Netværk og TCP/IP for begyndere

Kun for medlemmer
Hands-on workshop: lær at opsætte et netværk fra bunden

Få styr på fundamentet bag al internettrafik – én gang for alle

Uanset om du arbejder med udvikling, drift, support eller sikkerhed, så bygger alt på ét grundlag: netværket. TCP/IP er sproget, som får computere, servere og tjenester til at tale sammen, men hvad betyder det egentlig i praksis? På dette kursus får du en klar og praktisk introduktion til, hvordan netværk hænger sammen. Vi pakker de tekniske begreber ud, viser hvordan data bevæger sig på tværs af kabler og routere. Og du lærer selv at opsætte et netværk fra bunden.

Gennem korte oplæg og praktiske øvelser lærer du at:
• forstå og arbejde med IP-adresser
• kende forskel på og bruge netkort, switch, router og firewall
• konfigurere en moderne router via webinterface
• sætte Wi-Fi op med anbefalet sikkerhed (WPA2/WPA3)
• se, hvordan routing fungerer på internettet
• arbejde hands-on med netværk i praksis, både fælles og egne

Du bliver introduceret til de vigtigste grundlæggende protokoller:
• ARP – Address Resolution Protocol
• IP og ICMP – Internet Control Message Protocol
• TCP – Transmission Control Protocol
• UDP – User Datagram Protocol
• DHCP – Dynamic Host Configuration Protocol
• DNS – Domain Name System

Kurset ser på IPv4 og IPv6 side om side, så du forstår både paralleller og forskelle.

Efter kurset vil du kunne:
• opsætte og fejlfinde et lille netværk hjemme eller i en mindre virksomhed
• forstå hvordan internettet “taler sammen”
• læse netværkstrafik med fx Wireshark
• arbejde mere sikkert og effektivt i dit daglige it-arbejde

Praktisk info
Medbring en computer (uanset styresystem) og en browser – mere skal der ikke til.
Ingen forudgående kendskab til netværk eller TCP/IP kræves.

Anbefalet bog:
Practical Packet Analysis – Using Wireshark to Solve Real-World Network Problems
3rd edition (2017), Chris Sanders. ISBN: 9781593278021
Nøgleord: TCP/IP, TCP, UDP, DHCP, DNS, ICMP, TLS, Wi-Fi, WPA2, VLAN

Underviser
Henrik Kramselund (@kramse) er internet samurai, netværks- og sikkerhedskonsulent. Har arbejdet med sikkerhed siden midten af 1990’erne.

Dato: Mandag 13. april kl. 17-21
Sted: PROSA, Vester Farimagsgade 37A, 1606 København V
Pris: Gratis og kun for medlemmer af PROSA

Vi serverer sandwich undervejs.

Tilmeld dig gratis til arrangementet

Bliv medlem af PROSA

Som medlem af PROSA får du en lang række fordele, som bl.a.

  • Gratis kurser
  • Juridisk rådgivning
  • Faglige netværk
  • Gode bankaftaler og forsikringer

Læs mere