466 offentligt ansatte it-professionelle har i år delt deres lønoplysninger med PROSA. Lønstatistikken på det offentlige område ser i år anderledes ud end i årene før.
– Vi har i år bedt medlemmerne om at oplyse deres løn på en anden måde end tidligere. Det har vi gjort for at få nogle bedre tal og for bedre kunne følge, hvordan det går med udmøntningen af tillæg, forklarer Morten Rønne, der er forbundssekretær med ansvar for det offentlige område.
Offentligt ansatte er aflønnet efter modellen Ny Løn. Det betyder, at lønnen udgøres af en grundløn samt eventuelle kvalifikationstillæg, funktionstillæg og engangstillæg. Funktionstillæg får du, hvis du varetager en bestemt funktion. Tillægget kan både være midlertidigt eller varigt, afhængigt af funktionen. Et kvalifikationstillæg vil derimod være hæftet på dig som person. Det er en honorering af dine faglige, personlige eller sociale kompetencer. Et sådant tillæg er typisk varigt. Et engangstillæg gives for en særlig enkeltstående indsats i det forgangne år og er derfor ikke en permanent lønstigning. Arbejdsgiveren indbetaler normalt pensionsbidrag af kvalifikations- og funktionstillæg. Men ikke af et engangstillæg.
Besvarelserne i årets lønstatistik viser, at varige tillæg i gennemsnit udgør 19 procent af den offentlige it-løn. Samtidig viser det sig, at 21 procent slet ikke får nogen tillæg.
– Vi kan heldigvis konstatere, at det hovedsaligt er unge nyuddannede, som ikke får tillæg, hvilket er helt i tråd med lønsystemets opbygning. Men vi oplever desværre også jævnligt arbejdsgivere, som ikke vil give tillæg - selv til personer med væsentlig erfaring, siger Morten Rønne.
Engangstillæg
17,6 procent af de offentligt ansatte it-professionelle, der har besvaret lønstatistikken, oplyser, at de i det forgangne år har fået et engangstillæg.
– Vi må konstatere, at engangstillæg fylder en del i forhold til den samlede løn - også meget mere, end vi i PROSA synes er rimeligt. Mange offentlige arbejdspladser bruger virkeligt mange engangstillæg, men vi kæmper mest muligt imod, at engangstillæg bruges, når det er tydeligt, at det reelt burde være et kvalifikationstillæg, siger Morten Rønne.
Han understreger, at et engangstillæg er godt, når en medarbejder skal honoreres for en særlig indsats, altså en ”engangshændelse”, som han udtrykker det.
– Men når en medarbejder bliver dygtigere, får mere komplekse arbejdsopgaver eller andet, som man forventer er permanent, så er kvalifikationstillæg altså det rigtige. Arbejdsgiveren giver nogle gange begrundelser for tillæg baseret på mere komplekse arbejdsopgaver eller større kompetence hos medarbejderen, men indstiller så til et engangstillæg, som måske kan gives igen til næste år, hvis ledelsen har lyst. Og det er ikke i orden, siger Morten Rønne.
Sørg for at blive indstillet
Morten Rønne understreger, at tillægsdelen er en væsentlig del af lønnen for it-folk på hele det offentlige område, derfor skal du som offentligt ansat it-professionel så vidt muligt altid sørge for at blive indstillet ved de lokale forhandlinger. PROSA er dog som udgangspunkt repræsenteret i staten.
– PROSA får næsten aldrig besked om de lokale lønforhandlinger, medmindre vi har en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Så er du på PROSAs overenskomst, er du altid velkommen til at kontakte os, så vi kan bede om en lønforhandling på dine vegne, siger Morten Rønne.
Hvordan du sørger for at blive indstillet til tillæg ved de lokale forhandlinger, kommer an på den enkelte arbejdsplads, for der findes mange forskellige systemer.
– Du må ikke selv forhandle løn. Så det bedste råd er at sørge for, at den, som forhandler, ved noget om, hvad det er, du laver, og hvad du gjort for at blive bedre i det forløbne år, siger Morten Rønne.
Under pres
Hvert år bliver deltagerne i årets lønstatistik spurgt om deres tro på fremtiden. I år har 35 procent på det offentlige område tilkendegivet, at de regner med, at der bliver ansat flere it-folk på deres arbejdsplads. På det private område er tallet 55 procent.
– Forskellen er, at det offentlige ganske vist skal digitalisere mere, men det er ikke altid, at det sker med flere folk på arbejdspladsen. Der er fra politisk side pålagt løbende 2 procents besparelser eller omprioriteringsbidrag, som det hedder. Og det betyder, at der skal ske reduktioner i personalet. Det kan dæmpe optimismen for flere ansatte på nogle arbejdspladser. Udvidelser kan også ske via konsulenter eller ved, at de, der allerede er ansat, skal lave noget andet, og dermed forventer man ikke flere ansatte. Nogle offentlige arbejdspladser vil også forvente færre ansættelser, fordi medarbejdere flyttes til Statens IT, siger Morten Rønne.
Den gode nyhed er dog, at procentdelen af de offentligt ansatte it-folk, der tror på flere kollegaer i år, er steget med 10 procent i forhold til sidste år.
