Seniorudvalget i Øst: Migrering fra Windows 10/11 til Linux
Vil du frigøre dig fra Windows og lære, hvordan Linux kan være et fuldgyldigt alternativ? Dette arrangement giver dig både baggrund, analyse og hands-on viden om migrering fra Windows 10/11 til Linux.
Migrering fra Win10/11 til Linux er ikke teknisk kompliceret, men kræver en del analyse og planlægning. Funktionaliteten er ikke nødvendigvis 1:1 og sammenhængen med en eventuel server skal gennemtænkes.
Kurset kigger på mulighederne for samkøring, ren migrering til Open Source og de post-tilpasninger, der skal tænkes i, når vi snakker NIS2 og andre compliance-krav.
Indhold
- Historik: Fra BSD og Linux’ oprindelse til Windows og OSX’s afhængighed af BSD.
- Løsningsmodeller: WSL, VMware, virtualisering og ren Linux.
- Hardware: Hvordan Linux udnytter standardklienter og multi-klienter.
- Analyse: Kritiske afhængigheder – Outlook, makroer, programmer og databaser.
- Distributioner: Debian, Ubuntu og Mint – hvad passer til dig?
- Implementering: Installation af Ubuntu, hardening (file-inspec, SSH/PAM, antivirus), tilføjelse af programmer (apt), standardsoftware (Thunderbird, LibreOffice) og open source-projekter.
Udbytte
- Som deltager får du indsigt i både strategiske og praktiske aspekter af at migrere fra Windows til Linux. Du lærer at analysere afhængigheder, vælge en passende distribution, samt at implementere og sikre et Linux-miljø i praksis.
Format
Kurset består af en kombination af oplæg og praktiske demonstrationer.
GDPR-notits:
Når du tilmelder dig et arrangement, som seniorudvalget står for, accepterer du også, at den ansvarlige kontaktperson i udvalget får udleveret en deltagerliste, hvor dit navn (men ingen andre oplysninger) vil fremgå.