Cyberkriminelle er præcis ét klik væk! – Er du forberedt?
Kun for medlemmerKom til workshop med Campfire Security og få en dybdegående og praksisnær introduktion til cybersikkerhed.
Gennem konkrete cases oplever du et realistisk cyberangreb og får indsigt i:
- Hvordan angribere typisk får adgang til organisationer og virksomheder
- Hvem angriberne er, og hvad der motiverer dem
- Hvilke konsekvenser et cyberangreb kan have - teknisk, forretningsmæssigt og organisatorisk
- Hvordan du skaber modstandsdygtighed for dig selv og din organisation/virksomhed
Indhold
Workshoppen er bygget op omkring et kort oplæg efterfulgt af et hands-on læringsforløb, hvor du arbejder aktivt med cybersikkerhed i praksis. Her afprøves konkrete angrebsmetoder i et sikkert læringsmiljø, og du får praktisk forståelse for, hvorfor sikkerhedsforanstaltninger er nødvendige - og hvordan små svagheder kan udnyttes.
Der lægges stor vægt på tværfagligt samarbejde og refleksion, så du får et klart billede af, hvordan forskellige dele af organisationen skal arbejde sammen for at styrke både cybersikkerhed og sikkerhedskultur.
I takt med opgavernes udførelse vil du kunne se din egen udvikling i dit personlige Cyber KPI Framework.
Tidsplan
17:00 Introduktion og oplæg om cybertruslen 2026.
18:00-21:00 Cybersikkerhed i praksis: Konkrete udfordringer og praktiske opgaver.
Specialister fra Campfire Security vil assistere med indsigter og vejledning.
Der vil undervejs være være indlagt pauser, og PROSA sørger for bespisning og kaffe.
Certificering
Campfire Security vil til arrangementet introducere sit Cyber KPI Framework, som giver mulighed for certificering indenfor de 12 hovedområder af cybersikkerhed. Idet man består de enkelte moduler i platformen, kan man hente dokumentation for dette i form af certifikater, der bliver stillet til rådighed i platformen.
Forudsætninger
Medbring egen bærbar PC.
Underviser
Workshoppen bliver faciliteret og understøttet af flere specialister fra Campfire Security, der tilbyder cybersikkerhedstræning med varierende sværhedsgrad:
Vores ekspertise er at uddanne begyndere og øvede gennem spilbaseret, hands-on træning i virtuelle hacker-labs. Dette muliggør udforskning af sårbarheder og svagheder i sikre og lukkede miljøer.
Vores træning er baseret på en række læringsforløb, som er tilgængelige for kursisterne 24 timer i døgnet, 365 dage om året – herunder udfordringer i vores virtuelle laboratorier. Samtidig har virksomheder mulighed for at opsætte venlige CTF-konkurrencer mellem medarbejdere for at øge IT-sikkerhedskompetencer og -bevidsthed.
Vi er udsprunget af det danske cybersikkerhedsmiljø – med et stærkt engagement i at hjælpe, støtte og give tilbage.
Praktiske oplysninger
Undervisning og materialer er på dansk.