Skal det være lettere at hente udenlandske it-folk til Danmark?

Udenlandsk arbejdskraft er velkommen på normale løn- og ansættelsesvilkår. Men det skal ikke være i stedet for at ansætte danske ledige, skriver næstformand Hanne Lykke Jespersen.

Arbejdsgiverne og en række politiske partier presser hårdt på for at få lempet reglerne for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. It-området er et af dem, der ofte bruges som en del af argumentationen for, at der er behov.

Lad mig sige det klart: Jeg har mere end vanskeligt ved at se et behov for yderligere lempelser.
Arbejdsgiverne kan i forvejen hente al den arbejdskraft fra hele EU, Island og Norge, som de ønsker – endda uden nogen form for krav til løn- og ansættelsesvilkår.

Oven i det kan arbejdsgiverne hente al den arbejdskraft, de ønsker uden for Europa via blandt andet positivlisten og den såkaldte beløbsordning. Kravet er bare, at de skal tilbyde vores nye kollegaer helt normale løn- og ansættelsesvilkår.

Men der er også arbejdskraft, som findes meget tættere på. For selv om der er ganske god beskæftigelse i faget, har vi stadig en del ledige.

Her må der simpelthen gøres en indsats – også af arbejdsgiverne og gerne med hjælp fra staten. Der kan være behov for en faglig opdatering af ledige, der har været uden for faget et stykke tid. Det kan være en introduktion til nye typer af platforme, værktøjer og metoder.

Dette kan formentlig klares med et eller flere kurser. Men disse kollegaer kan faktisk faget. Og så kan de ikke mindst dansk sprog og kultur, og de ved, hvordan man arbejder med projekter her. Alt sammen ting som de nye først skal til at lære, når de kommer til landet.

Vi har et stort behov for, at arbejdsgiverne bliver mere konkrete med, hvilke kvalifikationer de efterspørger. Det er lang tid siden, at der har været arbejdsgivere, som har sagt, at netop de mangler en bestemt form for arbejdskraft. Og når de råber højt, har det ofte vist sig, at de faktisk ikke har behov.

I PROSA byder vi udenlandsk arbejdskraft velkommen, når bare de får normale løn- og ansættelsesvilkår. Men det skal ikke være i stedet for at ansætte danske ledige.

Vi må også sige, at der er behov for mere kontrol med, hvilke løn- og arbejdsvilkår arbejdsgiverne faktisk betaler den udenlandske arbejdskraft. Vi kan se, at firmaer, der bruger store mængder af udenlandsk arbejdskraft, systematisk underbyder andre virksomheder i stort omfang. Det er svært at tro, at de betaler normal dansk løn.

Og vi kan ikke bare spørge de ansatte, hvad de tjener, for de er meget ofte bange for at tale med nogen. Især arbejdskraft fra Indien er normalt ansat i Indien og udstationeret til Danmark. Det sker under vilkår, hvor de ikke kan skifte arbejde til en anden dansk virksomhed, før de har været hjemme.

Og i Indien kan man ikke få arbejde, hvis man har en konflikt med sin tidligere arbejdsgiver. En kontrakt med normale løn- og ansættelsesvilkår er ikke meget værd, hvis man ikke også får den aftalte løn og arbejdstid.

Herudover ligger det jo også lige til højrebenet at uddanne flere it-folk. Det tager selvfølgelig tid, før de er klar til arbejdsmarkedet, men der behov for, at vi kigger lidt længere ind i fremtiden, så vi kan dække behovet for arbejdskraft – også fremover.