Nytårstaffel - med Digital suverænitet, bobler og tapas
Kun for medlemmerSiden Donald Trumps udmeldinger om at ville overtage Grønland er spørgsmålet om digital suverænitet rykket fra teoretisk spekulation til akut realitet.
Hvor det tidligere var utænkeligt, at amerikanske virksomheder kunne afbryde datastrømmen, står vi nu i en usikkerhed:
Vi aner ikke om Trump kan finde på at trykke på ”slukknappen” – heller ikke hvis det viser sig at stride mod internationale aftaler.
Og hvor længe kan vi klare os uden adgang til kritiske, amerikansk-kontrollerede services?
Ole Tange deler PROSAs overvejelser om udfordringerne, både på det politiske plan og i det praktiske arbejde i sekretariatet.
Ole Tange er hjernen bag GNU Parallel, et smart værktøj, der gør computere endnu mere effektive. Han er også en passioneret fortaler for fri software og har som IT-politisk rådgiver hos PROSA kæmpet for borgerrettigheder og imod softwarepatenter. Ole er ikke kun en nørd – han er en engageret formidler, der kan gøre komplekse emner forståelige for os alle. Han har arbejdet med alt fra bioinformatik på Københavns Universitet til store IT-systemer, og han gør det altid med et skarpt blik for det etiske.
Program:
17:00 ”Godt nytår” – med bobler og kransekage
17:15 Digital suverænitet v/Ole Tange
18:45 Vino y Tapas, herunder kommende arrangementer i Odense
21:00 Tak for i aften
Praktisk:
Aftenen byder på lidt at spise. Lad os vide, hvis du har særlige ønsker (allergiker, vegetar, veganer mv.).
OBS! Foredraget foregår i PROSA's lokale i Odense, som desværre ikke er egnet for gangbesværede!
HUSK! Meld fra, hvis du alligevel ikke kan komme - måske er der en på venteliste, som vil blive glad for pladsen!
Vestdanmark-medlemmer får transporten betalt: Når du deltager i dette arrangement, får du refunderet, hvad der svarer til den billigste offentlige transport, hvis du er medlem af PROSA og arbejder eller studerer i Vestdanmark eller er ledig og bor i Vestdanmark. Udfyld en blanket med oplysninger om kontonummer m.m. når du ankommer – så ordner vi resten.