PROSA om ledighedstal: Opmærksom men ikke bekymret

Curt Kjærsgaard Raavig

Tal fra IT-Branchen viser efter et årti med lav ledighed, at arbejdsløsheden stiger for it-ansatte i Danmark. PROSAs næstformand er ’opmærksom men ikke bekymret’, skriver version2.

I december 2023 kunne IT-Branchen dokumentere det største fald af it-ansatte i 10 år, og Det Økonomiske Råd spår et stigende fald i ledighed i 2024, som dog forventes at vende igen i 2025, skriver Version2

Tendensen bekræftes i nogle af Danmarks største it-virksomheder, og hos Systematic bemærkes det, at ’temperaturen går en anelse ned efter et glohedt arbejdsmarked’.

Hos PROSA ses en svag stigning af ledighed blandt medlemmerne, og næstformand Curt Kjærsgaard Raavig er ’opmærksom men ikke bekymret’.

"Vi har haft en lang periode med nærmest konstant vækst, men nu ser vi altså, at tallene vender lidt. Vi kan også se på vores medlemshenvendelser, at der er en stigning i antallet af fyringer rundt omkring på de danske arbejdspladser. En stor del af dem finder lykkeligvis hurtigt et job igen," siger han.

Husk at du altid kan rådgive dig med vores eksperter, hvis du har spørgsmål til dit arbejdsliv.

> Læs mere om fyringer og opsigelser

> PROSA er bekymret: Amerikansk selskab massefyrer i Danmark