Med raketfart er antallet af nye studerende på DIKU i løbet af de seneste år røget i vejret. Så hvad er der sket? Prosabladet har spurgt et par af de studerende.
– De førsteårsstuderende, som jeg har spurgt, giver et meget forventeligt svar: De søger en bred, teoretisk uddannelse med mange efterfølgende muligheder. Det synes de ikke, at DTU eller ITU giver i samme grad, siger Simon Shine, der er studerende på datalogi.
Han er overbevist om, at de nye studerende har læst jobmarkedet således, at de føler, at de har brug for at kunne noget specialiseret og samtidigt praktisk anvendeligt for at være jobsikrede.
– Her er software en oplagt mulighed, siger Simon Shine.
Han er personligt skeptisk over for, om studerende på erhvervsskolernes korte videregående it-uddannelser i den kontekst kommer ud med noget brugbart.
– Hvis man sigter for lavt, risikerer man at blive udkonkurreret. Jeg tror, at tanken om at skulle konkurrere på arbejdsmarkedet får folk til at vælge de svære uddannelser, siger han.
Michael Andersen, der til november skal til at skrive speciale på datalogi, mener også, at noget af fremgangen skal findes i de dystre jobudsigter. Men han peger også på en anden ting, der måske har haft betydning, da datalogiinteresserede unge skulle vælge uddannelsessted.
– Studiemiljøet på Datalogisk Institut er enormt godt og tilbyder rigtigt mange muligheder for at socialisere med ens medstuderende, også på tværs af årgangene, siger han.
Større fagligt fokus
Institutleder Martin Zachariasen kan også mærke, at de studerende i løbet af de seneste år er blevet mere aktive på studiet. Både når det gælder studierne, men også når det kommer til det sociale. DIKU stiller i dag bestemte krav til gennemførelse og beståelse af studieelementer, hvilket betyder, at folk har større incitament til at være studieaktive. Samtidig er der ikke så mange studiejob at få som tidligere. Det betyder, at de studerende ikke har så travlt med at komme ud ad døren, når klokken ringer ud.
– Jeg tror, der er kommet et større fagligt fokus, ligesom de studerende rent fysisk opholder sig mere her på DIKU end tidligere. Begge ting har stor indflydelse for et godt studiemiljø, siger han.
En anden ting, der er godt for studiemiljøet, er en blanding af kvinder og mænd, og her er DIKU til institutlederens ærgrelse stadig ikke godt nok med. Ud af de 163, der er blevet optaget på studiet i år, er 15 kvinder.
– Vi har faktisk aldrig haft så mange kvindelige studerende på en årgang, men det er ikke nok, siger han.
Matematik frem for skærmarbejde
Selvom det er fint at juble over et godt optag, mener både Michael Andersen og Simon Shine, at det er mindst lige så vigtigt at se på, hvor mange studerende der rent faktisk er tilbage efter første studieår.
– Jeg tror desværre, at mange fejlagtigt begynder på studiet i den tro, at man nu bare skal sidde og nørde foran en computer. Men meget af det, man lærer på studiet, er i virkeligheden anvendt matematik, og det, tror jeg, får mange til at falde fra, siger Michael Andersen.
Ifølge Martin Zachariasen viser statistikkerne, at kun omkring 60 procent af de nye studerende vil vende tilbage til DIKU efter sommerferien.
– Og det er slet ikke godt nok. At få gennemførelsesprocenten op er noget, vi kæmper med, for der er for mange, der falder fra i løbet af det første år, siger han og fortæller, at der er flere initiativer i gang for at forsøge at stoppe det store frafald.
