En god barselsnyhed

Ny barselslov for fædre

Den 1. januar 2024 trådte en vigtig ændring af reglerne for privatansatte mænd, der skal på barsel i kraft. Det betyder, at der nu er øremærket syv ugers lønrefusion til hver forældres arbejdsgiver.

”PROSA har arbejdet benhårdt på, at fædre ikke skal gå på barsel med tom pengepung, fordi lønrefusionsugerne er brugt op af den tidlige barsel, så jeg er glad,” siger næstformand Curt Kjærsgaard Raavig og tilføjer:

Jeg havde dog håbet, at fædrene kunne se frem til et større antal øremærkede lønrefusionsuger, men Rom blev ikke bygget på en dag, og nu er vi i hvert fald på rette kurs 

Læs mere om møderækken mellem PROSA og beskæftigelsesordførerne på Christiansborg.


Fakta
Barsel.dk udbetaler lønrefusion til private arbejdsgivere, der udbetaler løn til ansatte på barsel, og som ikke er dækket af en overenskomst. 

Antallet af lønrefusionsuger i barselsfonden er i dag begrænset til 29 uger, mens retten til orlov og dagpenge ved barsel og orlov er 52 uger. Derfor risikerer man, at lønrefusionsugerne i barselsfonden opbrugt, når det er fars tur til at holde barsel. Dette skyldes, at mødre ofte i den første del af den fælles orlovsperiode bruger de fleste penge, der er til rådighed i barselsfonden. 
Læs mere https://virk.dk/vejledning/barsel-dk/
 

 

> Se vores guide til barsel