A-kassen

Pasningsproblemer kan koste dig dyrt

Problemer med at få passet dine børn kan få betydning for dine dagpenge, hvis du ikke får det registreret i jobcentret.

Jobcentret har hidtil skullet tage hensyn til dig ved udarbejdelse af ”Min Plan” eller ved henvisning af et arbejde, hvis du efterfølgende oplyste, at du havde pasningsproblemer med børn eller familiemedlemmer uden for institutionernes åbningstid.

Men efter årsskiftet skal jobcentret kun tage hensyn til dette, hvis du i forvejen har oplyst jobcentret, at du ikke har pasningsmulighed. Hvis du har pasningsproblemer uden for institutionernes åbningstid, så skynd dig at give besked til jobcentret og få det registreret. Sørg for at få dokumentation på det ved eksempelvis at sende en mail.

Hvis du ikke har oplyst jobcentret om pasningsproblemer, og du så siger nej til et arbejde på grund af det, risikerer du karantæne for selvforskyldt ledighed eller helt at miste dagpengeretten, hvis du inden for de seneste 12 måneder har haft karantæne.