AI-agenter i praksis - fra kontekst til handling (modul 1 af3)
Kun for medlemmerLær at designe, opsætte og bruge AI-agenter, der samarbejder med mennesker og andre AI’er om at løse opgaver effektivt og sikkert.
Dette avancerede onlinekursus i tre moduler kombinerer teori, hands-on øvelser og certificering, og henvender sig til dig, der arbejder med systemudvikling – fx som udvikler, tester, arkitekt eller analytiker – og som ønsker at tage det næste skridt inden for praktisk AI-anvendelse. Ud over grundlæggende prompt engineering lærer du at opsætte AI-assistenter, som teamet kan samarbejde med.
Formålet med kurset er at give dig kompetencer til at forstå og implementere AI-agenter i kontekst – dvs. hvordan agenter kan benytte data, værktøjer og viden på tværs af systemer, og hvordan mennesker forbliver “in the loop” i AI-styrede processer. Du lærer både at sætte rammerne for agenternes adfærd og at eksperimentere med agent-samarbejde i praksis.
Kurset er en blanding af teori og praktiske øvelser med konkrete opgaver og cases.
Kurset afsluttes med certificeringen ”AI Agent Engineering”, hvor du demonstrerer evnen til at arbejde med kontekst, værktøjer og human-AI-mønstre. Alt praktisk vedr. prøven står underviseren Jesper Thaning for. Prøven foregår online som en skreven opgave - kan også løses som gruppearbejde.
Det får du ud af kurset
Du lærer at opsætte AI-assistenter og orkestrere AI-løsninger, der effektivt understøtter teams på tværs af roller. Efter kurset kan du integrere AI strategisk i teamarbejde og øge produktiviteten. Certificering medfølger, hvis du løser en prøve efterfølgende.
Du skal tilmelde dig de tre moduler separat.
Modul 1: Context Engineering og Human in the Loop
Forstå hvordan du opsætter strategisk, taktisk og operationel kontekst for AI-agenter. Du lærer at strukturere data, definere, hvad der skal huskes, og hvordan mennesker aktivt indgår i agentens beslutningsprocesser.
Øvelser: Opsætning af kontekst, hukommelse og Human-in-the-loop mønstre.
Dato: Mandag 23. februar kl. 17-20
Sted: Online. Link fra BestBrains Academy sendes på kursusdagen.
Modul 2: AI-værktøjer i praksis
Dyk ned i, hvordan AI-agenter bruger værktøjer og udfører handlinger i samarbejde med mennesker. Du lærer, hvordan fx. MCP-servere kan give agenter adgang til ressourcer og funktionalitet, og hvordan man pakker funktionalitet ind i services, som AI kan anvende. Hvordan sætter EU AI Act rammer for hvad virksomheder kan gøre med AI?
Øvelser: Opsætning af AI-agenter med værktøjer, håndtering af ressourcer og samarbejde mellem AI’er.
Dato: Mandag 2. marts kl. 17-20 – tilmelding her til modul 2
Sted: Online. Link fra BestBrains Academy sendes på kursusdagen.
Modul 3: Human-AI samarbejde og certificering
Anvend dine nye færdigheder i et praktisk scenarie, hvor AI-agenter og mennesker løser komplekse opgaver sammen.
Vi arbejder med konkrete cases, fx kundeservice eller fejlbehandling, og du får mulighed for at designe et agent-setup med “Human in the loop” fra start til slut.
Dato: Mandag 9. marts kl. 17-20 – tilmelding her til modul 3
Sted: Online. Link fra BestBrains Academy sendes på kursusdagen.
Om underviserne
Jesper Thaning har i de sidste 20 år hjulpet organisationer med at implementere Lean- og Agile-metoder. Erfaringen dækker hele rejsen fra idé til kørende kode gennem konceptualisering, prioritering, refinement, udvikling, test, continuous integration og deployment.
Heidi Kristensen kombinerer teknisk ekspertise og lederskab for at skalere agile praksisser, samtidig med at kerneværdierne bevares og forretningens agilitet fremmes. Heidi var blandt de første til at introducere Scrum i banksektoren for næsten to årtier siden.
Praktisk omkring prøven og certificeringen
Alt praktisk vedr. prøven står underviseren Jesper Thaning for. Prøven foregår online som en skreven opgave - kan også løses som gruppearbejde.