Ansættelsesforhold

Du må gerne skaffe dig beviser med skjult mikrofon

Illustration: Lars Refn

Højesteret har slået fast, at du har ret til i al hemmelighed at optage en samtale mellem dig selv og din chef. Dog kun under bestemte omstændigheder, understreger dommerne.

Overfalder din chef dig verbalt, når I er alene, eller er det umuligt at få ham til at nedfælde en aftale om løn på skrift? Så har du nu Højesterets ord for, at du i skjul må optage din chef i forsøget på at skaffe dokumentation for uretfærdighederne.

Højesteretsdommen, der faldt i slutningen af august, vækker glæde i PROSA, hvor næstformand Hanne Lykke Jespersen kalder den ”principiel og vigtig”.
– Den dom er vi meget tilfredse med. Der er situationer, hvor en skjult optagelse er eneste udvej. Det kan være, at du har en chef, der mobber, chikanerer eller opfører sig upassende, når I er alene. Her kan en skjult lydoptagelse af, hvad der sker, være eneste måde at bevise det på. Det kan også være, at du har en mundtlig aftale med chefen, som ikke er mulig at få skrevet ned og dermed ikke mulig at bevise, siger hun.

Med sin dom omgør Højesteret en landsretsdom, der sidste år blåstemplede en bortvisning af en ansat, som i skjul havde optaget et møde med chefen under en ophedet diskussion om provision. Det betød, at PROSA måtte gå ud og advare sine medlemmer imod at foretage skjulte optagelser. Hemmelige lydoptagelser var ellers indtil landsretsdommen brugt som bevis i flere retssager og afgørelser i afskedigelsesnævn og lignende.
– Det ville have været kritisk, hvis Højesteret havde stadfæstet landsrettens afgørelse, siger Hanne Lykke Jespersen.

Ikke frit lejde

Du skal alligevel tænke dig rigtig godt om, inden du trykker på ’optag’. For selv om Højesteret har sagt ok til skjulte optagelser, siger landets højeste retsinstans i samme åndedrag, at der skal ligge særlige hensyn til grund for optagelsen – hver gang.

Lisa Dalsager, der er jurist i PROSA, har blandt andet brugt en skjult optagelse, da hun skulle hjælpe et medlem efter en urimelig opsigelse. Med den hemmelige lydoptagelse kunne medarbejderen bevise, hvordan en leder talte groft nedsættende til hende, og det var med til at bane vejen for et ordentligt forlig. Lisa Dalsager er også glad for højesteretsdommen.
– Det interessante er, at Højesteret understreger, at der ikke altid er frit lejde, og at dommerne opstiller nogle kriterier for, hvornår det er i orden, siger juristen.

Hun understreger, at en hemmelig lydoptagelse af en samtale, du selv deltager i, ikke er i strid med straffeloven.
– Man må gerne optage en samtale. Den kan bare have konsekvenser for dit job, fordi man inden for ansættelsesretten har nogle bestemmelser om blandt andet loyalitet over for arbejdsgiveren. Det var også derfor, at arbejdsgiveren i den konkrete sag mente, at den ansatte havde forbrudt sig mod sin loyalitetsforpligtelse ved at optage ham i skjul, siger hun. 

Konkret vurdering

Højesteret slår fast, at det kun er i orden for en ansat at foretage skjulte optagelser af sig selv og chefen, hvis det tjener et sagligt formål. ”Der må blandt andet lægges vægt på formålet med og baggrunden for optagelsen, herunder om den ansatte havde særlig anledning til at sikre sig bevis for en tilsidesættelse af sine rettigheder”, står der i dommen. Derudover skal der i hver sag foretages en konkret afvejning af, hvad der vejer tungest: Hensynet til den, der optager, eller den, der bliver optaget.

Dommen siger også, at der i hver enkelt sag skal kigges på, hvilke oplysninger den ansatte forventede eller havde til hensigt at optage, herunder om der er tale om oplysninger om rent private forhold eller oplysninger, som bør være fortrolige af hensyn til virksomheden eller andre.
– Derfor skal du passe på med, hvad der ender på båndet. Det er eksempelvis ikke i orden at optage erhvervshemmeligheder. Det samme gælder, hvis din chef under jeres samtale fortæller noget privat, eksempelvis at hans kone er syg af kræft. Det er personfølsomme oplysninger, og dem skal du omgående slette. Du må ikke ligge inde med den slags data, siger Lisa Dalsager.  

Risikabelt

Lisa Dalsager understreger, at det – trods højesteretsdommen – er en yderst risikabel strategi at vælge at optage en samtale med chefen, uden denne ved det.
– Det fremmer ikke just samarbejdet, hvis du tages med en mikrofon i lommen. Og trykker du ’optag’, risikerer du dit job. Det kan jo være, at du bliver fyret, hvis din chef opdager det. Også selv om du får medhold i retten efterfølgende, siger Lisa Dalsager.

Hun anbefaler, at du kontakter PROSA, inden du vælger at bruge skjult mikrofon.
– Det kan være, at vi sammen kan finde en anden måde at gribe tingene an på, siger Lisa Dalsager og kommer med en sidste advarsel: 
– Tryk kun på knappen, hvis du ikke kan skaffe beviser på anden måde. Ellers kan du ikke regne med, at optagelsen vurderes som sagligt begrundet.

Den konkrete sag

Den konkrete sag drejer sig om en ansat, der i oktober 2016 hemmeligt optog et møde med sin chef. Mødet handlede om provision og udviklede sig temmelig heftigt, da de to parter var uenige om, hvad der egentligt var aftalt. På et tidspunkt smed medarbejderen en pc-mus igennem lokalet.

Efterfølgende var chefen af den opfattelse, at han havde bortvist medarbejderen. Det mente medarbejderen dog ikke og hyrede derfor en advokat og lagde sag an om erstatning på små 220.000 kroner for blandt andet løn, overarbejde og provision.Som en del af den følgende byrets­sag fremlagde medarbejderens advokat i januar 2017 en renskrift af den lydoptagelse, som hans klient hemmeligt havde optaget under det heftige møde. Det fik arbejdsgiveren til at bortvise ham endnu en gang – denne gang med henvisning til lydoptagelsen.

Både byret og senere landsret fandt, at det var i strid med den ansattes loyalitetsforpligtelse, at han i det skjulte havde optaget samtalen med sin chef. Landsretten mente, at det var en så grov misligholdelse, at der kunne ske bortvisning med tilbagevirkende kraft.

Højesteret fandt tværtimod, at der i den konkrete sag var rimelig grund til, at den ansatte foretog en hemmelig optagelse af mødet. Retten mente, at den ansatte havde haft anledning til at sikre sig bevis for en tilsidesættelse af sine rettigheder. Dommerne fandt også, at hensynet til arbejdsgiveren og andre ansatte ikke oversteg den ansattes interesse i at foretage optagelsen. Optagelsen var derfor ikke en misligholdelse af ansættelsesforholdet, og bortvisningen var uberettiget.

Arbejdsgiveren blev dømt til at betale 126.722,01 kroner med renter til den tidligere ansatte, samt sagsomkostningerne fra både by-, lands- og højesteret.

Kommentarer

Log på Mit PROSA for at se eller skrive en kommentar til artiklen