Foruroligende mange it-folk ved ikke, om de er bundet af en klausul. Årets lønstatistik viser, at 21,6 procent ikke ved, om de er omfattet af en konkurrenceklausul, mens 23,8 procent ikke ved, om de er omfattet af en kundeklausul.
– Det er et kæmpe problem ikke at vide, om man frit kan skifte job, eller der venter en rigtig kedelig overraskelse, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.
Klausulen indgås typisk i forbindelse med en ansættelse, men konsekvenserne af den viser sig først, når du forlader arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at vide, hvad du siger ja til, for bryder du klausulen, skal du betale en bod.
– Jeg vil på det kraftigste råde alle dem, der er i tvivl om vilkårene for deres ansættelse, til at få kigget deres kontrakter igennem – gerne af PROSAs jurister, siger Hanne Lykke Jespersen.
Lov virker ikke
Lønstatistikken afslører overraskende, at det ikke er lykkedes at komme de snærende klausuler til livs. Det var ellers formålet med en ny lov om ansættelsesklausuler, der blev indført i 2016. Men der kan ikke registreres forskel i antallet af klausuler i ansættelseskontrakter indgået før og efter den nye lov.
– Meningen med loven var, at arbejdstagerne skulle have en mere fri mulighed for at skifte job. PROSA var ikke tilfreds med den nye lov, fordi vi ikke troede, at den ville være effektfuld nok, men det er meget overraskende, at den slet ikke har haft nogen effekt, siger Hanne Lykke Jespersen og fastslår:
– Det ser dermed ud til, at det fortsat er problematisk for mange it-professionelle at skifte job.
Juristerne i PROSA oplever, at de får færre kontrakter med klausuler til gennemsyn.
– Jeg frygter, at folk med klausuler simpelthen ikke vil vende kontrakten med vores jurister. Jeg ved ikke, om det er, fordi de ikke synes om, at der ikke kun er roser til kontrakten. Men her er det vigtigt at vide, at vi ikke bestemmer, om du skal sige ja til en kontrakt, men blot gør det klart, hvad du går ind til. Og det er faktisk godt at vide, siger hun.
Det kan være, at du ikke synes, det er et problem at have en klausul, fordi du er glad for dit job.
– Men vejen fra, at verdens fedeste job bliver til et lortejob, kan være kort. Det behøver bare at være en ny chef, en ny kollega, en virksomhedsoverdragelse eller et nyt arbejdsområde, og så er det rigtig surt at være bundet, siger Hanne Lykke Jespersen.
14,8 procent oplyser til lønstatistikken, at de har en konkurrenceklausul, mens 9,9 procent svarer ja til, at de har en kundeklausul. 28,4 procent af dem med konkurrenceklausul ved ikke, hvad konsekvenserne af klausulen er. For dem med en kundeklausul er tallet 27,7 procent. Langt de fleste mener dog, at klausulen vil betyde, at de kun vil skulle afstå fra at søge et mindre antal it-stillinger.
Ringere løn
Selvom klausulloven kræver, at du har en "særligt betroet stilling", før du kan pålægges en konkurrenceklausul, så viser statistikken, at it-folk med en klausul får lavere løn, end kollegaer uden.
– Selvom lænkerne ofte betegnes som gyldne, så kan vi jo se, det langt fra er sandheden. Klausulerne har ofte ikke til formål at beskytte virksomheden mod konkurrence og tab af kunder, som ellers er det erklærede mål. Det drejer sig snarere om at holde på medarbejderen, så længe virksomheden ønsker det, siger Hanne Lykke Jespersen.
Udsigten til en bod på mellem 100.000 og 300.000 kroner afholder mange it-folk fra på egen hånd at få afprøvet klausulens gyldighed i en retssag. Derfor har PROSA afsat en million kroner til at dække en eventuel bod, hvis et medlem går i retten med en i PROSAs øjne ugyldig klausul og taber sagen.
– Indtil videre har vi hjulpet en del medlemmer, men uden at få brug for millionen. For når vi fastholder, at klausulen ikke gælder og ikke skræmmes af boden, har resultatet indtil videre været, at arbejdsgiveren ikke har kørt nogen sag, siger næstformanden og understreger, at PROSA er imod klausuler i enhver form:
– Der er tale om en stavnsbinding af medarbejdere, som slet ikke burde finde sted.
