Fra gammel til ny ferielov

Den 1. september 2020 trådte den nye ferielov i kraft. Nu skal vi for alvor vænne os til samtidighedsferie, en ny optjeningsperiode og længere ferieafholdelsestid. Få her styr på den nye ferielov og de væsentligste ændringer.

Hvad videreføres fra den gamle ferielov?

 

  • Du har stadig ret til det samme antal feriedage, 2,08, som optjenes hver måned, og betalingen under ferie ændres der heller ikke ved.
  • Din ferie fastlægges efter de samme principper som i dag, 3 måneders varsling for hovedferie og 1 måneds varsling for restferie med mindre forlængelse af varslerne er aftalt. Hovedferieperioden er stadig 1. maj til 30. september.
  • Betaling under ferien er stadig din almindelige løn og ferietillæg på 1 % eller feriepenge på 12,5 %.
  • Der er stadig mulighed for overførsel og udbetaling af ikke-brugt ferie 

Der ændres ikke ved de helt grundlæggende ferierettigheder. Ferieloven giver dig fortsat ret til 5 ugers ferie om året. Du har ret til ferie med løn, hvis du har været ansat den foregående periode, hvor ferien bliver optjent, nu kaldet ferieår, som går fra den 1. september til den 31. august. Du optjener 0,07 feriedag pr. dag svarende til 2,08 feriedag pr. måned. Har du kun været ansat en del af ferieåret, får du kun betaling i noget af din ferie, og har du ikke har optjent ret til betalt ferie hos din arbejdsgiver, får du trukket 4,8 procent af månedslønnen per dag du holder ferie.

Som et supplement til ferieloven kan der i din ansættelseskontrakt, i kollektive overenskomster eller andre ordninger i din virksomhed være bestemmelser, som giver dig ret til ekstra feriefridage og omsorgsdage. Du optjener ferie under graviditets- og barselsorlov for den del af perioden, hvor din arbejdsgiver betaler hel eller delvis løn, herunder pension.

Hvad ændres? 

 
  • Ferieåret ændres
  • Perioden for ferieafholdelse forlænges
  • Nyt princip om samtidighedsferie
  • Afholdelse af betalt ferie på forskud
  • Udbetalingstidspunktet for ferietillægget
  • Overførsel af ferie
  • Feriehindringer
 

Ændring af ferieåret, længere ferieafholdelsesperiode og samtidighedsferie

Perioden, hvori du optjener din ferie, vil fremover hedde ferieåret, og løber fra 1. september til 31. august. Den periode, hvor man kan afholde sin ferie bliver forlænget sådan at ferien kan afholdes 16 måneder frem i perioden 1. september til 31. december året efter. En del af optjeningsperioden (1. september til 31. december) kommer altså til at overlappe i afholdelsesperioden, og du kan derfor holde mere end 5 ugers ferie i en afholdelsesperiode, hvis du har behov for det. Du optjener dog stadig kun fem ugers ferie i en optjeningsperiode. 

 
  • Optjeningssåret skifter navn til ferieåret (tidligere kalenderåret) periode: 1. september – 31. august
  • Ferieafholdelsesperiode (tidligere ferieåret): 1. september – 31. december i det følgende år

Den nye ferielov byder på samtidighedsferie. Det betyder, at du kan afholde din ferie med løn samtidig med, at den optjenes. Du optjener eksempelvis 2,08 feriedage i september 2020, som du kan bruge allerede i oktober 2020, og i december måned 2020 vil du have optjent 6 dage, der kan bruges i juleferien. De nye regler om samtidighed er en fordel for nye og genindtrådte på arbejdsmarkedet, der tidligere skulle arbejde op til et år, før de havde optjent ret til ferie med løn.

Indefrosne feriepenge

Din arbejdsgiver indbetaler de feriepenge, du har optjent i 2019 og 2020, men som du ikke får udbetalt nu, til ”Lønmodtagernes fond for tilgodehavende feriemidler". Fonden forvalter pengene indtil den dag, du forlader arbejdsmarkedet.

De fem ugers ekstra ferieoptjening, som skete ved overgangen fra 1. september 2019 til 1. september 2020, bliver altså sat til side og udbetalt til dig, når du forlader arbejdsmarkedet. 

Fra 1. oktober 2020 er der mulighed for at ansøge om udbetaling af tre uger af de indefrosne feriepenge på www.borger.dk. Det kan du læse mere om her.

Den nye ferielov giver mulighed for at afholde ferie, som du endnu ikke har optjent. Det kan ske ved, at du med din arbejdsgiver laver en aftale om at holde ferie på forskud, som du efterfølgende optjener. Du kan kun lave sådan en aftale, hvis din arbejdsgiver accepterer. Det er ikke noget, du har krav på. Hvis du ønsker at holde ferie, du ikke har optjent, og din arbejdsgiver ikke vil acceptere, at du bruger ferie på forskud, så trækkes du som tidligere 4,8 % af din løn pr. feriedag, der ikke er optjent.

Tjek arbejdsgivers feriepengeopgørelse for dig

Senest den 31. december 2020 skal alle arbejdsgivere, Feriekonto og private feriekasser indberette tilgodehavende feriepenge til ”Lønmodtagernes fond for tilgodehavende feriemidler” for hver enkelt lønmodtager. Feriebetalingen beregnes for alle som feriegodtgørelse med 12,5 procent af lønnen for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. 

Fonden underretter hver enkelt lønmodtager om indberetningen, så du har mulighed for at gøre indsigelser over for din arbejdsgiver, hvis du ikke mener, at opgørelsen stemmer. Du skal gøre indsigelse inden 5 år.

Tilgodehavende feriemidler udbetales automatisk af fonden til dig, når du forlader arbejdsmarkedet eksempelvis for at gå pension eller efterløn.

Den nye ferielov

Afholdelse af betalt ferie på forskud

Den nye ferielov giver mulighed for at afholde ferie, som du endnu ikke har optjent. Det kan ske ved, at du med din arbejdsgiver laver en aftale om at holde ferie på forskud, som du efterfølgende optjener. Du kan kun lave sådan en aftale, hvis din arbejdsgiver accepterer. Det er ikke noget, du har krav på. Hvis du ønsker at holde ferie, du ikke har optjent, og din arbejdsgiver ikke vil acceptere, at du bruger ferie på forskud, så trækkes du som tidligere 4,8 % af din løn pr. feriedag, der ikke er optjent.

Eksempel

Kasper vil gerne holde 6 ugers ferie i april-maj 2021. Han har ikke overført ferie optjent før den 1. september 2020, så den første april har optjent 15 feriedage, svarende til 3 ugers ferie. Han mangler derfor 15 dages ferie endnu, før drømmen om de 6 uger kan realiseres. Den 1. maj har han 2,08 feriedag mere, og dermed mangler han kun 13 feriedage. Spørgsmålet er derfor, om Kasper kan få lov at holde 13 feriedage på forskud af sin arbejdsgiver. Afgørende er, om Kasper kan nå at optjene de 13 feriedage, inden ferieåret udløber den 31. august 2021. Med 2,08 optjent feriedage i perioden juni-august, giver det kun 6,24 feriedage. Så Kasper mangler altså 6,76 feriedage for at kunne holde de ønskede 6 ugers ferie. Det kan derfor kun lade sig gøre, hvis han har ekstra feriefridage opsparet ved siden af, fleks eller han selv betaler for den ekstra frihed efter aftale med arbejdsgiver.

Ferietillæg efter ny ferielov

Tidspunktet for udbetaling af dit ferietillæg vil med den nye lov fremover ændre sig. Din arbejdsgiver kan vælge mellem to modeller: 

  1. Ferietillægget udbetales løbende, når du afholder ferie.
  2. Ferietillægget deles op og udbetales to gange årligt

I den sidste model vil første rate af dit ferietillæg være det, du optjener fra 1. september til 31. maj. Det skal udbetales sammen med din løn for maj måned. Den sidste rate er det ferietillæg, du optjener fra 1. juni til 31. august, og det bliver udbetalt sammen med din augustløn.

Forhøjet ferietillæg – vær særlig opmærksom her i 2020

Hvis du er så heldig, at din arbejdsgiver betaler et højere ferietillæg end den ene procent, som ferieloven foreskriver, medfører det nogle ændringer, som du skal være opmærksom på. Fonden for de indefrosne feriemidler, hvortil ferie optjent i perioden 1. september 2019-31. august 2020 bliver indbetalt, holder nemlig ikke øje med, om dit forhøjede ferietillæg bliver indbetalt på korrekt vis. Så hvis du ikke allerede har hørt noget fra din arbejdsgiver om, hvordan de vil håndtere denne indbetaling, bør du kontakte din HR-afdeling. På den måde sikrer du, at du får udbetalt det ferietillæg, du er berettiget til.

Rammer for ferieafholdelse

Den nye ferielov giver dig fortsat ret til 5 ugers ferie i ferieafholdelses-perioden 1. september-31. december året efter uanset om man har ret til løn i alle 5 uger. Som ansat har man ret til at holde 4 ugers ferie i optjeningsperioden 1. september-31. august, og heraf har man ret til at holde de 3 af ugerne i hovedferieperioden 1. maj til 31. august.

Det kan ikke aftales, at der afholdes mindre end 2 ugers sammenhængende ferie i hovedferieperioden. Heller ikke selvom det aftales i en kontrakt. Dette skyldes ferielovens rekreative formål, hvor man fra lovgivers side ønsker at sikre sig, at der holdes ferie af en ordentlig lænde. Det er arbejdsgiveren der bærer risikoen for en evt. bøde, hvis man ikke afholder 4 ugers ferie inden for afholdelsesperioden.

Feriedage kan ikke lægges på danske helligdage eller på dage, som i forvejen er fridage eller på det ugentlige fridøgn, normalt søndag. Dette gælder også aftalte afspadseringsdage. Ferien kan heller ikke holdes på dage, hvor du er afskåret fra at holde ferie, eksempelvis under barsel, hvis du er syg eller hvis du aftjener værnepligt.

Det er din normale arbejdsuge, som er afgørende for, hvornår en ferie er påbegyndt og afsluttet. Så hvis du normalt arbejder mandag til fredag, begynder ferien mandag morgen og slutter fredag ved normal arbejdstids ophør.

Hvis der er forskel på arbejdstiden mellem optjening og afholdelse, siger den nye lov, at feriebetalingen skal følge arbejdstiden på optjeningstidspunktet. Er du fx på fuld tid i marts 2021, og skal holde ferie, og bruger af dage der er optjent i efteråret 2020, hvor du var på deltid, så får du feriepenge svarende til deltid i marts 2021, når ferien holdes.

Ferieplanlægning

Du og din arbejdsgiver skal forhandle om, hvornår du ønsker at holde ferie. Hvis du har skolesøgende børn, skal din arbejdsgiver så vidt muligt tage hensyn til dette, hvis du ønsker at holde ferie i dine børns skolesommerferie.

Din arbejdsgiver skal så tidligt som muligt og senest 3 måneder før hovedferien og senest 1 måned inden din øvrige ferie, meddele dig, hvornår du kan få ferie. Det gælder både ny ferie og ferie, du evt. har fået overført fra tidligere ferieafholdelsesperiode.

Ferie, der er overført fra tidligere ferieafholdelsesperiode, skal afholdes først. Dernæst kan enten hovedferie eller øvrig ferie holdes i den rækkefølge, du aftaler med arbejdsgiveren.

Hvis din arbejdsgiver ændrer en planlagt ferie – og det må kun ske i ekstraordinære tilfælde – skal du have økonomiske tab dækket, eksempelvis en afbestilt rejse. For at din arbejdsgiver skulle kunne ændre din ferie, skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Der skal være tale om væsentlige driftsmæssige hensyn før ferien kan ændres
  • Situationen skal være uforudsigelig for din arbejdsgiver
  • Lige netop du er nødvendig for løsning af situationen

Din arbejdsgiver kan aldrig forlange, at du skal afbryde en påbegyndt ferie, medmindre du er ansat i staten. Hvis det alligevel sker, og du accepterer dette, er det vigtigt, at du aftaler din honorering for afbrydelsen, inden du går på arbejde. Der er nemlig ingen regler for betaling, netop fordi situationen slet ikke bør finde sted.

Overførsel af ferie

Efter den nye lov kan det aftales mellem dig og arbejdsgiver, at optjente, betalte feriedage ud over 4 uger, kan overføres til næste ferie-afholdelsesperiode. Der er ikke noget formkrav til aftalen, ud over at den skal være skriftlig og indgået senest den 31. december. Arbejdsgiveren skal have meddelt det til FerieKonto eller anden ferieudbetaler senest den 31. december.

Du har som udgangspunkt krav på at få ferien udbetalt, hvis al ferie ikke er afholdt inden udløbet af afholdelsesperioden. Arbejdsgiveren kan ikke nå at varsle din ferie, hvis det først er i december, at arbejdsgiveren adresserer det.

Forældelse

Dit krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis du ikke rejser krav om det over for din arbejdsgiver senest 3 år efter ferieårets udløb.

Hvis din arbejdsgiver ikke opfylder kravet, fortabes det, medmindre du indenfor samme frist, senest 3 år efter ferieårets udløb, søger kravet gennemført ved retten, f.eks. via PROSA. 

Særlige forhold

Feriehindringer

Hvad sker der med ferien når du har en feriehindring?

Reglerne i den gamle ferielov bestemte, at hvis lønmodtageren ikke havde kunnet afholde hovedferie i perioden 1. maj - 30. september pga. barsel eller sygdom, så kunne feriegodtgørelsen udbetales. De regler ændres i den nye ferielov, da der er mere opmærksomhed omkring, at lønmodtageren holder de fire ugers ferie, der er underkastet feriepligten. 

Den nye lov siger, at de første 4 ugers optjent betalt ferie som udgangspunkt skal overføres, hvis der er en feriehindring. Overført ferie på grund af feriehindring kan kun undtagelsesvist udbetales.

Hvis der har været sygdom eller barsel i hovedferieperioden fra 1. maj til 30. september, så overføres ferien kun til næste afholdelsesperiode, hvis der ikke sker en raskmelding eller tilbagevenden inden udløbet af afholdelsesperioden. Det betyder, at de normale varslingsregler med 1 måned for restferie og 3 måneder for hovedferien fraviges, så der ikke skal ske en lovmæssig varsling af ferien, hvis varslet og ferien ikke kan rummes inden afholdelsesperioden udløber med udgangen af året. 

Eksempel

Mette er på barsel og forældreorlov i perioden 1. december 2020 til 1. oktober 2021. Her foreligger der en feriehindring i hovedferieperioden 1. maj til 30. september 2021. Da Mette er tilbage fra sin forældreorlov den 1. oktober, sker der umiddelbart ikke overførsel til næste ferieafholdelsesperiode, da Mette kan nå at afholde noget ferie inden ferieafholdelsesperioden udløber den 31. december 2021. Men det afhænger af, hvor meget ferie Mette har optjent forud for sin barsel og forældreorlov, og om hun fx har overført ferie fra optjeningen i kalenderåret 2019.

Hvis Mette går på barsel med al sin ferie optjent efter den nye lov i 2020-2021, vil hun ved udgangen af ferieåret den 31. august 2021 have 25 dages optjent ferie til rådighed, der skal afholdes inden den 31. december 2021.

Den 1. september 2021 begynder et nyt ferieår, hvor Mette i september måned også optjener 2,08 feriedag. Disse skal dog først afholdes i den ferieafholdelsesperiode, der løber frem til den 31. december 2022.

Eksempel

Jon bliver sygemeldt den 31. marts 2021, og er fortsat sygemeldt ved udgangen af december 2021. Her foreligger der en feriehindrig i hovedferieperioden, ligesom Jon ikke kan nå at afholde sin optjente ferie inden ferieafholdelsesperioden udløber den 31. december 2021. Her kan Jon lave en aftale med sin arbejdsgiver om overførsel af 4 ugers ferie, og udbetaling af den 5. ferieuge. Formålet med den nye ferielov er nemlig, at så meget som muligt ferie afholdes i stedet for at blive udbetalt. 

Den nye lov siger, at mest mulig ferie skal afholdes inden udløbet af afholdelsesperioden. Der kan derfor også maksimalt overføres 4 ugers ferie fra en afholdelsesperiode til den næste, hvis der ikke sker en raskmelding inden afholdelsesperioden udløber, selvom der er optjent fem ugers ferie. Den 5. ferieuge udbetales automatisk, hvis den som følge af feriehindring ikke er blevet afholdt. Hvis der er blevet overført 4 ugers ferie til den næste afholdelsesperiode og man fratræder sin stilling, kan ferien udbetales som feriegodtgørelse i stedet for.

Der skal overføres mindst 4 ugers ferie til det efterfølgende ferieår, hvis der har været en feriehindring i hele ferieafholdelsesperioden. Overført ferie fra tidligere ferieår, skal afholdes før den nyligt overførte ferie. Overført ferie tæller ikke med i de 4 ugers feriepligt

Ledte du efter sygdom under ferie – se her 

Ved dødsfald

Dør du, inden du forlader arbejdsmarkedet, vil pengene bliver udbetalt til dine efterladte.

Ved arbejdsgivers konkurs

Det har ingen betydning for dig om din arbejdsgiver går konkurs, da dine penge er sikret i ”Lønmodtagernes fond for tilgodehavende feriemidler”. Det er Fonden, der udbetaler pengene, og du skal ikke have fat i en arbejdsgiver for at få dem. 

Ferie i opsigelsesperioden

OBS: Det er pt. (september 2020) uafklaret om en arbejdsgiver kan varsle samtidighedsferie i en opsigelsessituation med henvisning til reglerne i den gamle ferielov. Kontakt derfor PROSA hvis du ønsker hjælp til at protestere overfor din arbejdsgiver.

Hvis du er sagt op, og dit opsigelsesvarsel er 3 måneder eller kortere, kan du ikke holde hovedferie i opsigelsesperioden, medmindre dit opsigelsesvarsel bliver forlænget med antallet af feriedage. Det gælder også selvom der tidligere er aftalt ferie. Hvis du faktisk ønsker at fastholde din tidligere aftalte ferie, skal du lave en særlig aftale med din arbejdsgiver om det.

Din arbejdsgiver kan herudover varsle, at du skal holde ferie i opsigelsesperioden. For øvrig ferie skal der blot gives 1 måneds varsel og for hovedferie 3 måneders varsel.

Hvis du er fritstillet, anses ferie for afholdt, hvis perioden med fritstilling er så lang, at både reglerne for ferievarsling og selve din ferie kan indgå. Det betyder, at din ferie kun kan betragtes som afholdt, hvis du efter udløbet af et tidsrum, som svarer til varslingsfristen, har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde.

Ferien anses ikke for afholdt, hvis du begynder i et nyt job under din fritstillingsperiode og din arbejdsgiver modregner din nye løn i den løn, som du har ret til i fritstillingsperioden. Ferien anses for afholdt, hvis din tidligere arbejdsgiver ikke er berettiget til modregning i din løn på tidspunktet for feriens afholdelse, eller hvis du holder ferie hos din nye arbejdsgiver inden opsigelsesvarslets udløb.

Er du funktionær, har det kun betydning, hvis din fritstilling er længere end 3 måneder, da din tidligere arbejdsgiver kun er berettiget til at modregne efter dette tidspunkt. Det gælder dog fortsat, at du ikke kan påbegynde ferie, hvis du er syg.

Hvis du selv har opsagt din stilling, har det ingen betydning for aftalt ferie. Din arbejdsgiver kan i visse ekstraordinære tilfælde ændre din aftalte ferie, hvis du holder ferie i størstedelen af din opsigelsesperiode. Hvis arbejdsgiveren gør det, skal du have det økonomiske tab dækket, eksempelvis. en afbestilt rejse. Under alle omstændigheder anbefaler vi, at du kontakter PROSA, hvis det bliver aktuelt.

Feriegodtgørelse ved fratræden

Hvis du fratræder et job, hvor du har haft ferie med løn, får du feriegodtgørelse på 12,5 procent af din løn i det igangværende ferieår og for det tidligere optjeningsår, hvis du ikke har afholdt al din tilgodehavendeferie. Værdien af allerede afholdt ferie beregnes forholdsvis. Så hvis du f.eks. har optjent 25 dage og har afholdt de 15, får du 10/25 af den fulde feriegodtgørelse.

Feriegodtgørelsen forfalder til betaling på fratrædelsestidspunktet og skal være indbetalt til den, der administrerer ferieordningen, senest den 7. i den anden måned efter fratræden.

Du optjener ikke ferietillæg eller feriegodtgørelse af ferietillæg, løn under ferie eller feriegodtgørelse. Ellers indgår alle løndele, f.eks. også overtidsbetaling, pensionsindbetalinger, skifteholdstillæg og vagttillæg i beregningsgrundlaget. 

Feriefridage

Hos nogle private arbejdsgivere optjener du som ansat ret til feriefridage - ofte 5 dage. Disse dage er ikke omfattet af ferieloven, men er en aftale mellem dig og din arbejdsgiver. Det betyder, at hvis du ikke når at afholde dem i løbet af ferieåret, så kan du som udgangspunkt ikke få dem overført til næste ferieår. En sådan overførsel skal aftales særskilt med din arbejdsgiver.

Ikke-afholdte feriefridage kan heller ikke umiddelbart udbetales, når du fratræder din stilling. Udbetaling skal også aftales med din arbejdsgiver.

Sidst revideret

9. oktober 2020

Ansvarlig

Juridisk Afdeling

faglig@prosa.dk

33364141