It og samfund, It-tendenser

Techgiganter under angreb

Topcheferne for Amazon. Apple, Google og Facebook. Foto: Ritzau/Scanpix

Vi elsker deres apps og strømlinede tjenester. De store techvirksomheder – Facebook, Amazon, Google og Apple – er kreative, presser teknologien til det yderste og viser os, hvor strålende fremtiden kan blive. Men spejderdrenge, det er de ikke. Når det kommer til rå business, går de til stålet og tvinger de små konkurrenter i knæ. Det er budskabet fra den amerikanske kongres, der i en ny, omfattende rapport hudfletter techgiganternes forretningsmodel.

I sidste uge smed det særlige big tech-antimonopoludvalg i den amerikanske kongres en moppedreng af en rapport på bordet. Gennem mere end 400 sider gennemgår de Facebook, Google, Apple og Amazons forretningsmetoder. Og de lægger ikke fingrene imellem.

Hele området er dybt betændt. De har alle, med varierende grader af ufinhed, indhegnet deres respektive markeder, så ingen andre kan komme til, og så de i fred og ro kan malke os alle og producere overnaturlige profitter, mens innovation og iværksætteri langsomt dræbes.

Men hvad er det, det amerikanske kongresudvalg mener, techgiganterne har gjort? Prosabladet har læst rapporten for dig og uddraget essensen. Her er fem nedslag i hver af de fire stores skudsmål.

Apple

Apple er den af de fire, der slipper billigst i rapporten. Verdens mest værdifulde virksomhed har ligesom de andre tre spredt deres forretningsaktiviteter bredt, men kongresudvalget bruger næsten alle deres kræfter på et enkelt punkt: App Store og iOS. Macs, iPhones, ure og Airpods – som er dem, Apple tjener klart flest penge på – er ikke i skudlinjen denne gang.

Men når det gælder App Store og iOS er rapporten til gengæld klar i mælet. Apple er, sammen med Google, dominerende på App Store markedet. I praksis er der nemlig kun de to at vælge imellem. Og har du et Apple-device, er du låst: Det er kun i Apples egen App Store, du kan hente nye apps. Apple har, siger rapporten, monopol på distribution af apps til iOS-devices. Og så har den fem pointer, der stikker særligt frem.

1. 30 procent er alt for dyrt

Det fantastiske ved at være monopolist er, at du kan sætte prisen så højt, du vil. Kunderne har ikke noget valg. Hvis de vil have det, du sælger, må de til lommerne. Leverandørerne har det på samme måde, bare omvendt: De må sælge til den pris, Apple vil give. Heller ikke leverandører har andre steder at gå hen.

Det udnytter Apple, siger rapporten. Apple tager 30 procent af alt salg gennem App Store plus et grundgebyr for app-udviklere for overhovedet at være på. In App Purchases koster også 30 procent. Læg dertil, at alt, der tilgås gennem en app, skal købes i App Store. Det er ikke tilladt at sælge det direkte fra sin egen hjemmeside.

Og der er mange penge på spil- Kongresudvalget skønner, at Apple i 2019 omsatte for cirka 15 milliarder dollar. Og det er næsten overskud alt sammen. Måske kostede det 100 millioner dollar at holde butikken i luften. Det giver næsten 100 milliarder danske kroner på bunden. Det samme som fire metro-city-ringe. “Supra-competitive profits”, kalder kongresudvalget det.

2. Fylder for meget i App Store

Det er ikke kun med prissætningen, Apple presser citronen. Også ved placeringen i App Store, som Apple jo selv kontrollerer, giver Apple sig selv forspring. Apples egen apps står systematisk øverst.

Hvis der er nogle apps, som særligt truer Apples egne, risikerer de også at blive smidt ud af App Store uden gode grunde. Og reglerne, der styrer, hvad man må og ikke må, er elastik i metermål, som Apple i det hele taget kan fortolke efter forgodtbefindende.

3. Apple “sherlocker” og kopierer

I App Store kan Apple kigge alle de andre apps over skulderen. Se hvem der køber hvilke apps, og hvad brugerne interesserer sig for. Med demografi og trends og det hele. Det hedder at “sherlocke”. Og Apple bruger den viden til selv at lancere egne apps, der kan det samme, fortæller rapporten. Det nærmer sig industrispionage.

4. Tekniske benspænd

Ikke alle apps er lige på iOS. Nogle – Apples egne – må mere end andre. Almindelige apps kan bruge offentlige API’er til at tilgå funktionalitet på devicet. Men Apple har også sine egne private API’er, som kun de selv har adgang til. Det er eksempelvis kun Apple Pay-app’en, der må bruge NFC-radioen på iPhones til at tale trådløst med betalingsterminaler. Synd for MobilePay og Dankort. Alle browsere skal bygge på Apples webkit-browser motor. Synd for Chrome.

5. Egne apps fylder hele startskærmen

Køber du en ny iPhone, er den forhåndsudstyret med hele 40 Apple-apps. Det er dejligt let for brugeren. Men ikke særligt fair overfor konkurrerende apps. Der skal meget til, for at skifte eksempelvis browseren ud. Misbrug af kontrollen over operativsystemet, forstår man.

Facebook

Når det kommer til Facebook, er det hele Facebook inklusive Instagram, WhatsApp & Co, der står for skud i kongressens rapport. 24 milliarder dollars – cirka seks metroringe – lavede den sociale gigant sidste år i overskud på primært annoncer. Det gør Facebook til den ene halvdel af annonce-duopolet på nettet sammen med Google.

1. Forretning på brugernes data

Facebook har fundet en skøn data-mølle at lave forretning på: Facebooks mange brugere giver mange data. Mange data gør det muligt at lave meget personalisering. Meget personalisering giver flere brugere. Og flere brugere giver endnu flere data. Og så videre. Når først det ruller, er det netværkseffekt for fuld udblæsning. Og reklamekronerne følger bare med.

2. Køber konkurrenterne

På markeder med netværkseffekter er der typisk kun en enkelt vinder. Sådan er det også her. Facebook har monopol på social networking, siger rapporten. Og på det annoncemarked, der hører til.

Derfor har Facebook ikke nogen af konkurrere mod. Eller rettere: De konkurrenter der findes – Instagram og WhatsApp – har Facebook for længst købt op. Og det er ikke nogen rigtig konkurrence indbyrdes, for de passer selvsagt på med ikke at slå hinanden rigtigt ud.

Det er en vigtig pointe: Massive opkøb og tilpasninger er ikke vejen til at få mange fede og forskellige sociale netværk. Det er vejen til udvidet leverpostej.

3. Kopierer og dræber konkurrenter

De konkurrenter, Facebook ikke har købt, har de kopieret og dræbt. Se for eksempel på Snapchat. De ville ikke sælge, og så tog Facebook skeen i den anden hånd og klonede hele Snapchats Story-koncept. Nu er Snapchat ikke en trussel længere. Sådan ser skridt nummer to i Facebooks såkaldte “Acquire, copy, kill”-strategi ud, siger kongresudvalget i rapporten.

Dræberelementet er mest rendyrket i historien om Facebook og Vine. Da Twitter i 2012 lavede sin Vine videotjeneste, hookede de op på Facebooks dengang åbne, sociale graf. Den havde hjulpet Facebook til at vokse indtil da. Men nu var Facebook blevet store nok og havde ikke brug for den længere. Så de lukkede kassen i.

Tre år efter døde Vine. Af misbrug af kontrol og monopol.

4. Låser brugerne inde

Andre tjenester, hvor du er hooket op med dine Facebookdata, lever i det hele taget livet farligt. Tag for eksempel Spotify. Hvis du har lavet din Spotify med Facebook, og fået alle dine Facebook-venner med over, er du låst til dem og Facebook til evig tid. Skal Facebook disconnectes igen, skal du starte Spotify helt forfra. Med playlister og favoritter og det hele. Facebook udnytter sit data-forspring uden store skrupler.

I det hele taget er dine Facebook-data ikke noget, Facebook har lyst til, at du rigtigt selv har noget med at gøre. Jo, du kan downloade meget i dag. Som PDF eller zip-fil. Ikke brugbart, hvis du faktisk gerne ville flytte tjeneste, siger rapporten rigtigt. Læg dertil at muligheden for at hente sine egne data bevidst er gemt væk i undermenuer, som Facebook ved, at de færreste finder vej igennem.

5. Misbruger data

Det var tvivlsom omgang med data, der i sin tid fik Facebook til at købe WhatsApp for svimlende 16 milliarder dollars. De mange penge blev givet ud, fordi Facebook gennem VPN’en Ovano, som Facebook havde købt kort tid før, kunne aflure brugerne, når de VPN’ede, og se hvor mange og hvilken type brugere WhatsApp havde. Og hvordan det hang sammen med brugen af Messenger. Brugerne troede godt nok, at de netop gik på nettet i det skjulte, når de brugte VPN. Men sådan var det altså ikke.

Selvom Ovano-finten blev stoppet, fortsatte Facebook sit datamisbrug – bare på andre måder. For eksempel ville WhatsApp-brugerne (som der er der 2 milliarder af i dag) aldrig blive fusioneret sammen med Facebook-brugerne, sagde Facebook til konkurrencemyndighederne, da de skulle godkende købet. Men det var bare bluff. I 2016 kørte Facebook det hele sammen. For de lever af data.

Google

Ligesom Facebook lever også Google af data. Og ligesom Facebook har Google hegnet deres marked af og har, siger kongresudvalget, monopol på søgning og søgeannoncering. Men hvor Facebook har opkøbt andre sociale tjenester, har Google skabt deres aflukke ved at brede sig ud i browsere, mobiler, korttjenester med mere, der alle direkte eller indirekte støtter op om den lukrative søgeforretning. Overskud i 2019: Otte metroringe – cirka 33 milliarder dollars.

1. Ødelægger egen søgning med annoncer

Google tjener langt de fleste af deres mange penge på søgeannoncer, der dukker op sammen med søgeresultaterne, når du googler.

Det vil sige: Først forsvor Google-stifterne at det var sådan, de ville tjene penge. Men efter kort tid – i 2000 – kom de første små søgeannoncer til ude i højre side. Så kom der en enkelt annonce over søgeresultaterne. Så to, tre og fire. Samtidig blev layoutet på annoncer og søgeresultater mere og mere ens, og dermed sværere og sværere at se forskel på. Alt det viser kongresudvalget med fine screenshots.

Det er den slags, der sker, når der ikke er nogen konkurrenter. Søgningen bliver dårligere og dyrere at bruge for virksomheder, der gerne vil findes, fordi de må betale for overhovedet at blive set. Sådan er monopoler.

2. Unfair konkurrence

Det er ikke kun annoncer, der optager skærmpladsen på Google i dag. Også Googles andre tjenester fylder voldsomt i billedet.

Det gik ud over prissammenlignings-tjenesten Kelkoo, der blev presset ud af forløberen til Google shopping, der pludselig fyldte siden med søgeresultater. Ligesom Googles hoteltjeneste gør det, hvis du prøver at finde et hotel. Eller Googles kortside.

For almindelige virksomheder er effekten den samme: Hvis du vil ses, må du købe dig ind i Googles tjenester. Ikke fordi det giver bedre service til brugerne at ordne søgningen på den måde, forstår man. Men fordi det giver flest penge til Google. Sådan er monopoler.

3. Misbruger Android

Google har haft enorm succes med deres mobile OS, Android. Faktisk ligger det på 75 procent af alle verdens smartphones i dag. Det er da også i princippet gratis at bruge for mobilproducenterne. Men for rigtigt at få det til at virke, er der dog nogle vilkår, de helst skal følge.

Blandt andet kræver Google, at 30 Google-apps præinstalleres og gøres til default-valg på mobilen. Det fylder og giver ikke meget plads til konkurrenter.

Google Play, som er Googles lukrative app-butik, er blandt de obligatoriske apps. Det er smart, blandt andet fordi man skal have en Google konto for at logge ind og bruge den. Hvilket giver Google rar viden om, hvem du er.

4. Udspionerer brugerne

Google Chrome er en anden central og præinstalleret app, der – udover at lade brugerne gå på nettet – tracker brugerne pænt og spytter data ind i Google store datamaskine. Hvilket virker så meget desto bedre med Chromes automatiske login, der knytter din browseradfærd til din Google-konto og identitet.

I det hele taget lækker alle Googles services dine brugsdata til Google selv, så de kan forbedre deres services – og deres reklamesalg.

Men også uden at bruge Chrome tracker Google dig. I hvert fald på din Android mobil, hvis du har sådan en. Det sker blandt andet med Android Lockbox, der i det skjulte registrerer din brug af tredjeparts apps, som ikke er Googles egne.

5. Misinformation til myndigheder

Googles dominans på annoncemarkedet skyldes selvfølgelig de mange Google-brugere. Men også, at Google sidder på en stor del af de annoncestyringstjenester, der findes derude. Blandt andet gennem opkøb af Doubleclick, Admob og flere andre.

I sig selv er det – set med konkurrencebriller – kritisk, når en virksomhed opkøber virksomheder, der ligger længere nede eller højere oppe i værdikæden. Som tilfældet er med en annoncekøber og annoncesælger.

Derfor måtte Google stå skoleret og forklare sig, da købet af Doubleclick blev indgået i 2007, og love, at brugerdata mellem Doubleclick og Google ikke ville blive kombineret. Men tiden går, og i 2016 skete det alligevel. Som rapporten formulerer det, kan man let læse, at Google løj. Helt parallelt til Facebooks køb af WhatsApp.

Amazon

Det er Amazons e-handelsforretning, som kongresudvalgets sætter særligt fokus på. Og ikke eksempelvis Amazons filmproduktion eller supermarkedsdrift. Og selvom cloud-forretningen tages under behandling, er det ikke her, rapporten sætter hovedskytset ind. Det er amazon.com sitet, og alle de Amazon-aktiviteter, der støtter op om det, der er i skudlinjen.

Amazon havde i 2019 et samlet overskud på 11 milliarder dollar – svarende til små tre metro-ringe. Højst den ene metroring kommer dog fra e-handelsaktiviteterne. Til gengæld menes Amazon at stå for halvdelen af al e-handel i USA, og 65-70 procent af den e-handelsomsætning, der går gennem shoppingsites.

Amazon er derfor et “dominant online marketplace” og har “monopoly power” overfor de fleste andre sælgere og leverandører, mener kongresudvalget.

1. Mobning

Lige som mange andre magtfulde instanser virker Amazon helt skruppelløs i kongresudvalgets afrapportering. Faktisk som den værste af de fire, de har under behandling.

Under overskriften “bullying” fortæller rapporten historier om, hvordan Amazon vælger at sælge et produkt billigere end aftalt med leverandøren og tvinger leverandøren til at tage tabet. Om hvordan Amazon fjernede købs- og preorder-knapper fra et bogforlags bøger, fordi forlaget solgte bøgerne billigere et andet sted. Og om hvordan et andet forlag fik fjernet 99 procent af deres bøger fra Amazon, men uden at forlaget fik bøgerne, der allerede var på Amazons lager, retur. Tværtimod fik forlaget fortsat regninger for opbevaringen.

2. Binder butikkerne på hænder og fødder

I det hele taget er butikker, der sælger på Amazon, underlagt meget stramme regler. Blandt andet må de ikke selv kontakte deres kunder.

Butikkerne skal meget hellere benytte Amazons Fullfilment By Amazon-services til lager og forsendelse med mere. Hvilket selvfølgelig koster. Hvis du siger nej, kan du ikke få det eftertragtede Prime-mærke på dine varer. Og uden det, ser det skidt ud. For det er et mærke, som den algoritme, der vælger, hvilken butik kunden skal have tilbudt varen fra, rigtigt godt kan lide.

Ikke overraskende er langt de fleste butikker – 73 procent af alle der sælger på Amazon – derfor på Fullfilment By Amazon. Hvilket resulterer i, at Amazon står for 20 procent af verdens e-handelsforsendelser og ventes at overgå UPS og FedEx i 2022.

Hvis en butik gerne vil sælge sine varer, er det også en god idé at købe godt med annoncer i Amazons eget system. Ikke bare fordi annoncer i sig selv giver bedre salg. Men også for ikke at handicappe sig selv i produktsøgningerne på Amazon.

Her sørger algoritmen nemlig for, at de varer, som der annonceres for, og som derfor sælger bedst, også kommer højst til tops i søgeresultaterne.

3. Spionerer og udkonkurrerer egne kunder

Et af de store problemer med Amazon er, at butikker på Amazon skal kæmpe mod ikke bare andre butikker, men også mod Amazon selv. Amazon har en dobbeltrolle som både markedspladsindehaver og markedspladsaktør, som er som skabt til at give problemer.

Og dobbeltrollen giver problemer, fortæller kongresudvalget. For Amazon kan ikke finde ud af at holde de to kasketter adskilt. For eksempel kigger Amazon-ansatte butikkers salg over skulderen, og når de ser en vare, der sælger særligt godt, parallelindkøber de varen og sælger den i en af Amazons egne shops. Hvis altså ikke Amazon vælger at få varen produceret selv, så de kan sælge den med Amazons eget brandnavn i stedet for det originale.

4. Censurerer butikken

Lige som i Google og Apples App Stores, skubber Amazon konsekvent sine egne varer forrest i udstillingsvinduet på Amazon.com – blandt andet ved hjælp af de mange interne data over, hvordan andres produkter sælger, som Amazons ansatte har adgang til. Almindelige butikker kan dog også få lov at kigge, men det kræver, at de først lægger 30.000 dollar eller mere på bordet.

Amazon fjerner også produkter, de ikke kan lide, og gør det umuligt for andre at annoncere i Amazon. Det sidste oplevede en butik, der ville sælge et produkt, der konkurrerede med Amazons egen Roku-boks, fortæller udvalgsrapporten.

5. Alexa og Ring giver nervøsitet

Disse skrækeksempler – og der er flere endnu – gør kongresudvalget urolig for, hvad Amazon kan finde på at foretage sig på de andre markeder, Amazon er på vej ind på. For eksempel markedet for smartspeakers, som Amazon sidder på 60 procent af i USA.

Hvis du har prøvet at bestille noget gennem et Voice-interface, ved du, at det i sagens natur ikke giver dig visuelt overblik over alternativer, og derfor indbyder til alle mulige former for manipulation i valget af, hvilke produkter, der promoveres og hvordan.

Amazons opkøb og store aktivitet omkring dørklokke-hjemme-overvågnings-systemerne fra Ring giver også panderynken. For når Amazon modtager et videofeed fra hjemmet, opgangen eller indkørslen, får de så viden, som de kan bruge til at sætte sig endnu tungere på vareleveringsdelen af deres e-handelsforretning, spørger udvalget.

Kommentarer

Log på Mit PROSA for at se eller skrive en kommentar til artiklen