I forbindelse med udvikling i agile setups har mange virksomheder udfordringer med, hvordan de får integreret testen. Ofte ender testen med at blive løst til sidst eller i efterfølgende sprint.
I løbet af dette 2-timers webinar vil vi gennemgå nogle af de typiske udfordringer, som vi møder på tværs af brancher og teams, samt give inspiration til hvordan man måske kan begynde at agere anderledes, så testen bliver integreret tidligere, og samarbejdet mellem udviklere, testere og forretningen bliver mere fokuseret på at undgå fejl – frem for kun at finde fejl.
Underviser
Lars Bjørstrup har mange års erfaring indenfor test og QA fra en lang række brancher og indenfor Software Development Life Cycle (SDLC). Han har undervist mere end 1.000 kursister indenfor test og kvalitetssikring på forskellige niveauer. Lars er blandt andet akkrediteret til at undervise i ISTQB kurserne: Foundation, Agile Extension, Advanced Test Manager og Advanced Technical Test Analyst.
Online. Direkte link sendes pr. mail på dagen
Webinaret bliver ikke optaget.