Software

Målet er en mere effektiv verden

Foto: Liz Maney

Systematik og logisk tænkning er afgørende for at udvikle vellykket software. Tilgangen til arbejdet smitter, og programmører har en bestemt opfattelse af virkeligheden – i lighed med it-virksomheder – på grund af deres stræben efter optimering. Hvilket påvirker selveste samfundsudviklingen. Det siger teknologi­skribenten Clive Thompson, som netop har udgivet en bog om programmører.

Software er blevet en guide til, hvordan vi kommunikerer, tilegner os nyheder og viden, forbruger kultur, køber ind, færdes i trafikken og meget, meget mere.

Og software bliver typisk udtænkt af programmører. De skriver jo et sæt nøje udtænkte instruktioner, der får computeren til at udføre den ønskede opgave.

At programmører dermed spiller en nøglerolle er temmelig overset i befolkningen. Det mener teknologiskribenten Clive Thompson, der blandt andet har en fast klumme i magasinet WIRED.
– De fleste mennesker betragter selve handlingen om at programmere som lidt af et mysterium. Det er en usynlig form for aktivitet, og andre kan ikke kigge med, siger Clive Thompson via Skype fra New York, hvor han bor og arbejder.

Netop denne erkendelse fik ham til at skrive bogen ’Coders: The Making of a New Tribe and the Remaking of the World’, der udkom for nylig. Hensigten er at kaste lys over programmører – hvem de er, hvordan de generelt tænker, og hvordan de i relativ ubemærkethed har betydelig indflydelse i vores digitaliserede tidsalder.

Han sammenligner programmører med juristers afgørende rolle ved udformningen af den amerikanske forfatning (”demokratiets operativsystem”).
– Vi lever i en verden, der er bygget af koder, og hvor programmørerne er dem, der bygger. Når de gør noget lettere for os, så foretager vi os mere af det. Deres beslutninger indvirker på vores adfærd, siger Clive Thompson, som rubricerer programmører ”blandt de mest stiltiende indflydelsesrige mennesker på jordkloden”.

Frustrationerne ved fejl

Clive Thompson lavede interview med omkring 200 programmører som led i forberedelserne af bogen. Han var nysgerrig efter præferencerne hos personer, der bliver draget til en profession, som går ud på at fortælle computere dagen lang, hvad de skal udrette. Er der visse fælles træk?
– Programmører er meget gode til at tænke logisk. De er yderst dygtige til at tage et indviklet problem og nedbryde det i små enkeltdele og etablere et system, når de skal skrive instruktioner. De skal være ekstremt grundige. De skal være i stand til at sidde i timevis alene for at nå frem til det rigtige. Derfor er programmører generelt mere introverte end befolkningen som helhed, og de er mere skeptiske end gennemsnittet over for værdien af social interaktion. De skal også være uhyre præcise. Bare den mindste lille fejl kan medføre, at alt holder op med at fungere. De skal kunne klare endeløse frustrationer, mens de finder ud af, hvor det gik galt under kodningen, siger Clive Thompson.

Han var også interesseret i, om der findes en kobling mellem softwareudvikleres tilgang til arbejdet og deres forhold til alle andre mennesker. Han fortæller her, at programmører på grund af deres arbejde er meget lidt tolerante over for usikkerhed og tvetydighed.
– Programmører kan blive ret fortørnede, når de har med mennesker at gøre. De kan være næsten forhørsagtige for at få en entydig udtalelse. De bliver utålmodige, hvis andre opfører sig tilsyneladende irrationelt, siger han.

Deres succesoplevelse, når de har fuldført en vellykket programmering, kan give dem en fornemmelse af, at der findes teknologiske svar på alle spørgsmål, påpeger han.

95 procent er fantastisk

Mens evnen til logisk tænkning hos programmører ikke overraskede Clive Thompson, blev han forbløffet over, hvor meget effektivitet åbenbart betyder for denne gruppe af it-professionelle. Deres stræben efter optimering ser han også som en følge af deres arbejdes indhold. Og han anfører, at det tilmed kan smitte af på samfundets indretning.
– Programmører har en enorm forkærlighed for effektivitet. Computere er rigtig gode til at udføre gentagne opgaver og gøre det præcist efter et fast tidsskema. Tilværelsen er fyldt af alle slags kedelige, gentagne opgaver, og for programmører opleves det som æstetisk stødende og åndeligt fornedrende, at disse opgaver ikke er håndteret. Dette ønsker de straks at lave om på. Og når man tænker over det, så er det præcis, hvad mange it-firmaer også tilbyder: At tage noget, der er svært og tidskrævende, og løse det hurtigt, siger han.
– Programmering giver samtidig mulighed for at lave løsninger i stor skala – det er nemt, forførende og nærmest uundgåeligt, tilføjer han.

Jagten på optimering forklarer ifølge Clive Thompson, hvorfor det kan komme til sammenstød mellem programmørers software og samfundets prioriteringer.
– Der er mange sammenhænge, hvor samfundet ligefrem ønsker, at der er en vis friktion. Dette afspejles i love og regler. Folk har gennem deres politikere besluttet, at det skal være en smule svært at lave noget om, fordi ensidigt fokus på effektivitet kan clashe med kulturelle og sociale hensyn og give utilsigtede ændringer på langt sigt, siger han.

Som eksempel nævner han, at en park i en storbys centrum er en frygtelig ineffektiv måde at bruge en ledig grund på, men lokale borgere værdsætter måske denne anvendelse.
– I 95 procent af tilfældene er softwareløsningerne fantastiske; programmører har lagt masser af entusiasme i udviklingen, de gør tilværelsen lettere for os, og hvem kan kritisere det? Men der er fem procent, hvor softwaren skaber enorme problemer, og hvad stiller man så op? spørger Clive Thompson.

Typecasting af mænd

Clive Thompson konstaterer i bogen, at der findes en udbredt opfattelse blandt programmører om, at det er et neutralt fag, hvor der altid bliver gjort plads til de bedste udøvere. Dette følger af, at selve arbejdsopgaven – programmering – opleves som fuldstændig objektiv.
Men fremstillingen af faget som et meritokrati holder ikke ved nærmere eftersyn, fastslår han. Det er et sygdomstegn, at kun en femtedel af softwareudviklerne er kvinder.

Clive Thompson mener, at omstændighederne ved etableringen af de førende it-virksomheder er en væsentlig forklaring på miseren.
– Typisk blev disse virksomheder stiftet af en lille, homogen gruppe af unge hvide mænd. De var vokset op med computerspil. De havde ikke meget livserfaring. De tænkte, at kvinder er ikke i stand til at udføre den slags arbejde. Og fordi de havde en mandsdomineret arbejdsplads, ville det være akavet at få kvinder ind – mænd fortæller lumre vittigheder, og det skal kvinder ikke udsættes for. Det blev en ond cirkel, siger han.

– Investorer har for deres part været på udkig efter bestemte typer til it-virksomheder. Det er næsten som en Hollywood-instruktørs besætning af filmroller. De vil helst have en ung nørdet fyr, der er parat til at arbejde 100 timer om ugen. De udvælger en meget snæver gruppe til at opbygge firmaet, siger han og tilføjer, at de opgaver, som firmaet forsøger at løse, i mange tilfælde er tilsvarende snævre – for eksempel marginalt at forbedre leveringen af pizzaer. Den kønsmæssige skævhed er et nyt fænomen. I 1960’erne var der relativt flere kvinder i faget. Udviklingen vendte, da it blev omdrejningspunkt i samfundet, og man kunne tjene penge på det. Så begyndte ejerne at hyre egentlige erhvervsledere, og det var mænd, oplyser han.

Dette forstærkede bare Rip-Rap-Rup-effekten. Den racemæssige og etniske rekruttering til faget er tilsvarende skæv, oplyser han på baggrund af tal fra USA. Det samlede billede af programmører er ved at blive en smule mere nuanceret i disse år, bemærker Clive Thompson. Flere faktorer gør sig gældende: Udbredelsen af frontend-webudvikling stiller ekstra krav om design og kreativitet, og det har givet plads til flere kvinder i faget. Der bliver udfoldet en målrettet indsats for at tiltrække kvinder til it-uddannelser. Der er kommet flere kurser og mere efteruddannelse om programmering. Desuden vil den kolossale efterspørgsel efter softwareudviklere i sig selv åbne for mere mangfoldighed, vurderer Clive Thompson.

Han tilføjer, at opkomsten af kunstig intelligens og maskinlæring dog formentlig trækker i den modsatte retning med hensyn til kønsfordeling. Det er fortrinsvis mænd, der bliver beskæftiget med at oplære en computer til at finde mønstre i store mængder data.
– Branchen skal ændre indstilling til kvinders rolle – både som ansatte og som ledere. En øget mangfoldighed kan måske også hjælpe til at ændre fokus fra en ren teknisk overvejelse om, hvad der kan skaleres op og tjenes penge på, til at spørge sig selv om, hvilken software det er et samfundsmæssigt gode at udvikle, siger han.

God gammeldags fagforeningsmagt

Clive Thompson finder opmuntring i, at ansatte hos store it-virksomheder begynder at reflekterere over deres virksomheds produkter og adfærd. Eksempelvis demonstrerede tusinder af Google-ansatte verden over i november i fjor, da det kom frem, at Googles ledelse havde lukket ledende mandlige medarbejdere ud ad bagdøren med lukrative fratrædelsesgodtgørelser, efter at disse blev beskyldt for seksuel chikane.

Der har også været eksempler på it-ansatte, som sagde fra i forhold til at udvikle software til visse militære formål.
– Der synes at være et stigende ubehag blandt programmører i forhold til deres virksomheders etiske og samfundsmæssige adfærd. Programmører har som faggruppe den nødvendige indflydelse til at ændre på måden, som software bliver til på. De har god, gammeldags fagforeningsmagt, siger Clive Thompson.

Clive Thompson

Clive Thompson bor i New York og skriver magasinartikler om videnskab og teknologi. Han har en månedlig klumme i WIRED – bladet, der fokuserer på samspillet mellem teknologi og kultur, økonomi og politik. Han skriver også til blandt andet New York Times Magazine og tidsskriftet Smithsonian.

Han er født i 1968 i Canada, og han har, siden han var et stort barn, syslet med programmering, oprindelig i BASIC, men siden også i andre programmeringssprog. Han har en universitetsuddannelse i engelsk og politisk videnskab.

Han har tidligere udgivet bogen ’Smarter Than You Think: How Technology is Changing Our Minds for the Better’.

I sin fritid spiller han guitar og harmonika i bandet The Delorean Sisters, som laver countrymusik-arrangementer af hits af David Bowie, Eurythmics, Depeche Mode og andre.

Clive Thompson: 'Coders: The Making of a New Tribe  and the Remaking of the World'. Penguin Press, 2019.

431892431879431853431854431893431356431858
preload Themeimage 0preload Themeimage 1preload Themeimage 2preload Themeimage 3preload Themeimage 4preload Themeimage 5preload Themeimage 6preload Themeimage 7preload Themeimage 8preload Themeimage 9preload Themeimage 10preload Themeimage 11preload Themeimage 12preload Themeimage 13preload Themeimage 14preload Themeimage 15preload Themeimage 16preload Themeimage 17preload Themeimage 18preload Themeimage 19preload Themeimage 20preload Themeimage 21preload Themeimage 22preload Themeimage 23preload Themeimage 24preload Themeimage 25preload Themeimage 26preload Themeimage 27preload Themeimage 28
Please confirm
No
Yes
Information
Ok
PreviousNextHide preview images
Close webpage preview
Loading preview ...
*: obligatoriske felter
Cancel reply
Your comment will be a reply on the following comment:

Ingen kommentarer