Igennem de seneste 10 år har det stigende antal ledige oplevet en stadig mere uværdig behandling. De fleste husker sagen med fire jobansøgninger pr. uge, kurser, hvor man skal finde ud af, hvilken fugl man er, og hvor man leger med maden.
Det værste er, at der ikke bare er tale om nogle få vanvittige historier. Bag ved de spektakulære historier ligger et væld af aktivering, som er ydmygende for den ledige og dyr for samfundet. I mange tilfælde kan man ikke engang sige, at det er nyttesløst.
Nej, det er meget værre: Det er direkte destruktivt. Det er særdeles forstemmende at se, hvordan den tåbelige aktivering kan slukke lyset i øjnene på de ledige og tager modet fra dem. Og i øvrigt i mange tilfælde efterlader dem med en dårligere ansøgning, end de kom med. Kravene til de ledige og kontrollen af dem har antaget en form, hvor det på ingen måde bidrager til, at de skal få job, men faktisk alene tager den tid, de kunne bruge konstruktivt for at få job, og i mange tilfælde fratager dem det mod og den gejst, som jo i forvejen kan være vanskelig at opretholde, når man modtager stribevis af afslag, hvis man da overhovedet får reaktion på sin ansøgning.
Igennem mange flere år er a-kasselovgivningen eskaleret fra en overskuelig størrelse og form til et kludetæppe, hvor hver eneste historie i en avis om en ledig, som ikke vil arbejde, uden nærmere undersøgelse straks har medført ny lovgivning. På den måde har vi fået en lovgivning, som fylder mere end 23.000 sider. PROSAs a-kasse "Min A-kasse" har visualiseret problemet ved først at udprinte lovgivningen og senest ved at producere verdens største bog af de mange sider.
Da Mette Frederiksen (S) efter regeringsskiftet tiltrådte som ny beskæftigelsesminister, fik hun en makulator i tiltrædelsesgave fra Min A-kasse.
Og den bør hun gøre flittigt brug af. Der er brug for igen at få tillid ind i systemet. Det er helt urimeligt, at alle ledige skal behandles, som om de vil snyde og sikkert ikke vil arbejde – at man gør hele ledigheden til den enkelte lediges problem.
Der er brug for at fjerne stive topstyrede regler og faktisk at se på, hvad der skal til for at komme i job. I PROSA har vi særdeles gode erfaringer med at kombinere uddannelse og praktik. Det har skaffet rigtigt mange i job. Og der er penge til det. Nytten af de milliarder, der i dag bruges på aktivering, bør evalueres, så man kan fjerne alt det, der er ligegyldigt eller direkte negativt, og i stedet bruge det, hvor det virker.
Og så er der selvfølgelig brug for at få vendt skuden, så der faktisk er job at søge. Hvis der ikke er det, hjælper hverken pisk, kurser eller andet på ledighedstallet. Vi er klar til at bidrage med vores erfaringer – vi håber, at regeringen er klar til at tage imod.
