Grundlæggende C# - Session 2
Kun for medlemmerSession 2 – torsdag den 11. september 2025 fra kl. 17.00 til kl. 19.00
Efter introduktionen til C# og .NET fokuserer kurset på flow, metoder og fejlhåndtering. Vi dykker ned i, hvordan man styrer programmets flow gennem betingelser og løkker, definerer og anvender metoder til at organisere kode og gøre programmer mere modulære. Derudover lærer du om håndtering af fejl og undtagelser i C#, hvilket er afgørende for at bygge pålidelige og robuste applikationer.
Underviser
Michell Cronberg, som har mange års erfaring i C#-undervisning på Teknologisk Institut. Og er en erfaren instruktør inden for programmering samt forskellige former for web udvikling, og underviser blandt andet i HTML, CSS, JavaScript (herunder forskellige JavaScript-biblioteker og frameworks), C# samt forskellige ASP.NET-kurser. Han er desuden forfatter til flere udgivelser om programmering, herunder ASP.NET, og kendt foredragsholder om forskellige former for .NET udvikling. Michell er både underviser og konsulent, og har derfor den rette kombination af praktisk og teoretisk viden.
Kursusbevis
Deltager du på minimum fem ud af seks sessioner – og har afleveret et aftalt antal opgaver, vil du modtage et kursusbevis fra underviseren.
Disse virtuelle sessioner bliver ikke optaget.