Ansættelsesforhold, Arbejdsmiljø

Hjem, kære hjem

Halvdelen af PROSAs medlemmer drømmer om at arbejde mere hjemme, end de gjorde før coronakrisen. Men i mange tilfælde lever ­it-folkenes hjemmearbejdsplads ikke op til lovens krav, og næsten hver sjette oplever fysiske smerter som resultat.

Alt for få it-professionelle har en ordentlig hjemmearbejdsplads. Og alt for mange får gener af at passe jobbet fra privaten.

Det konstaterer Allan Pleman, der er arbejdsmiljøkonsulent i PROSA. Han er dykket ned i tallene i en stor undersøgelse foretaget blandt PROSAs medlemmer i kølvandet på corona-nedlukningen. Formålet er at tage temperaturen på it-folks holdning til det at arbejde hjemme.Samlet set har 2.019 privatansatte og 437 offentligt ansatte it-professionelle deltaget, og deres svar viser, at næsten halvdelen ønsker at arbejde mere hjemme, end de gjorde før coronakrisen.

Arbejdsmiljøloven siger, at du skal have en ordentlig stol og et bord, der passer i højden, hvis du arbejder hjemme mere end én dag om ugen. Og hvis du arbejder på en bærbar computer, skal du bruge ekstern skærm, mus og tastatur.

Men PROSAs undersøgelse viser, at det står grelt til hos dem, der ønsker at arbejde hjemme mere end én dag om ugen. Kun halvdelen opfylder lovkravet til bord og stol, og af de 73 procent, der arbejder på en bærbar computer, har kun 69 procent ekstern skærm, mus og tastatur. Samtidig har kun halvdelen fået betalt deres it-udstyr af deres arbejdsgiver, og det kalder Allan Pleman tankevækkende.
– Det tyder jo på, at relativt mange bruger deres egen pc til at arbejde på. Men de bør bruge en arbejdsgiver-pc, for det er dennes ansvar, at data bliver opbevaret korrekt, og at pc’en er sikret på et sikkerhedsmæssigt forsvarligt niveau. Bruger man sin egen pc, er der stor risiko for, at der bliver efterladt data i midlertidige filer og lignende. Det kan også være svært at sikre sig, at børn eller ægtefælle ikke kommer til at se virksomhedsdata, som de ikke er berettiget til at se, siger han.

For egen regning

Arbejdsmiljøloven fastslår, at arbejdsgiveren er ansvarlig for, at en medarbejders arbejdsplads lever op til loven. Men det betyder ikke, at chefen er forpligtet til at sørge for, at du har en god, ergonomisk kontorstol og et hævesænkebord hjemme i privaten. Du kan som ansat nemlig ikke stille krav om, at din chef skal betale dit arbejdsmøblement derhjemme.

Så hvis du ikke har en ordentlig arbejdsplads derhjemme, har din arbejdsgiver i princippet to muligheder. Han kan vælge at betale for, at den lever op til lovens krav, eller han kan forbyde dig at arbejde hjemme, indtil forholdene er bragt i orden.
– Siger din arbejdsgiver nej til at betale til dit hjemmekontor, må du gøre op med dig selv, hvad du egentligt ønsker. Har du pladsen til det, og ønsker du at arbejde hjemme mere end én dag om ugen, så bør du sikre dig, at du har en god stol, et bord, der passer i højden, en arbejdsgiver-pc og eventuelt en ekstern skærm, mus og tastatur, siger Allan Pleman.

Husk pauserne

Og der er en grund til, at reglerne findes. For dårlige arbejdsstillinger koster på helbredet. 15 procent af deltagerne i undersøgelsen tilkendegiver, at de har fået fysiske gener af at arbejde hjemme under coronakrisen. Det billede kan Lotte Kousgaard Jørgensen, der er formand Dansk Kiropraktor Forening, godt genkende.
– Vi oplever rigtig mange, der kommer ind og siger, at de har smerter efter længere tids hjemmearbejde og inaktivitet. Der er ingen tvivl om, at det har været en hård periode, der har fået smerterne i muskler og led til at blusse op hos mange, som måske ikke har et hævesænkebord eller har siddet for meget i sofaen og arbejdet, siger hun.

Hvis du vil undgå, at smerterne bider sig fast og bliver til kroniske lidelser, er det vigtigt, at du holder dig i gang. Du kan eksempelvis indføre en rutine med en gå- eller cykeltur både morgen og aften, og du bør også tage pauser i løbet af dagen. Rejs dig eksempelvis fra stolen og sving kraftigt med armene i tre minutter for at få blodcirkulationen i gang.
– Man glemmer nemt at holde pauser, når man sidder derhjemme. Men det er ikke raketvidenskab. Det handler om at få pulsen op og skabe variation i det stillesiddende arbejde, siger hun.

Mærker du en uvant ømhed eller vågner om natten med smerter i kroppen, skal du tage det alvorligt.
– Længere tids påvirkning af muskler, led og nerver kan godt sætte sig, så du er nødt til at søge behandling og vejledning. En musearm er jo lidt en kronisk skade, der kan vende tilbage fra tid til anden. Jo før, du reagerer på det, jo bedre, siger Lone Kousgaard Jørgensen.

Hvis du fremadrettet ønsker en mere permanent ordning om at arbejde mere hjemme, opfordrer kiropraktorformanden dig til at tale med din arbejdsgiver om at få styr på hjemmearbejdspladsen.
– Måske er din skærm for lille, måske sidder du i en skæv arbejdsstilling. Det er vigtigt, at du tager den snak med din arbejdsgiver og sørger for at få fragtet kontorstol, tastatur og en ordentlig skærm hjem, siger hun.

Tvunget hjemmearbejde

Mens mange it-professionelle altså går med overvejelser om, hvorvidt de skal arbejde mere hjemmefra, er der også nogle, hvor valget er truffet for dem. Det gælder blandt andet de ansatte på DXC, hvor ledelsen har meldt ud, at de skal arbejde hjemme frem til 31. december. Og det må ledelsen gerne.
– Arbejdsgiveren har ret til at lede og fordele arbejdet, herunder bestemme hvor det skal udføres, og så længe arbejdsgiver betaler din løn, har du pligt til at stille din arbejdskraft til rådighed. Det vil sige, at du skal udføre dit arbejde, som du plejer i det omfang, det kan lade sig gøre hjemmefra, siger Camilla Winther, der er jurist i PROSA, og tilføjer:
– Når der ikke er tale om en varig ændring af arbejdssted fra kontor til hjemmearbejdsplads, men kun en tidsbegrænset ændring af arbejdssted, så kan du ikke nægte.

Er der derimod tale om en varig ændring af arbejdsstedet, så du fremadrettet permanent skal arbejde hjemmefra, bør du kontakte PROSA og høre nærmere om tillæg til kontrakt og arbejdsgivers forpligtigelser i forhold til arbejdsmiljøloven, anbefaler juristen.

Udfordringer

Spørger man de it-professionelle, hvordan det er mindre effektivt at arbejde hjemme end på arbejdspladsen, peger 63 procent af deltagerne i undersøgelsen på, at det er vanskeligere at videndele og sparre med kollegaerne.
– Undersøgelsen viser, at der er et behov for en vekselvirkning mellem hjemmearbejde og perioder, hvor man er til stede samtidig på arbejdspladsen. Særligt peger mange på, at den indledende projektfase er et tidspunkt, hvor det er væsentligt at mødes fysisk, siger Allan Pleman.

Han oplever samtidig, at der er et stort behov for at få afklaret, hvornår og hvor længe det er i orden at have slukket for kommunikationen, når man arbejder hjemme.
– Nogle respondenter peger på, at netop denne mulighed er med til at fjerne forstyrrelser, mens andre irriteres over, at de ikke får svar på deres henvendelser, fordi det blokerer for, at de kan komme videre med deres arbejde, siger han.  

Nogle it-folk har det rigtig svært med at arbejde hjemme. Hele fem procent – altså små 125 personer – tilkendegiver i undersøgelsen, at de har fået psykiske skader af at arbejde hjemme. Og hvis du ved, at du mistrives ved at sidde hjemme, er der ifølge jurist Camilla Winther kun én ting at gøre.
– Tag en snak med din arbejdsgiver og fortæl om årsagen til din mistrivsel, så I i samarbejde kan forsøge at finde en løsning på problemet. Om det skal være en isoleret arbejdsplads på virksomheden eller et kontor ude i byen må afhænge af situationen. Men det er vigtigt at gøre din arbejdsgiver opmærksom på, hvis du mistrives – både under corona og generelt, siger hun.

Slæk ikke reglerne

Men faktum er, at hjemmearbejdet er kommet for at blive. Flere og flere it-professionelle både ønsker og får lov til at arbejde mere hjemme. Og samtidig oplever PROSA arbejdsgivere, der nedlægger de faste kontorarbejdspladser og på den måde begrænser de ansattes brug af arbejdspladsen. Det har ført til ønsker om at slække på reglerne for hjemmearbejde. Blandt andet har administrerende direktør i Codan, Christian Baltzer, foreslået, at grænsen for, hvornår kravene til hjemmearbejdspladsen gælder, flyttes fra én til to hjemmearbejdsdage ugentligt.

Men det er ikke vejen at gå, understreger Allan Pleman. Han oplyser, at PROSA arbejder aktivt for, at loven ikke ændres.
– Der er ingen grund til at revidere reglerne, og i PROSA ønsker vi at holde fast i kravene om indretning af hjemmearbejdspladsen. Jeg kan absolut ikke se nogle fordele i, at man vil fjerne den lovbestemte beskyttelse for medarbejderne. Kravene til hjemmearbejdspladsen er altså ikke særligt skrappe. Alt kan gøres med relativt få midler og på en måde, som passer ind i medarbejdernes hjem, siger han.

Støj på kontoret

Hele 60 procent af respondenterne i PROSAs undersøgelse siger, at de bedre kan koncentrere sig hjemme end på arbejdspladsen.
– Jeg synes, det er tanke­vækkende, at så mange har arbejdspladser, hvor de ikke kan få ro til at koncentrere sig om arbejdet. Det burde være i virksomhedens egen interesse at lave anvendelige arbejdspladser, siger Allan Pleman, arbejdsmiljø­konsulent i PROSA.

Oplevelser med at arbejde hjemme:

Minus

40 procent peger især på manglen på den daglige kontakt med kollegaerne.
22 procent fik ikke holdt pauser.
17 procent havde svært ved at få adskilt fritid og arbejdstid.

Plus

76 procent var glade for at slippe for transporten.
65 procent oplevede større fleksibilitet mellem arbejde og fritid.
60 procent fandt det lettere at koncentrere sig.