Løn

Vil du have mere i løn, skal du forberede dig godt

Forberedelse til næste lønforhandling foregår hele året rundt. Skriv ned, hver gang du får ros for en opgave, du har løst, så du har argumenterne klar, når chefen skal overbevises.

Det er vigtigt, at du bruger den fornødne tid til at forberede dig til en lønforhandling. Det er penge værd, når du lige bruger en halv time på at lægge en ’slagplan’. Det er tit svært at finde tid til at få gjort sådan en ’kedelig’ ting, men gør det, inden du begynder på dagens arbejde, eller når børnene er lagt i seng, og der er lidt ro. Det er nemlig vigtigt, at du gør dig nogle tanker og får undersøgt og taget stilling til forskellige forhold.

Hvis du har været i rigtigt god tid, har du forberedt dig siden den sidste lønforhandling. Forberedelse til en lønforhandling foregår reelt i løbet af hele året, forstået på den måde, at du skal huske at notere alle dine succeser samt den ros, du har modtaget. Det skal ikke kun være ros fra chefen. Det er lige så vigtigt med ros fra kollegaer, kunder eller samarbejdspartnere. Denne ’goodwill’ skal nemlig bruges til din lønforhandling som dokumentation for din berettigelse til en lønforhøjelse.

Hvis du ikke har fået noteret det ned siden sidste lønforhandling, så gælder det om under forberedelsen at komme i tanke om, hvilke succeser der har været i løbet af året. Du kan eventuelt kigge mails eller opgavelister igennem.

Dine argumenter

Vælg tre argumenter for, hvorfor du skal have bedre vilkår, og underbyg dem med eksempler. Det kan være, at du har påtaget dig mere ansvar og dermed har gennemført de her tre opgaver, som har været af stor betydning for virksomheden. Tænk samtidig over, hvad din chef og arbejdsplads lægger vægt på, og om du i givet fald har levet op til noget af dette.

Penge eller frihed?

Du bør gøre op med dig selv, hvad der er vigtigst for dig. Er det flere penge eller mere fritid, og hvad er realistisk at få? Samtidig bør du tænke i alternative løngoder, hvis din chef ikke kan imødekomme dit krav om fem procents lønforhøjelse. Dette kunne være højere pension, fri mobil, fuld løn under barsel og forældreorlov, mere fritid, andre arbejdsopgaver, betaling for overarbejde, bonus, kurser eller certificeringer.

Forhandlingen

Under selve forhandlingen gælder det om at bevare roen og få en konstruktiv dialog i gang. Lyt til, hvad din chef siger, men hold fast i dine argumenter, og underbyg dem gerne med flere forskellige eksempler. Det er generelt en dårlig idé at true med at sige op, hvis man ikke får den ønskede lønforhøjelse, medmindre man er parat til at tage skridtet.

Hvis forhandlingen går i hårdknude, kan man altid foreslå, at man tager en pause eller aftaler et nyt møde. Så har begge parter mulighed for at tænke over tingene eller for at undersøge nogle forhold. Dette gør sig eksempelvis gældende, hvis din chef siger, at der ikke er økonomi til lønforhøjelser. Så må virksomheden også tænke i alternative løngoder.

Skulle du være så uheldig, at din leder ikke er til at hugge eller stikke i, bør du få klarlagt, hvad det er, der helt konkret skal til for, at du kan få bedre lønvilkår. Der skal laves en klar aftale, som så vil gøre det muligt for dig at sikre dig, at næste lønforhandling giver et andet resultat.

Har du lyst til at læse flere gode råd om lønforhandling, så læs vores guide til lønforhandling på prosa.dk.

Brug lønstatistikken

Hvordan bruger man lønstatistikken, når man skal forhandle løn? Det har Prosabladet spurgt jurist i PROSA Camilla Winther om.

Hvordan kan et PROSA-medlem bruge lønstatistikken?
Statistikkerne er et godt værktøj i forbindelse med jobsøgning og lønforhandling, hvad enten man nyuddannet, eller man skal videre efter en ansættelse. Statistikken giver en et praj om, hvorvidt det niveau, arbejdsgiver har tilbudt, svarer til gennemsnittet for øvrige lignende ansættelser i den landsdel, hvor man skal ansættes. Man kan også bruge den som lønforhandlingsværktøj, hvis en arbejdsgiver holder fast på et niveau, der er en del lavere end det, statistikken siger. Så kan man forsøge at nå statistikken på andre måder, eksempelvis ved hjælp af arbejdsgivers pensionsbidrag, ekstra feriefridage, forsikringer, betalte abonnementer og lignende - alt sammen noget, kan omregnes til lønkroner for at nå det ønskede niveau ifølge statistikken.

Er der forskel på, hvordan man kan bruge den, når man skal forhandle løn i et nyt job, og hvordan man skal bruge den i forbindelse med en lønsamtale på arbejdet?
Nej egentlig ikke. Tallene er jo de samme, og da det er bruttoløn, kan man bruge niveauet til at pejle sig ind på, om man ligger lønmæssigt det rette sted, uanset om man er nyansat eller har en forhandling i løbet af ansættelsen. Sidder man og skal forhandle løn i forbindelse med en ansættelse, og synes man, der er langt mellem ens realløn og statistikken, så er det en god idé at tjekke sin kontrakt for øvrige løngoder. Man har måske fem ekstra feriefridage, en årlig bonus, forsikringer med mere, der samlet gør, at man kommer op i nærheden af det ønskede niveau.

Sidder man allerede i en fast stilling og vil bruge statistikken til forhandling, er princippet det samme. Hvis eksempelvis niveauet ifølge lønstatistikken siger 50.000 kroner brutto, og arbejdsgiver giver et udspil på 40.000 kroner brutto, er man jo som udgangspunkt langt fra hinanden. Men reelt er man måske tættere på hinanden, end man tror, når man begynder at beregne værdien af arbejdsgiverpensionsbidraget, de fem ekstra feriefridage, barsel med fuld løn, den årlige bonus, internetabonnement og så videre.

Hvornår kan man ikke bruge den?
Nogle af vores statistikker har en meget lav svarprocent. Det betyder, at man kun får et ringe billede af landsgennemsnittet, og at den pågældende statistik dermed ikke er særlig valid. Man kan heller ikke bruge en statistik til at mærke efter, om man gerne vil have jobbet, også selvom lønnen er lavere end gennemsnittet. Det må man selv afklare på anden vis.

botMessage_toctoc_comments_9210