Dit klimaaftryk skal frem i lyset

David Andersson stirrer med vantro på mælkekartonen i køleskabet. Sidste holdbarhedsdato er overskredet med to uger. Så spørger han, om jeg har det fint nok med at få havremælk i kaffen i stedet. Jeg fortæller, at jeg også selv er skiftet til havrebaseret mælk for nylig, og vi er enige om, at det smager lige så godt i kaffen som komælk – og så er det også bedre for klimaet.

Den sidste pointe er vigtig for David Andersson, der har inviteret Prosabladet inden for i kontorfællesskabet i en gammel sukkerfabrik i Göteborg for at fortælle om baggrunden for Svalna – en klimaberegner, som han og en håndfuld medarbejdere har brugt tre år på at udvikle.

– Vi kan mærke, at flere og flere søger efter detaljeret information om klimapåvirkning for at få svar på, hvad der er stort og småt i spørgsmålet om, hvordan vi bedst kan nedbringe vores CO2-udledninger. Der er rigtig mange, som er motiveret for at gøre mere på et personligt plan, men som ikke ved, hvor de skal begynde, siger David Andersson.

David Andersson er 39 år og ansat som forsker i bæredygtigt forbrug på Göteborg Universitet. For Svalna er et forskningsprojekt, som er knyttet tæt sammen med universitetet og Chalmers Tekniske Universitet, og finansieringen bygger udelukkende på offentlige støttekroner.

– Vi er interesserede i at skabe forandringer og øge klimabevidstheden, så vi kommer kun til at udveksle informationer om dig og din klimapåvirkning til forskningsformål, hvis du selv udtrykkeligt giver tilladelse til det, forklarer han.

En lækkerbisken

Det ville ellers være en lækkerbisken for mange virksomheder at få snablen ned i Svalnas data, for klimaberegneren baserer sig i vid udstrækning på transaktionsdata fra de cirka 11.000 brugeres bankkonti. Hver gang du bruger dit kreditkort, bliver købet registreret i Svalnas database og kategoriseret under en bestemt varegruppe.

“Det er vigtigt at forstå, at alt, hvad du forbruger, forårsager CO2-udslip”

Brugerne har også indtastet informationer om deres bolig, husstandsindkomst, udgifter, rejsevaner, transportmidler, madvaner og meget andet. Alt sammen for at opnå en så præcis beregning som muligt baseret på hyppige opdateringer af indkøb og forbrug.

Ved at koble dit forbrug op på en avanceret model for CO2-beregning får du som bruger en umiddelbar respons på dine handlinger, og det vil forhåbentlig kunne påvirke dig i en mere klimabevidst retning, siger David Andersson.

– Vi vil gerne hjælpe folk på vej til at nå det mål for CO2-udledning, som de sætter sig, ved at sende dem motiverende beskeder. Men der er også meget psykologi i det her. Vi skal ikke give folk en følelse af nederlag eller utilstrækkelighed, hvis de ikke når deres mål, siger David Andersson.

39-årige David Andersson foran den gamle sukkerfabrik i Göteborg. Foto: Ole Hoff-Lund

Han understreger, at der aldrig har været planer om at tjene penge på klimaberegneren ved for eksempel at dele brugernes informationer med andre parter. Og det kommer der heller ikke, forsikrer David Andersson:

– Man plejer at sige, at hvis en tjeneste er gratis, så er du selv varen. Det vil sige, at de informationer, som tjenesten får fingre i, kan videresælges til andre kommercielle formål. Sådan arbejder vi ikke. Vi gør alt for at beskytte dine data, og vi gemmer dem heller ikke.

Det bevidste valg

Til gengæld melder flere og flere svenske kommuner sig på banen som samarbejdspartnere. De har fået øje på Svalna som en smart og enkel metode til at øge borgernes bevidsthed om koblingen mellem personligt forbrug og CO2-udledning, fortæller David Andersson, der netop har sluppet Svalna fri som en app, som kan downloades til både Android og iOS.

– Planen er, at vi vil kunne analysere de unikke data fra Svalna, så vi kan følge udviklingen i brugernes forbrug meget præcist og anvende det i forskningen. Dermed kan vi fastslå, om det har en effekt på forbrugernes adfærd, når du kan se dit eget CO2-udslip og den direkte forandring, det giver, når du træffer bevidste valg, siger David Andersson, der har en ph.d. i Energi og Miljø fra Chalmers og er uddannet økonom og cand.scient.pol. ved Göteborg Universitet.

Samarbejdet med bankerne om at give adgang til brugernes transaktioner har givet en del udfordringer for Svalna. Men i dag er alle svenske banker – og Danske Bank i Sverige – med i projektet.

– Teknisk skulle vi være i stand til at udbyde tjenesten i alle de nordiske lande, og det arbejder vi på, siger David Andersson.

Men behandlingen af brugernes personoplysninger stiller store krav til sikkerheden, fastslår David Andersson, der understreger, at Svalna ikke har adgang til at se, hvilke varer, du køber, men alene får oplysninger om beløbet og den type af forretning, som indkøbet er foretaget i – for eksempel en tøjforretning, en bar, et supermarked eller en restaurant. På den måde indgår købet i en varekategori, som forskerne har udregnet et CO2-gennemsnit for.

– Det er klart, at vi helst vil kunne fortælle dig præcist, hvad du skal bytte ud i din madpakke for at mindske dine udslip. Men dér er vi ikke endnu, siger David Andersson.

En moderne civilisationskritik

Engagementet stråler ud af David Andersson, når han fortæller om udviklingen af Svalna. Fra han fik idéen i 2010, og til han rent faktisk gik i gang i 2015. Og selv om han ikke selv mestrer den tekniske del af hjemmeside, app og indhentning af data, så er han stolt over resultatet.

– Jeg har ingen viden overhovedet om hverken it eller brugeroplevelse. Jeg er helt blank. Så det har været en lang rejse. Jeg har fået stor hjælp og brugt meget af min fritid på det, stønner David Andersson, der har løftet opgaven i samarbejde med universitetsstuderende og udviklere sideløbende med fuldtidsjobbet som forsker.

“Der er rigtig mange, som er motiveret for at gøre mere på et personligt plan”, siger David Andersson. Foto: Ole Hoff-Lund

Interessen for klimaforandringer daterer han tilbage til omkring 2005. Han deltog også i den store demonstration under FN’s klimatopmøde i København i 2009, og selv om der ifølge forskeren er mange alvorlige samfundsproblemer, så er klimaforandringer det ubetinget vigtigste spørgsmål i vor tid – og i fremtiden.

– Dengang var der ikke så meget fokus på konsekvenserne af vores individuelle forbrug og livsstil. Det handlede primært om internationale klimaaftaler og tekniske spørgsmål. Den civilisationskritik, vi ser i dag, fandtes næsten ikke – at det er selve vores forbrug, der driver klimaforandringerne, mener David Andersson.

En af udfordringerne for Svalna har været, at mange forbrugere ikke aner, hvordan deres bolig bliver opvarmet. Energiforbrug er en væsentlig faktor for CO2-beregneren, og derfor har Svalna udviklet en løsning med den svenske Boligstyrelse. Når brugeren indtaster sin adresse, henter Svalna simpelthen informationerne direkte fra de offentlige data.

– Det betyder også, at vi kan foreslå forskellige investeringer, som du eller din boligforening burde overveje at foretage for at mindske energiforbruget, forklarer David Andersson.

Benzinbiler og oksekød

Samtidig håber skaberne af Svalna, at den øgede fokus på sammenhængen mellem klima og forbrug vil øge trykket på andre sektorer for at offentliggøre deres klimatal og CO2-udledninger. David Andersson fremhæver særligt pensionsbranchen, der investerer hundreder af milliarder af kroner i virksomheder, der bidrager kritisk til klimaregnskabet – eksempelvis olieselskaber, bilindustri og flyproducenter. Men også supermarkeder bør informere bedre om de enkelte varers klimaaftryk.

– I klimadebatten er der en tendens til at fokusere på flyrejser, benzinbiler og måske oksekød. De færreste har den fulde forståelse af klimaaftrykket og dit ansvar som forbruger. Så der er stadig en stor pædagogisk udfordring i at informere om de enkelte varers klimabelastning. Vi skal gerne nå derhen, hvor folk ser det som en faktor i alle beslutninger, de træffer, siger David Andersson og trækker en overraskende pointe frem.

For egentlig burde den samlede CO2-udledning falde i takt med, at virksomhedernes produktion bliver mere effektiv og miljørigtig. Det sker bare ikke. I Danmark voksede den således med 12 procent i 2018. Årsagen er, at vi forbruger mere.

– Hvis vi som forbrugere bare købte det samme som altid, ville vi på den baggrund have en gratis gevinst på cirka to procent i CO2-udledningen per år. Men vi bliver rigere, vi får mere i løn, og vi forbruger mere og mere. Det er vigtigt at forstå, at alt, hvad du forbruger, forårsager CO2-udslip, siger han.

Flyt ud i skoven

På et højere niveau handler det om at begrænse de globale temperaturstigninger ved at få CO2-udledningen ned fra de nuværende cirka 10 ton per indbygger i Sverige om året til et rundt nul. Selv ligger han på cirka syv ton årligt, selv om han allerede har gjort meget: Han bor i byen, cykler på arbejde, har ingen bil, rejser ikke med fly, køber hovedsageligt genbrugstøj og spiser vegetarisk.

Og det er svært at komme længere ned, forklarer han.

– Selv de mennesker, som nogen vil betegne som ekstremistiske, kan vanskeligt komme længere ned end 3-4 ton CO2. Ellers skal du flytte ud i skoven og lave alting selv. Og det er jo ikke efterstræbelsesværdigt, siger David Andersson.

En væsentlig årsag er, at alle borgere, der arbejder og betaler skat, har et forbrug på cirka 2 ton CO2, som kan tilskrives statens serviceydelser i form af for eksempel hospitaler, skoler, infrastruktur og militær.

Derfor er der ifølge forskeren nødt til at ske radikale forandringer, hvis samfundets klimapåvirkning skal ned. Og det skal gå stærkt, for jo længere, vi venter, jo mindre er chancen for at holde temperaturstigningerne på 1,5 eller 2 grader. Og forskellen på de to tal er enorm i klimaafledte konsekvenser, forklarer David Andersson.

– Vi kan også ende på stigninger på 3 eller 4 grader, hvis vi ikke griber ind og omlægger vores livsstil på globalt plan. Vi ved, at der vil komme mere ekstremt vejr og flere naturkatastrofer. Men ingen kan forudsige de sociale konsekvenser, hvis høsten slår fejl i Asien eller Afrika. Eller hvad der så sker med verdensøkonomien, siger David Andersson.

Derfor betragter han Svalna som et simpelt middel til at påvirke os i en mere klimavenlig retning, så vores klimaaftryk ikke sætter lige så kraftige spor. I Sverige kan det allerede ses i statistikkerne, siger han. Der er sket en målbar nedgang i både flyrejser og forbruget af kød.

– Men vi ved jo ikke, om det er en trend eller en vedvarende forandring, siger han.