It-kvindenetværket: Rundvisning på Louisiana – Sophie Calle

Kun for medlemmer
Kom og netværk med andre it-kvinder

It-kvindenetværket i PROSA mødes til foredrag eller sociale arrangementer om alt fra it og kunst til job og teknologi. Så kom og netværk med andre it-kvinder.

Om Sophie Calle
Med sin originale blanding af fakta og fiktion, seriøsitet og legesyge, kølig distance og pågående intimitet står franske Sophie Calle som en af samtidskunstens mest interessante og indflydelsesrige stemmer. Ofte skaber hun spændingsfyldte scenarier, hvor hun – nærmest som en detektiv – forsøger af komme ind under huden på vidt fremmede mennesker og steder.

Sophie Calle har igennem nu fem årtier været en toneangivende skikkelse i billedkunsten med sit originale værk, der tackler livets store spørgsmål og alment menneskelige følelser – kærlighed, tab, skyld, frygt, forlegenhed m.m. – i et stringent, konceptuelt formsprog.
Hendes værker består ofte af en kombination af fotografi og tekst. Den registrerende nøgternhed, som vi forbinder med et foto, kombineres med dybt personlige fortællinger – kunstnerens eller andres – som er både inderlige, rørende, rodede, sjove og ironiske. Med andre ord det stik modsatte af enhver form for nøgtern dokumentation. Men Sophie Calles signatur er netop dette spændingsfelt mellem fakta og fiktion, mellem det offentlige og private, coolness og lidenskab.

De blinde
Calle har således spurgt 23 personer, som alle er født blinde, hvad deres billede af ”skønhed” er. Spørgsmålet forekommer absurd, men svarene er lige så forskellige, som de er overraskende og rørende. Mens værkets koncept er ganske simpelt og klart, åbner det samtidig – typisk for Calle – for store spørgsmål om erkendelse og billeddannelse. I årenes løb har man kunnet møde værker af Sophie Calle i præsentationer af Louisianas samling, der tæller flere af hendes værker. I 2010 kunne man opleve udstillingen Take Care of Yourself, der fokuserede på ét af kunstnerens store projekter. Denne udstilling, der vises i Vestfløjen, præsenterer en række nyere værker og bliver til i et tæt samarbejde med kunstneren.

Dato: Tirsdag 2. juni kl. 16.30
Sted: Louisiana Museum of Modern Art, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk

*Bemærk særligt, at man gerne må have mindre tasker med rundt, men ikke rygsække)
*I kan gå ind ad vores gruppeindgang, som I finder til højre for hovedindgangen i gården, og melde jeres ankomst ved skranken. Herefter mødes I med omviseren lige indenfor Indgangen, ved vores Informationsskranke

https://louisiana.dk/planlaeg-dit-besog/find-vej-og-parkering/

PROGRAM - Kom i god tid.

16.00 Lulu står klar med deltagerlisten og uddeler billetter

16.30 Rundvisningen på Sophie Calle udstillingen starter

17.30 Rundvisningen slutter

17.30- Se resten af museet på egen hånd

Ingen forplejning i forbindelse med besøget på Louisiana.

 

Tilmeld dig gratis til arrangementet

Bliv medlem af PROSA

Som medlem af PROSA får du en lang række fordele, som bl.a.

  • Gratis kurser
  • Juridisk rådgivning
  • Faglige netværk
  • Gode bankaftaler og forsikringer

Læs mere