Formandskommentar: Sådan skal et Digitaliseringsministerium version 2 se ud
Af Niels Bertelsen og Curt Kjærsgaard Raavig
I skrivende stund foregår der stadig regeringsforhandlinger her mere end en måned efter folketingsvalget 24. marts.
Vi ved altså ikke, hvordan en ny regering vil se ud, hvad den præcis vil prioritere, og hvad grundlaget for arbejdet i den kommende periode er.
Men vi har en klar ide om, at AI og IT vil spille en større rolle.
Det sker til trods for det larmende fravær af samme under debatten i valgkampen.
I april var flere ordførere nemlig indkaldt til en konference om AI på Marienborg – og det frem gik klart, at flere havde klare holdninger til, hvor vigtig digital suverænitet og en debat om AI var for samfundet.
Herunder påvirkningen af arbejdsmarkedet.
Om det er en pludselig opvågnen på Christiansborg, skal være usagt?
Men det er i hvert fald tiltrængt.
I et debatprogram på DR med deltagelse af blandt andre PROSA og folketingspolitikere fremgik det også tydeligt, at fungerende digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen var enig med PROSAs næstformand omkring mange udfordringer, som står lige foran os, når vi netop taler AI og digital suverænitet.
Derfor kan vi kun håbe, at en ny regering vil gøre det rette og skabe et Digitaliseringsministerium version 2, som belært af erfaringerne fra de sene ste godt tre år bliver udvidet markant. Det kan for den sags skyld oprettes som et nyt IT ministerium.
Hovedsagen er, at det får helt nyt og større ansvarsområde.
Et nyt digitaliseringsministerium/IT-ministerium bør kunne blandt andet have følgende opgaver:
• At kunne stille krav til alle offentlige systemer og de standarder, der bruges på tværs af ministerier.
• Fremme debatten om IT og digitalisering
• Drive en digitalierings-strategi • Samle en national AI-strategi
• Sætte fokus på etik og moral i vores digitalisering
• Inddrage civilsamfund • Drive debatter, så de bliver samfundsdebatter
• Have ansvaret for alt I, som fungerer på tværs af ministerier
• Kunne give påtaler
• Validere valg og udvikle standarder som gælder for stat, regioner og kommuner
• Sikre genbrug
• Undersøge muligheder for open source
• Sikre leverandøruafhængighed
• Sikre fokus på borgerrettigheder
• Sikre digital suverænitet
• Udvikle løsninger som kan skabe vækst på grund af volumen
• Sikre moduler, der går på tværs af offentlige enheder
Eksempler på sidstnævnte er blandt andre:
• Dankort-modul
• Udbetalingsmodul
• PDF-generator
• Tidsbestilling/booking-system
• SMS/e-mail-notifikationssystem
• Afgiv samtykke
• Adressevalidering
Alt ovenstående burde næsten give sig selv, men har aldrig været virkelighed i Danmark, hvor IT og digitalisering ofte er rullet ud efter kludetæppemodeller, hvor hvert ministerium eller styrelse har haft deres egen proces, og hvor afhængigheden af big tech fra USA er vokset.
Samtidig er debatten om IT og digitalisering blevet undertrykt og kompliceret, fordi overblikket og et samlende ministerium har manglet til at drive den.
Hidtil har den primært fundet sted mellem erhvervsliv og ministerier.
Den har ikke været folkelig eller skabt en nødvendig politisk debat, hvor borgerne også er med.
Med AI's indtog er der dog heldigvis vokset en større forståelse for, hvor utroligt vigtigt og af gørende området er.
Ikke mindst for vores sikkerhed, arbejdsmarked, ud dannelse og demokrati.
Vi har brug for at samle trådene, samle overblikket, selv påvirke udviklingen og sikre systemer og brug.
Det gælder på uddannelser, på arbejdsmarkedet og i forhold til, hvordan vi vil vækste og investere selv. Vi skal styrke og investere i egen talentmasse og systemer.
Også på nordisk og europæisk plan.
Vi skal fri af techgiganterne.
Vi skal have styr på egen sikkerhed, og vi skal sikre, at vores arbejdsmarked er klar og kan håndtere bølgen af AI-agenter, uden at det betyder arbejdsløshed, eller at mange mennesker tabes på grund af manglende kvalifikationer.
Vi skal kunne regulere og tage værdidebatten om, hvad værdien af "Made by humans" også indebærer.
Vi skal sikre at vores uddannelser fra grundskole og op kan bruge teknologien uden at tabe færdigheder, eller overlades til techgiganterne.
Men i stedet forstå den, skabe med den og bruge den.
Der er kort sagt nok at gribe fat i – og det starter med et digitaliseringsministerium/IT-ministerium med tyngde på tværs af alle ministerier.
Herunder gerne med en IT-ombudsmand, som kan løfte sager for borgerne politisk.
En IT-ombudsmand vil eksemvis give værdi i sager, hvor:
• Vi indfører systemer, som borgere ikke kan håndtere og disse borgere ikke orker at klage (tænk hjemløse).
• Vurdere om systemer, der påvirker mange, er for svarlige at sætte i drift. F.eks. ejendomsvurderingsystemet.
• I sager som vi blandt andet kender det fra England med Posthus skandalen, hvor et IT-system i årevis var skyld i at tusindvis af ansatte blev udskammet som kriminelle, eller i Sverige, hvor en algoritme fik lov at placere skolebørn i distrikter uden at tage hensyn til, en række centrale forhold, som at der lå en elv mel lem deres hjem og skolen, og hvor forældre efter følgende stod med hele bevisbyrden, eller i Holland, hvor en algoritmefejl var skyld i tusindvis af familier fik frataget børnetilskud af skattemyndighederne.
Vi har brug for et politisk niveau, et lovgivende og en klageinstans som når op på den tyngde og beslut ningskraft, som IT og digitalisering reelt har i samfun det.
Det starter med et stærkere ministerium.
