Active Directory Attacks: Kerberoasting (Online)

Kun for medlemmer
Workshoppen er målrettet deltagere med grundlæggende kendskab til Active Directory og netværkssikkerhed

Trysselsjagt med SagaLabs. Active Directory Attacks: Kerberoasting (Webinar)

Kerberoasting er en af de mest anvendte angrebsteknikker mod Active Directory og bruges af både red teams og reelle trusselsaktører. I denne hands-on workshop lærer deltagerne at udnytte svagheder i Kerberos-protokollen til at anmode om service tickets, som derefter kan crackes offline for at afsløre adgangskoder til servicekonti.

Workshoppen giver en trinvis gennemgang af angrebet, fra rekognoscering og ticket-anmodninger til brute forcing, og viser samtidig hvordan teknikken kan opdages og afværges ved hjælp af logging og SIEM. Deltagerne får mulighed for selv at udføre angrebene i et realistisk lab-miljø med domain controller, workstation og overvågningsværktøjer.

Træningen henvender sig til deltagere med grundlæggende kendskab til Active Directory og netværkssikkerhed, og giver både offensivt indblik i Kerberoasting samt praktiske værktøjer til forsvar og mitigation.

Undervisere
SagaLabs er en dansk virksomhed specialiseret i realistisk cybersikkerhedstræning. Med rødder i Forsvaret udvikler de hands-on labs og scenarier, hvor deltagerne træner i alt fra detektering til avancerede angrebsteknikker. Træningen foregår i deres cyber range-platform, der kombinerer teknisk realisme med praktisk læring. Instruktørerne hos SagaLabs er højt specialiserede fagfolk, der til daglig arbejder med cybersikkerhed i kritiske virksomheder og organisationer. Dermed sikres deltagerne undervisning med direkte afsæt i den digitale frontlinje og de trusler, som danske virksomheder står overfor.

 

Tilmeld dig gratis til arrangementet

Bliv medlem af PROSA

Som medlem af PROSA får du en lang række fordele, som bl.a.

  • Gratis kurser
  • Juridisk rådgivning
  • Faglige netværk
  • Gode bankaftaler og forsikringer

Læs mere