Gratis træf for studerende om hardware & gadgets

Kom til gratis STUD-træf og prøv kræfter med hardware hacking, hjernescannere og få din egen Pico Pi Wifi!

Vil du gerne blive klogere på hardware hacking eller hvordan hjernescannere egentlig fungerer? Eller måske vil du gerne lære mere om mikrocontroller-teknologier som Raspberry Pi og Arduino?

Så kom til gratis træf for studerende, hvor du kan lære om alt dette, og endda få din egen mikrocontroller med hjem!

STUD-træf er en hyggelig weekend-getaway med workshops, inspiration og hygge med både venner og nye bekendtskaber.

Du får også muligheden for at blive en del af vores studenterpolitiske fællesskab i STUD-bestyrelsen, hvor du kan blive klogere på it- og studenterpolitik og samtidig skabe dig et helt nyt netværk på tværs af landet.

 

OPLÆG/WORKSHOPS

  • Workshop om mikrocontrollers v. Bjarke Pedersen, underviser på SDU
    Du har nok hørt om mikrocontrollers som Raspberry Pi eller Arduino. I denne workshop tager vi udgangspunkt i Pico Pi Wifi, som er en light udgave af en Raspberry Pi. Du vil lære at programmere en mikrocontroller og forbinde din Pico Pi til internettet. Workshoppen er for alle, og kræver ikke at du har forudgående kendskab. Der er aktiviteter til både nybegyndere og erfarne.

  • Oplæg om hjernen, hjernescannere og neuroteknologi v. Mia Alfred Andersen, foredragsholder og Frederik Schiøtz fra Neurora
    Bliv klogere på hvordan vi kan bruge hjernescanneren "EEG headset" til at blive klogere på hjernen og de reaktioner, der sker, når den menneskelige hjerne bliver presset. I dette oplæg vil vi både tale om og illustrere, hvordan hjernescanneren virker og gennemgå de praktiske anvendelsesmuligheder. Du vil også lære, hvordan du bringer dig selv i ro, hvis din hjerne er overloadet.

  • Oplæg om hardware hacking v. Robert Larsen, hacker-nørd
    Er du interesseret i, hvordan du får adgang til din WiFi routers indre, eller om du kan omgå den elektriske kodelås på din hoveddør? Så er dette oplæg til dig. I dette oplæg lærer du om værktøjer og software, som kan få dig i gang med hacking af hardware. Du får også lov at se, hvordan hardware-hacking kan se ud og få tips til at starte dit eget "hardware lab".

 


PROGRAM (OPDATERES LØBENDE)

Lørdag
11.00-11.30: Ankomst og indskrivning

11.30-18.00: Spændende oplæg og workshops med pauser, frokost, kage og indtjekning på værelser undervejs. Oplev:

  • Fælles workshop om mikrocontrollers v. Bjarke Pedersen, underviser på SDU

Vælg mellem to spor:

  • Oplæg om hjernen, hjernescannere og neuroteknologi v. Mia Alfred Andersen, foredragsholder og Frederik Schiøtz fra Neurora
  • Oplæg om hardware hacking v. Robert Larsen, hacker-nørd

 

18.45-? Aftensmad, fest, musikquiz og masser af hygge.


Søndag
10.00-12.00: Generalforsamling med valg til STUD-bestyrelsen.

Den vigtigste politiske begivenhed i PROSA/STUD. Vi godkender bestyrelsens arbejde for det seneste år, og vedtager retningslinjerne for næste periode.

Du har mulighed for at blive valgt til STUD-bestyrelsen, hvor du kan netværke med andre it-studerende, arbejde for studerendes rettigheder og sætte dagsordenen for PROSAs politiske arbejde.
Læs mere om bestyrelsen.

 


Praktisk
Hvornår: Lørdag den 14. oktober til søndag den 15. oktober.

Hvor: Comwell H. C. Andersen, Odense

Hvad: Alt er betalt til STUD-træf – fri transport, overnatning, mad og drikke. Det er faktisk nemmere og billigere end at blive hjemme.

Hvem: Arrangementet er kun for studerende medlemmer. Det er gratis at være medlem i hele din studietid.


Der er begrænsede pladser, så skynd dig, hvis du vil med til årets fedeste træf for it-studerende.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere? Så kontakt forbundssekretær for PROSA/STUD Amanda Christiansen på ach@prosa.dk

 

Dato

Start14. okt 2023 11:00
Slut15. okt 2023 12:00

Sted

Comwell Hotel, H.C. Andersen Odense

Claus Bergs Gade 7

5000 Odense C

Se på kortRejseplan

Pris

MedlemKr. 0,00

1 ud af 43 pladser tilbage

Kontakt

Amanda, ach@prosa.dk

Bliv medlem af PROSA

Som medlem af PROSA får du en lang række fordele, som bl.a.

Gratis kurser

Juridisk rådgivning

Faglige netværk

Gode bankaftaler og forsikringer

Læs mere