad Bek (S), Udlændinge- og integrationsminister, som har skrevet bogen ’Arbejdets land’. Han mener, at vi skal hylde dem, som ikke er bange for at trække i arbejdstøjet. Det er dem, der er garanten for vores velfærdssamfunds beståen, lyder det. Men Pernille Garde Abildgaard påpeger, at flere og flere danskere bliver ramt af stress og mistrivsel, noget der ifølge koster samfundet en formue hvert år.

Det burde være påfaldende for alle, at produktiviteten ikke ser ud til at falde, samtidig med at trivslen og sundheden stiger. I et stressramt samfund er det på den baggrund svært at forstå modstanden mod 30-timers arbejdsuge. Det er altså ikke bare menneskeligt. Det er en god forretning for samfundet, sundhedsvæsnet og virksomhederne, siger næstformand Curt Kjærsgaard Raavig i PROSA og fortsætter: ”derfor besluttede vi allerede i 2022, at vi vil kæmpe for en 30-timers arbejdsuge, og i 2023 landede vi den første it-overenskomst på området

> Læs om PROSAs forslag