Ekspert - sådan giver du din viden videre

Få teknikker og metoder til at give din faglige viden videre.

Når du besidder en stor viden om et særligt område eller har en særligt oparbejdet kompetence, kan det være svært at kommunikere med dem, som ved mindre eller ingenting om dit felt. Men du vil gerne give din viden videre – enten for at tjene penge eller for at oplære/videregive din viden til den næste i rækken. Det er ikke nemt!

På dette kursus vil Mads Brøbech lære dig, hvordan du lærer fra dig, så din viden kan overføres effektivt til mennesker omkring dig. Det kan være som senior til junior, som konsulent til kunde eller som underviser til en gruppe elever eller kursister.

Udgangspunktet er at forstå vores hjerne, og hvordan den opfanger, husker og bevarer information og viden. Når vi får den forståelse, kan vi benytte os af teknikker og metoder til at lære den specifikke faglige viden fra os, så dem, vi underviser, også kan modtage den, bruge og huske den.

På kurset gennemgår vi:
- Hvordan hjernen fungerer i en læringssituation
- Hvordan vores hukommelse er fuld af fejl
- Metoder til at skabe overblik
- Metoder til at skabe fremtidig hukommelse
- Forslag til læringsplaner
- Metoder til fremlæggelse, som arbejder sammen med hjernen

Dit udbytte:
- Du ved bedre, hvordan du skal hjælpe folk med din viden.
- Du finder det rette niveau i din læring
- Du bliver i stand til at overføre din viden effektivt.

Om underviseren
Cand.merc. Mads Brøbech har i 13 år lært specialister og ledere at bruge hjernen til at blive mere effektiv i hverdagen. Han har undervist over 10.000 mennesker og en stor del af dem fra PROSA. Han er bl.a. certiceret hos Tony Buzan.

Dato

Start16. aug. 2022 17:00
Slut16. aug. 2022 20:00

Sted

Online

link offentliggøres senere

Se på kortRejseplan

Pris

MedlemKr. 0,00
Ikke-medlemKr. 1.024,00
Meld dig ind og deltag til medlemspris

31 ud af 50 pladser tilbage

Kontakt

PROSA/ØST - bfr@prosa.dk

Bliv medlem af PROSA

Som medlem af PROSA får du en lang række fordele, som bl.a.

Gratis kurser

Juridisk rådgivning

Faglige netværk

Gode bankaftaler og forsikringer

Læs mere