Overvågning i samfundet

”Vi vidste det. Han beviste det”

The Guardian var de første til at skrive om Snowdens dokumenter. Senere blev redaktionen opsøgt af den britiske efterretningstjeneste GCHQ, som tvang journalisterne til at destruere deres computere med NSA-dokumenter. Foto: Sarah Lee/Ritzau Scanpix

Langt de fleste deltagere i læserpanelet mener, at Edward Snowden er en helt, fordi han

trak bukserne ned på den amerikanske efterretningstjeneste og afslørede den massive og for­fatningsstridige overvågning af borgerne. Men de tøver med at gøre ham kunststykket efter.

”Han gjorde, hvad andre burde gøre, men ikke tør”.

Sådan siger en af deltagerne i Prosabladets læserpanel, der i anledning af Edward Snowdens selvbiografi er blevet spurgt om, hvad amerikanerens afsløringer har betydet for danske it-professionelle.
”Han er et eksempel på, at det giver mening at være whistleblower, specielt når der er store ting på spil”, lyder skudsmålet fra en anden deltager.

Historien om Edward Snowden kender de fleste. Som ansat i diverse amerikanske efterretningstjenester blev han opmærksom på de systemer til masseovervågning, der gradvist er blevet opfundet og indført efter 11. september 2001. I juni 2013 lækker han så oplysningerne om NSA's massive, hemmelige, verdensomspændende masseovervågning, hvori blandt andet programmet PRISM indgår, til den amerikanske dokumentarfilminstruktør Laura Poitras og til den britiske avis The Guardians journalister Glenn Greenwald og Ewen MacAskill.

Snowdens navn er nu på alles læber.
”Han har åbnet øjnene for, hvad jeg ikke troede var teknisk muligt med hensyn til overvågning”, siger en af paneldeltagerne, mens Snowdens afsløringer for andre blev det håndfaste bevis på en statsovervågning, som de hidtil kun havde anet omridset af.

”Han har vist, at en god del af alt, hvad konspiratorisk indstillede personer har sagt om overvågning, har rod i sandheden”, understreger en paneldeltager, mens en anden tørt konstaterer: ”Vi vidste det. Han beviste det”.

Helt eller forræder

Overordnet mener panelet, at Snowden ene mand er årsag til, at ”der er kommet markant mere fokus på sikkerhed og privatliv” i samfundet generelt, men han har også gjort indtryk helt ned på det personlige plan: ”Jeg tænker mere over min gøren og laden i forhold til it”, som én udtrykker det.

Andre peger på, at Snowden satte en fed streg under, hvor vigtigt fænomenet whistleblower er: ”Han har vist, at man ikke bør gemme sig måske af misforstået loyalitet, hvis der er ting, der er virkelig vigtige”.

En enkelt deltager er dog af en helt anden opfattelse. ”Han er ikke en whistleblower, men en spion”, lyder dennes vurdering af Snowden, og der tilføjes: ”Qua hans nuværende ophold i Rusland, så bestyrkes mistanken om, at han er landsskadelig spion og informations-terrorist”.

Og der er et åbenlyst dilemma, når tophemmelige efterretningstjenesters gøren og laden bringes ud i lyset til offentlighedens skue.
”I mine øjne har han gjort noget utrolig positivt, og det tror jeg, han har i manges øjne. På den anden fløj er der jo en del, der mener, at han er en landsforræder. Hvad hans eftermæle bliver, er derfor svært at gisne om, da der bliver trukket i begge retninger. Jeg håber, at man vil se på ham som en, der gjorde det rigtige mod et system, der var gået over stregen”, opsummerer en af deltagerne i panelet.

Selv om der i panelet ikke hersker megen tvivl om vigtigheden af Snowdens handlinger, så tvivler mange dog på den konkrete betydning. Som en deltager opsummerer: ”Hans afsløringer har desværre ikke haft den transformerende effekt, som nogen havde håbet på”.

Modet kan svigte

Spørger man panelet om, hvad Edward Snowdens gerningers overordnede betydning er for it-folk, får man svar som, ”han har anskueliggjort, at vi har moralsk ansvar for, at data ikke misbruges”, og ”han har vist et etisk forbillede”.

En deltager uddyber således: ”Jeg tror, hans eftermæle vil være, at han turde stille op imod nogle, som helt sikkert kan finde ham og måske gøre ham ondt, selv om han ikke er i USA, samt at han var villig til at kaste alt over bord for at bringe sin viden til offentligheden”.

Så næste spørgsmål er selvfølgelig, om de danske it-professionelle ville gøre det samme, som Edward Snowden gjorde, hvis de eksempelvis opdagede, at borgernes rettigheder blev knægtet.
”Jeg svarer ja, men det er svært at sige, førend man står i situationen. Jeg håber, jeg ville gøre det, men ville måske ende med at lade være på grund af familien”, lyder det ærligt fra en deltager, mens en anden siger: ”Jeg er ikke sikker på, at jeg ville turde. På den anden side skal der også meget til, før jeg ville tage et job, hvor den slags kunne være relevant”.

Enkelte håber at kunne gå en mellemvej, hvis dilemmaet opstår: ”Hvis det er i strid med gældende lovgivning, så ja, men ellers så ville jeg arbejde for at påvirke tingene gennem dialog og påvirkning af mit netværk”. De fleste paneldeltagere er dog enige i denne fyndige konstatering: ”Prisen er for høj”.

Snowdens afsløringer fra PRISM til XKeyscore

5. juni 2013 afslørede den britiske avis The Guardian en del af de tophemmelige dokumenter, som Snowden havde smuglet ud af USA, og overgivet til journalisterne på et hotel i Hongkong.

Verden fik den dag kendskab til det såkaldte PRISM-program, der havde været i drift i årevis. Via PRISM havde NSA direkte adgang til data om brugerne hos blandt andet Google, Apple, Microsoft, Yahoo, Facebook og Skype via en bagdør, som NSA kunne bruge til at tappe oplysninger fra i realtid. Blandt andet blev chats via MSN og Skype overvåget uden dommerkendelse, uden brugernes viden, og uden at brugerne var mistænkt for noget ulovligt. Dokumenterne beskrev også XKeyscore-systemet, som NSA brugte til at overvåge folk på tværs af platforme i mere eller mindre realtid.

Senere blev eksistensen af den britiske efterretningstjeneste GCHQ system Tempora afsløret. GCHQ er med i det særlige Five Eyes-efterretningssamarbejde, der består af Australien, Canada, New Zealand, Storbritannien og USA. Tempora-systemet er et dataindsamlingsprogram, hvor data fra nettets brugere samles op og gemmes til senere analyse. Det sker fra de fiberoptiske kabler, der er rygraden i internettet. Ifølge Snowden deltager kablernes ejere i programmet.

Snowden kunne også bevise, at NSA systematisk overvågede og indsamlede milliarder af e-mail, overvågede mobiltelefoners GPS og brugerne af spil og spilkonsoller. De havde også udviklet en teknik til at tænde for mobiltelefoners mikrofoner og kameraer. NSA overvågede også toppolitikere og andre prominente folk helt systematisk. Snowden har samtidig forklaret, at USA med sine overvågningsværktøj begik industrispionage, selv mod virksomheder i allierede lande. Eksempelvis blev politikerne under klimatopmødet i København i 2009 overvåget af NSA.

Tilmeld dig læserpanelet

Prosabladet vil gerne vide, hvad du som PROSA-­medlem mener om udviklingen i it-branchen. Derfor har vi oprettet et læser­panel, som vi jævnligt kontakter med aktuelle spørgsmål. De anonyme svar bruges til en artikel i bladet.

Tilmeld dig på brugerpanel@prosa.dk og få dine meninger hørt!

botMessage_toctoc_comments_9210