På overfladen er det en relativt simpel historie.
En app tilbyder brugerne en tilsyneladende uforpligtende personlighedstest. Omkring 270.000 Facebook-brugere anvender appen – langt de fleste uden at læse betingelserne. Men firmaet bag appen, Global Science Research (GSR), har nu adgang til brugernes Facebook-data samt alle deres venners Facebook-data, hvilket løber op i svimlende 87 millioner mennesker.
Global Science Research sælger de indhøstede data til det britiske analysefirma SCL Group, hvis datterselskab Cambridge Analytica opbygger en big data-model, der gør det muligt at bestemme personlighedstræk for andre Facebook-brugere.
Cambridge Analytica kalder det psykografi og anvender de psykologiske personprofiler sammen med geografiske og demografiske data fra millioner af amerikanere til at målrette budskaberne i annoncer, mails, sms-beskeder og anden kampagnekommunikation under det amerikanske præsidentvalg i 2016.
Budskaberne er afstemt helt ned på individniveau, og ud fra personprofilerne kan annoncerne tale direkte til den enkelte Facebook-brugers følelser, behov, frygt, ønsker, drømme og håb. Målet er at skubbe tvivlerne over i Donald Trumps lejr.
Efter valget udsender Cambridge Analytica en triumferende pressemeddelelse om sin revolutionerende metode, der har medvirket til at få Donald Trump valgt som præsident.
Men kradser man i overfladen, er historien ikke helt så enkel, og der dukker et utal af aktører op, som handler i det skjulte og forsøger at underminere den demokratiske proces.
Den psykografiske revolution
Beskyldninger om vælgermanipulation var begyndt at boble op i medierne anført af den britiske avis The Guardian, og Cambridge Analytica valgte at være tavs.
Stifteren af Global Science Research, Dr. Aleksandr Kogan, bekræftede, at han havde udviklet en app, som indsamlede Facebook-data, men han hævdede, at det meste af, hvad The Guardian skrev, var forkert, og at den psykologiske profilering ikke virkede.
Samtidig begyndte Cambridge Analytica at ændre sin fortælling om det amerikanske præsidentvalg. Selskabet havde alligevel ikke anvendt Facebook-data og psykografi til at få Trump valgt, lød det nu.
Men i marts i år eksploderede Cambridge Analytica-historien igen. Den tidligere ansatte Christopher Wylie stod frem og berettede om sit arbejde i virksomheden. Vælgermanipulation på baggrund af psykografi og personprofilering var i allerhøjeste grad i spil, og der dukkede nye, eksplosive historier op.
Christopher Wylie fortalte eksempelvis om det israelske efterretningsfirma Black Cube, som hackede mails og indsamlede medicinske oplysninger om politiske modstandere for Cambridge Analyticas klienter. Historien blev bekræftet af andre Cambridge Analytica-ansatte, der dog er anonyme.
Du er produktet
Desværre druknede nogle af afsløringerne i en mediefortælling, der næsten udelukkende kom til at handle om de famøse 87 millioner Facebook-brugeres data. Hele det moderne web er baseret på indsamling og salg af data om brugerne af gratis services. ”Hvis det er gratis, så er du produktet”, siger man. I stedet blev Facebook gjort til problemet.
Den fortælling fik et ekstra boost, da Mark Zuckerberg afgav vidnesbyrd for den amerikanske Kongres, hvor politikerne var forbløffede over Facebooks forretningsmodel: At brugerdata anvendes til kategorisering af brugerne, så annoncører – mod betaling – kan målrette reklamer til bestemte personkategorier.
Ud over de formentlig ulovligt erhvervede e-mails, medicinske oplysninger og logningsdata anvender Cambridge Analytica også mange lovligt erhvervede data. Data, som ikke kun handler om folks online-adfærd, men også deres offline-adfærd. Cambridge Analytica får data fra databrokere som Experian og andre, der sælger kreditkortoplysninger og data om indkøbsvaner, husstandsindkomst og lignende. Facebook får også data fra Experian og andre databrokere, som sælger oplysninger om folks adfærd. På den måde supplerer Facebook sine data (eller rettere Facebook-brugernes data) med oplysninger om Facebook-brugernes offline-adfærd.
Information som våben i demokratier
Da en undercover-journalist fra den engelske tv-station Channel 4 med skjult kamera optog Cambridge Analyticas direktør, Alexander Nix, tog historien en ny drejning. Alexander Nix fortalte, at virksomheden også kan hyre prostituerede til at lokke sine kunders modstanderkandidater ud i kompromitterende situationer. De skjulte optagelser viser, at SCL og Cambridge Analytica har en virksomhedskultur, hvor moralske og etiske overvejelser er ikkeeksisterende.
Lektor i journalistik på University of Essex Dr. Emma L. Briant har interviewet en række ledere og seniorkonsulenter fra SCL og Cambridge Analytica. Hun har overleveret optagelserne til den britiske parlamentskomité, der ser nærmere på Cambridge Analytica og beskyldningerne om påvirkning af den britiske Brexit-afstemning. Heraf fremgår det, at de beskidte tricks nogle gange bliver kombineret med militære taktikker og psykologisk krigsførelse.
Brittany Kaiser, der er tidligere Business Development Director i Cambridge Analytica, oplyser, at virksomhedens såkaldte Target Audience Analysis (TAA) gennem mange år var underlagt eksportrestriktioner, fordi metoden af myndighederne blev betragtet som et våben.
Frem til 2015 skulle virksomheden derfor have godkendelse af den britiske regering, hvis TAA skulle anvendes i udlandet. TAA giver regeringer mulighed for at identificere de eksakte grupperinger i en befolkning, som kan rangeres efter graden af indflydelse, de har på at promovere eller reducere konstruktiv adfærd.
Det er den slags metoder, som Cambridge Analytica er blevet købt til at udføre under demokratiske valg verden over, herunder det amerikanske præsidentvalg og den britiske folkeafstemning om EU.
Med hjælp fra den amerikanske datalæk-jæger Chris Vickery kan Prosabladet afsløre nogle af de it-værktøjer, der har udviklet sig til en trussel mod demokratiet. På de følgende sider ser vi nærmere på Cambridge Analyticas software og konkrete personprofileringsdata.
