Big data, It og samfund, Overvågning i samfundet

Kina er gået i udbrud

Foto: Cai Yang Xinhua/Ritzau Scanpix

26 danske teknologiledere besøgte i oktober Kinas tech-centrum omkring Shanghai, der har ambitioner om at blive verdens førende udviklingshub for kunstig intelligens. Det blev en revolutionerende oplevelse.

”Vi har en farlig og kollektiv blind vinkel mod Kina, som vi skal have gjort noget ved. Det går afsindigt stærkt i Kina, men vi hører bemærkelsesværdigt lidt om det i de vestlige medier.”

Sådan lyder det fra Søren Riis, forskningschef i Oticon, om Kinas ambitiøse satsning på at blive verdensledende inden for kunstig intelligens (AI) i 2030.

Som medlem af den uafhængige tænketank Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) deltog han i oktober i en studietur sammen med 25 andre danske teknologiledere for at se nærmere på udviklingen af AI i Kinas tech-centrum, der har Shanghai som omdrejningspunkt. Og Søren Riis bed mærke i, at den nationale strategi for kunstig intelligens propaganderes kompromisløst som en drøm om en bedre fremtid for alle.

”Kinesere italesætter AI meget positivt, men der er ingen offentlig debat om eventuelle bagsider,” siger Søren Riis i en ny rapport fra ATV.

Shanghai, med sine 24 millioner indbyggere, har i sig selv gennemgået en transformation i løbet af de seneste fem år. Fra at være en beskidt og larmende millionby er Shanghai ifølge den danske delegation forvandlet til en nærmest lydløs metropol bundet sammen af højhastighedstog og med eldrevne køretøjer overalt.

Bydelene har navne som ’High Speed Train Town’, ’Dream Town’ og ’AI Town’, og de har alle indført de nyeste smart city-teknologier baseret på AI og big data. Og den tilgang til at udbygge infrastrukturen med AI kan vi lære meget af i Danmark, mener Dorthe Lybye, der er programdirektør i Rockwool.

- Det kan ikke passe, at det i Danmark skal tage flere år at lave et signalsystem mellem København og Køge, når kineserne kan bygge højhastighedstog gennem hele landet på bare tre år, siger hun.

Massiv adgang til forbrugerdata

De danske teknologiledere fremhæver, at der er et stykke vej endnu, før Kina bliver et sandt globalt centrum for AI-udvikling. Men inden for afgrænsede områder er landet allerede førende. Det gælder blandt andet ansigtsgenkendelse, som er drevet af den massive statslige brug af overvågningskameraer, men også inden for e-handel og sociale medier, hvor Kina har en langt lempeligere lovgivning om anvendelse af persondata end Vesten:

”Kinesiske virksomheder har således massivt flere forbrugerdata til at træne AI-systemer med end vestlige, hvilket blandt andet betyder, at internetgiganter som Alibaba, Baidu og Tencent vurderes at være langt foran deres vestlige konkurrenter på teknologi- og applikationsområder som sociale tjenester, e-handel og betalingstjenester”, står der i rapporten.

Etikken i fokus

I Danmark og resten af EU spiller etikken derimod en stor rolle i debatten om kunstig intelligens. Politikerne ønsker mere AI, men med respekt for privatliv og krav om gennemsigtighed i de data og algoritmer, som indgår i fremtidens løsninger.

Men den tilgang får en kold skulder fra Stephen Alstrup, der er professor i algoritmer ved Københavns Universitet, og som var med på besøget i Shanghais tech-paradis. Han fremhæver, at vi i Danmark har adgang til langt flere offentlige data i struktureret form, og at vi på toppen af det har bygget en række innovative løsninger.

– Det giver en helt unik mulighed for at bygge produkter og sælge dem til hele verden. Men i stedet graver vi et større og større hul, som hedder ’ vi skal snakke om etik først’, og senest er hele EU blevet lukket helt ned på grund af GDPR. ’At snakke om etik først’ er en stor misforståelse, siger Stephen Alstrup.

Skepsis afløst af optimisme

For Rambølls bestyrelsesformand, Flemming Bligaard Pedersen, har Kina-rejsen totalt ændret hans opfattelse af Kina. Hidtil har Rambøll afholdt sig fra at etablere sig i Kina på grund af risikoen for at få kopieret sine produkter, men nu ser Flemming Bligaard Pedersen ”en kreativ nation, som vil prioritere nye teknologier og bæredygtighed højt”.

– Rambølls strategi er hermed ændret. Vi vil nu etablere os på dette enorme og spændende marked, siger han.

Kinas teknologifokus er særligt rettet mod sundhedssektoren, militæret og grøn teknologi, og investeringerne er ikke mindre ambitiøse. Ifølge regeringens storstilede New Generation Artificial Intelligence Development Plan fra 2017 skal den kinesiske AI-industri have et omfang på 150 milliarder dollar i 2030. De relaterede industrier skal have en værdi på det tidobbelte.

Derfor handler det for danske virksomheder og universiteter om at rette blikket stift mod Kina, som lige nu er ”verdens største laboratorium inden for en lang række teknologiområder”, skriver ATV-delegationen.

Danske styrker og svagheder

På ét punkt er Danmark håbløst bagud: Samlet set har vi kun 235 lektorer og professorer med speciale inden for datalogi og software, og det er langtfra nok, hvis Danmark skal nå målet om at være en af verdens fem førende regioner for teknologi, mener ATV.

På plussiden står de særlige danske styrker og kompetencer: Kritisk refleksion, kreativitet og selvstændig, bæredygtig og holistisk tænkning, mener teknologilederne. Og de kompetencer bliver ifølge teknologilederne endnu vigtigere i en stadigt mere kompleks verden – ikke mindst når det gælder udvikling og anvendelse af disruptive, digitale teknologier som AI.

”Her giver såvel Kinas som USA's mangel på etisk tilgang på hver sin måde anledning til store betænkeligheder”, konkluderer de i rapporten.

Hvis potentialet skal indfries, forudsætter det et tæt parløb med Kina, som ifølge Akademiet for Tekniske Videnskaber for alvor er begyndt at rokke ved grundpillerne i den eksisterende verdensorden. Eller som vicepræsidenten i Grundfos Holding, Lars R. Enevoldsen, formulerer det efter besøget i Kina:

– Vil vi noget, eller ender vi med at være det land, der specialiserer sig i angsten for AI og Big Brother? Eller har vi en nulfejlskultur, der forhindrer os i at eksperimentere? Det er spørgsmål, vi må tage stilling til som samfund.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) er en uafhængig medlemsdrevet tænketank, der arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden. Blandt partnerne er en række af Danmarks største virksomheder, universiteter samt enkelte fagforeninger. Læs mere på www.atv.dk

botMessage_toctoc_comments_9210