Software

Vi ofrer vores frihed på bekvemmelighedens alter

Foto: Lizette kabré

Grundlæggeren af GNU-projektet, Richard Stallman, kommer med en kraftig kritik af, at mange i stigende grad ofrer frihed for at få bekvemmelighed. Som når vi benytter Facebook, Netflix, mobiltelefoner og de fleste styresystemer. Den eneste løsning, siger han, er fri software.

Mange mennesker lever i en ikke-fri verden, hvor vi ikke har kontrol med, hvordan software begrænser vores handlemuligheder og registrerer vores handlinger. Det kan potentielt bruges imod os, eksempelvis af stater, advarer grundlæggeren af Free Software Foundation, amerikaneren Richard Stallman. Tidligere på året besøgte han Danmark, hvor han gav foredrag på engelsk på en række universiteter.

I den anledning overværede Prosa­bladets udsendte hans foredrag på IT-Universitetet (ITU) i København og fik efterfølgende lejlighed til at interviewe ham på DTU, hvor han også skulle tale.

Richard Stallman advarer om, at vi giver køb på vores frihed, når vi benytter Facebook, streaming-tjenester som Netflix og Spotify, online-bøger fra Amazon, moderne smartphones eller blot har computere eller ­enheder med styresystemerne Windows, Mac­OS, Android, iOS eller ChromeOS ­installeret.

I stedet for at ofre vores frihed, burde vi ofre vores bekvemmelighed, mener han.
– Frihed kræver nogle gange ofre. Hvis du ikke er villig til at bringe ofre for din frihed, så mister du den. For dem, der har magt, kan bruge den til at skabe situationer, hvor du enten er nødt til at acceptere noget besvær eller opgive din frihed, siger Richard Stallman.

Kom til opstartsmøde for et fri software netværk i Danmark

Han opfordrer folk til at vurdere, om den software, de benytter, knægter deres frihed.
– For at få ikke-fri software helt ud af dit liv, er du nødt til at være stædig, beslutsom og værdsætte frihed højt nok til, at du kan sige nej til ting, selv ting der giver dig betydelig bekvemmelighed. Hvis der er nok mennesker, der siger nej, kan de forandre institutioner, siger han.

Stalins drøm

Han kritiserer, at mange softwareprogrammer har en “bagdør”, der lytter til instrukser fra en anden, så programmet kan udføre ting, brugeren ikke ønsker.
– Windows har en universel bagdør, Amazon "Swindle" har det, mobiltelefoner har dem. Den universelle bagdør i mobiltelefoner bruges ofte til at konvertere dem til altid tændte lytteenheder. Når du kombinerer det med lokalitetssporing, har du Stalins drøm: Noget, der sporer dine bevægelser og hele tiden lytter til samtalerne omkring dig. Desværre for Stalin eksisterede teknologien ikke i hans tid, så han kunne beordre alle til at have dem. Jeg tror, at mange af jer frivilligt bærer Stalins drømmeenheder, sagde han under foredraget på ITU.

Her kritiserede han generelt programmer, der er forbundet til internettet.
– De mest ubehagelige tilfælde kommer fra streaming-apps, transport-apps og sundheds-apps som kvinders menstruations-apps. Du bør ikke bruge disse apps. Du bør bruge programmer, der kører på din computer og ikke taler med nogen andre, siger Richard Stallman.

Han taler derfor også imod tjenester som Netflix og Spotify:
– Spotify laver lister over alt, hvad brugeren har lyttet til, og Netflix laver lister over, hvad folk har set. Det vil jeg ikke være med til. At vide, hvad folk har lyttet til eller set, er særdeles brugbart til undertrykkelse, siger han og fastslår:
– Ethvert produkt, der har en computer og snakker over internettet, er uacceptabelt. Det vil udspionere dig.

Af lignende årsager er Richard Stallman og Free Software Foundation imod Digital Rights Management (DRM), som de konsekvent kalder Digital Restrictions Management.
– Med DRM kan en virksomhed begrænse, hvilke computere der kan afspille lyd- eller videofiler eller disks, og hvilke brugere der kan afspille dem. DRM kan også begrænse kopiering og optagelse, siger Richard Stallman.

Han indvender, at DRM specifikt er designet til at forbyde noget, som brugerne ønsker. Og at han ikke vil benytte noget system, der er designet til at begrænse brugeren. Af samme grund benytter han heller ikke Blu-ray disks.
– Jeg vil ikke bruge produkter med DRM, medmindre jeg har alt, hvad jeg skal bruge, til rådighed for at bryde håndjernene. Jeg værdsætter min frihed mere end alle film, der nogensinde er lavet, siger han.

Selv lever Richard Stallman fuldstændig i overensstemmelse med sine principper. Da han var på besøg i Danmark, tog det tid at koordinere aftaler med ham, for han nægter at bære rundt på en mobiltelefon. Han er selvsagt ikke på Facebook, og e-mails ser han kun en gang i døgnet. Men han benytter sig gerne af andres mobiltelefoner.
– Jeg vil ikke have mine samtaler lyttet til. Jeg vil ikke have mine bevægelser sporet. Jeg har aldrig båret en mobiltelefon. Men jeg bruger andre folks mobiltelefoner. På den måde ved Big Brother ikke, at det er mig, forklarer han.

Brugerkontrol

Richard Stallmans grundlæggende budskab er, at det er brugeren, der skal have kontrollen. Det er softwarebrugeren, der skal kunne gennemskue, hvad programmet gør, og have mulighed for at ændre på programmet, hvis det ikke gør det, brugeren ønsker. Dels for at brugeren skal kunne beskytte sig selv og de fællesskaber, brugeren indgår i, dels af mere praktiske årsager, hvis programmet har fejl eller ikke har de funktioner, man selv eller fællesskabet har brug for. Til det formål taler Richard Stallman om forskellen mellem “fri software” og “ikke-fri software”.
– Fri software betyder software, der respekterer brugerens frihed og fællesskab. Vi taler om frihed, ikke pris; om du betaler for at få en kopi, eller får den gratis, er en mindre detalje. Det, det handler om, er: Når du har fået en kopi, hvordan behandler den dig så? Respekterer softwaren din frihed, eller tramper den på din frihed? Respekterer den det fællesskab, du er en del af, eller opdeler den dit fællesskab, spørger han.

Ved fri software skal brugeren blandt andet have mulighed for at læse og ændre i kildekoden og redistribuere softwaren.
– Enten er det brugeren, der har kontrollen over programmet, eller også er det programmet, der har kontrollen over brugeren, der findes ikke andre muligheder, fastslår Richard Stallman.
Han oplever tit, at folk forveksler fri software med open source. Men open source har et andet sigte, forklarer han.
– Open source fører generelt til programmer, der er frie, men ikke indeholder vores moralfilosofi. Det er jeg ikke tilhænger af, siger han og forklarer:
– Fri software handler om at respektere brugerens frihed og fællesskab, om at behandle brugeren på en ordentlig måde. Open source opfordrer dig til at ændre i kildekoden, men siger ikke noget om, hvad der er rigtigt og forkert. Det legitimerer ikke-fri software. Filosofien bag open source anerkender ikke, at brugere har rettigheder, som udvikleren er forpligtet til at respektere.

Kina som skræmmebillede

Richard Stallman står selv bag et alternativ til de ikke-frie styresystemer. I 1983 annoncerede han projektet med at udvikle styresystemet GNU, der udelukkende skulle bestå af fri software. I starten af 1990’erne manglede man det sidste element, kernen. Og da Linus Torvalds i 1991 udviklede Linux-kernen og i 1992 gjorde Linux til fri software, kunne man sammen med GNU-systemet få et komplet styresystem med fri software.
– Kom og lev med os i den frie verden. Vi har bygget den med styresystemet GNU og kernen Linux, opfordrer Richard Stallman.

Det er nærliggende at opfatte Richard Stallman som en forkæmper for, at vi ikke ender med et samfund som i George Orwells 1984. Richard Stallman trækker dog et andet og mere nutidigt eksempel frem.
– I dag taler vi om “kinesificering”, fordi Kina viser os, hvad det er, vi bliver trukket hen imod, og hvor forfærdeligt det er. Den eneste måde at undgå, at data bliver brugt som i Kina, er slet ikke at indsamle dataene. Det er utilstrækkeligt at regulere, hvordan data bliver brugt, for dataene vil blive brugt til at gøre skade, indvender Richard Stallman.

Han er opmærksom på, at også hans eget land indsamler data, så i hver eneste e-mail, han sender, forsøger han at gøre efterretningsagenter, der måtte læse med, opmærksom på sagen.
I begyndelsen af enhver e-mail fra Richard Stallman står der således: "To any NSA and FBI agents reading my email: please consider whether defending the US Constitution against all enemies, foreign or domestic, requires you to follow Snowden's example.”
– Bare at sige: “Hej, jeg ved, at I måske overvåger mig”, synes ikke at være tydeligt nok. Jeg ønskede at give dem en besked med noget, jeg virkelig havde på hjerte. Og noget, der havde en mulighed for at påvirke dem. Så jeg appellerer til deres patriotisme. De aflægger ed på, at de vil forsvare USA’s forfatning mod alle fjender, udenrigs som indenrigs. Nogle få af dem tager det alvorligt nok, som Edward Snowden, siger Richard Stallman.

Dr. Richard Matthew Stallman

  • 66 år
  • Leder af Free Software Movement, som han lancerede i 1983. Samtidig annoncerede han projektet med at udvikle styresystemet GNU, der udelukkende skulle bestå af fri software.
  • Præsident for Free Software Foundation, som han lancerede I 1985 og arbejder frivilligt for.
  • Opfinder af copyleft-­konceptet og forfatter (sammen med advokater) af GNU General Public License (GNU GPL), der implementerer copyleft, og som blandt andet WordPress benytter.
  • Udvikler af teksteditoren GNU Emacs, GNU Compiler Collection og GNU Debugger.
  • Bachelor i fysik, Harvard University, 1974.
  • Programmør ved Laboratoriet for kunstig intelligens ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) 1971-1984.
  • I dag bruger Richard Stallman det meste af sin tid på at udbrede kendskabet til fri software m.m. gennem foredrag rundt om i verden.
  • Richard Stallman har modtaget en stor mængde priser for sit virke, herunder en lang række æresdoktorgrader fra universiteter rundt om i verden.

Software skal respektere din frihed

Som grundlægger af Free Software Foundation mener Richard Stallman, at al software skal være “fri software”. Man skal frit kunne ændre i softwaren til gavn for sig selv og fællesskabet.

Begrebet “fri software” handler om frihed, ikke om prisen, ikke om hvorvidt programmet er gratis eller ej. Fri software handler om, at det er brugeren, der skal have kontrollen over programmet, i stedet for at ejeren af programmet har kontrol over brugeren. I praksis skal brugeren derfor have mulighed for at se, hvilke opgaver programmet udfører, og mulighed for at ændre i programmet, så det udfører de opgaver, brugeren ønsker.

For at det kan lade sig gøre, definerer Richard Stallman et program som fri software, hvis det overholder følgende fire punkter:

  1. Du har friheden til at benytte programmet på præcis den måde og med det formål, du ønsker.
  2. Du har adgang til at læse programmets kildekode og friheden til at ændre kildekoden, så programmet udfører det, du ønsker, det skal udføre.
  3. Du har friheden til at kopiere programmet og give det eller sælge det til hvem, du ønsker.
  4. Du har friheden til at kopiere en ændret version af programmet og give eller sælge den til, hvem du ønsker.

Med de to sidste punkter er der taget højde for, at de fleste brugere ikke selv er programmører. Med dem opnår brugeren en kollektiv kontrol over programmet, således at brugeren i fællesskab med andre, heriblandt programmører, kan ændre i programmet.

Styre­systemet hedder GNU/Linux

Linux er ikke et styresystem, men en vigtig komponent i styresystemet GNU/Linux. Det gør Richard Stallman tydeligt for enhver, der lytter til hans foredrag.

Står det til Richard Stallman, skal ingen nogensinde kalde Linux et styresystem. For Linux er blot kernen i styresystemet GNU/Linux.
– Folk kender ikke til forskellen mellem styresystemet GNU/Linux og kernen Linux. Linux er én vigtig komponent i GNU/Linux, men det var os, der begyndte udviklingen af systemet. Vi satte målet, vi kom med det største softwarebidrag. Det er derfor uretfærdigt, hvis man kalder hele systemet for Linux og ikke nævner GNU. Vi beder om, at folk giver os lige omtale ved at kalde systemet GNU/Linux eller GNU+Linux, siger Richard Stallman.

Som grundlægger af GNU-projektet har han været med til at programmere styresystemet GNU/Linux. I starten af 1990’erne var man nået så langt, at man kun manglede kernen i styresystemet. I 1991 udviklede Linus Torvalds Linux-kernen, og da han i 1992 gjorde Linux til fri software, kunne man sammen med GNU-systemet få et komplet styresystem med fri software.

botMessage_toctoc_comments_9210