PROSA holder fortsat åbent, men kun efter aftale. Vi beder alle ansatte såvel som medlemmer om at møde op med gyldigt coronapas. 

Software

Kodekunst: LIFE AS WE DON'T KNOW IT

Pablo Andrioli er en 42-årig, selvlært kodekunstner, der er bosat i Buenos Aires, Argentina. Han underviser på Multimedia Art Faculty ved National University of Arts i Argentina.

Dette fremmedartede landskab er skabt af den argentinske kodekunstner Pablo Andrioli. Kunstværket er en kalejdoskopisk IFS fraktal, som er kodet i en fragment-shader ved hjælp af Signed Distance Fields (SDF), som er en metode til at lave 3D overflader.

Pablo Andriolis arbejde er baseret på at skabe billeder og animationer udelukkende fra kode ved hjælp af fragment shader programmering. Han er primært fokuseret på fraktalkunst og er aktiv på hjemmesiden Shadertoy, hvor det er muligt at kode online real-time animationer.

I øjeblikket deltager han i en demoscene, som er en international subkultur for computerkunst, hvor han laver grafik i ”4kb introer”: Selvstændige, ekstremt små edb-programmer, der producerer audiovisuelle præsentationer. Det sker under pseudonymet Kali.

For mig er shader-kunst ligesom at bygge et skib inde i en flaske. Det er lige så svært, som det er tilfredsstillende

Se mere på Instagram: [@ok.im.kali] og på shadertoy.com/user/Kali