PROSA: Afsæt 30 millioner kroner til at undersøge psykiske arbejdsskader

Af Nicolai Scharling

Kun 5 procent af de anmeldte psykiske lidelser blev i 2022 anerkendt som arbejdsskader.
Samtidig har en undersøgelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervsråd vist at arbejdsrelateret stress koster samfundet omkring 55 milliarder kroner om året og koster, hvad der svarer til 55.000 fuldtidsstillinger.

”Det er ikke bare et problem, det er et kæmpe problem, og faktisk også uacceptabelt, at vi ikke sætter mere og målrettet ind for at begrænse stress, forebygge og hjælpe de ramte", fastslår næstformand i PROSA, de IT-ansattes fagforening, Curt Kjærsgaard Raavig.

Han fortsætter:
"De er tilmed ramt af, at Arbejdsskadesystemet er forældet. Det er et system, der er gearet til industrisamfundet, hvor arbejdsskader som regel var fysiske. I dag er det helt andre udfordringer, men mindst lige så alvorlige. Desværre bliver de kun meget sjældent anerkendt”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.

PROSA har derfor skrevet til beskæftigelsesordførerne og opfordret til, at der på Finansloven, som regeringen præsenterer sit udspil til i dag fredag 29. august, og som siden skal forhandles, afsættes 30 millioner kroner til en ekspertgruppe, der skal se på, hvordan psykiske arbejdsskader i højere grad kan anerkendes i arbejdsskadesystemet.

Problemet er, at psykiske sygdomme skal dokumenteres i arbejdsskadesystemet på samme måde, som hvis det drejede sig om fysiske sygdomme. Og det er særdeles svært i mange tilfælde, hvor det drejer sig om stress og udbrændthed.

”Det bør altså være lettere at få anerkendt psykisk sygdom som en erhvervssygdom. Det betyder, at arbejdspladsen kan stilles til ansvar, og at den enkelte medarbejder kan opnå erstatning, hvis arbejdsgiveren ikke har gjort nok for at sikre et sikkert arbejdsmiljø", siger næstformanden.

"Derfor skal vi have ekspertgruppe, der skal se på, hvordan psykiske arbejdsskader i højere grad kan anerkendes i arbejdsskadesystemet”, fastslår Curt Kjærsgaard Raavig.

PROSA forslår at ekspertgruppen skal udvikle grundlaget for og komme med anbefalinger til at øge anerkendelse af psykiske arbejdsskader.

Ekspertgruppen kan iværksætte udredninger af eksisterende viden, nye analyser, samt afsøge mulige veje til at sikre en mere ligestillet anerkendelse af fysiske og psykiske arbejdsskader, herunder via lovgivning, ændring af dokumentations- og evidenskrav.